1941: Operationen lykkedes, men den første patient døde
Nationaltidende advarede om
I skyggen af Anden Verdenskrig tændtes et håb for menneskeheden. Håbet var en kemisk substans fra den hvide skimmelsvamp, som gror på appelsiner. Substansen hed penicillin og var i 1928 blevet opdaget af den britiske læge Alexander Fleming (1881-1955), men han havde ikke formået at isolere stoffet fra svampen. Den udfordring forsøgte en forskergruppe i Oxford at løse i 1941, hvor de havde omdannet laboratoriet til en mindre penicillinfabrik, hvor man oprensede penicillin fra 700 beholdere med skimmelsvamp. Det havde taget måneder at fremstille en teskefuld af det brunlige stof, som skulle bruges i det første behandlingsforsøg på et menneske. Den 12. februar 1941 fik en 43-årig politibetjent injiceret 200 milligram penicillin i en blodåre. Betjenten var dødssyg med høj feber og flere betændte sår på kroppen. I blodet havde man fundet den livsfarlige bakterie streptococcus pyogenes. Efter et døgns behandling havde patienten det mærkbart bedre. Tilstanden udviklede sig fortsat positivt i de følgende dage, og feberen forsvandt, men efter fire døgn var der ikke mere penicillin. Man udvandt derefter penicillinet fra patientens urin, fordi penicillin blev udskilt med urinen, men efter fem dage var det slut. Betjenten døde.
Lederen af det britiske laboratorium, Howard Florey (1898-1968), rejste nu til USA for at hverve den amerikanske medicinalindustri som samarbejdspartner til projektet. Der blev skudt millioner af dollars i projektet, og ved D-dagen i 1944 var Storbritannien og USA’s produktion så stor, at der var nok penicillin til behandling af alle de allierede soldater.»«
I 1941 blev det vidunderlige stof i skimmelsvampen også til en særlig dansk begivenhed. Efter at have læst om det britiske patientforsøg kontaktede ejeren af Løvens Kemiske Fabrik, Knud Abildgaard (1901-86), i 1943 professor og mikrobiolog K.A. Jensen (1894-1971) fra Rigshospitalet for at udvikle en dansk produktion af penicillin. Efter forsøg med flere hundrede svampe blev en stærkt producerende penicillinsvamp fundet. Udfordringen var at isolere nok stof. Det havde krævet en tankfuld saft fra skimmelsvampen at behandle den første britiske patient, og det viste sig uhyre vanskeligt at effektivisere produktionen. Samme år annoncerede den konkurrerende medicinalfabrik Alfred Benzon A/S, at de også forsøgte at udvikle et penicillinpræparat. I 1944 lykkedes det dog for Løvens Kemiske Fabrik at behandle de første danske patienter med god effekt. Derfor gik professor K.A. Jensen den 4. oktober 1944 til pressen for at fortælle om de lovende resultater, som trak overskrifter i alle dagblade dagen efter. Her kunne offentligheden læse om det danskproducerede ”Mirakel-Middel” og ”Vidunderlægemiddel”, som i bedste fald blev det største behandlingsgennembrud i menneskehedens historie. Og det viste sig da også, at patienter, som året før ville være endt i graven, på magisk vis kunne helbredes. Meningitis, lungebetændelse og barselsfeber kunne nu behandles med skimmelsvampens tryllemiddel.
Produktionen stod imidlertid ikke mål med efterspørgslen. Lægemidlet var end ikke i handlen. K.A. Jensen, der modtog mange henvendelser fra læger og sygehuse landet over, måtte fordele de få gram penicillin, som Løvens Kemiske Fabrik dagligt producerede. Det var ikke let at skulle vælge mellem behandlingskrævende børn, unge og voksne. Nationaltidende måtte således allerede få dage efter nyheden advare mod ”Penicillin-Panik”, fordi forventningerne var ved at stige til bristepunktet. Så den vanskelige kunst at prioritere i sundhedsvæsenet blev pludselig meget nærværende. Men produktionen steg, og Randers Amtstidende kunne i december 1944 bringe artiklen ”Penicillin redder et Menneskeliv”, da det havde været anvendt første gang på byens sygehus.
I dag er den globale produktion af penicillin på over 60.000.000 kilo årligt, og lægemidlet redder stadig millioner af menneskeliv.