1938: Amerikanisering

Artiklens øverste billede
Første nummer af Berlingske Tidendes Officins billedugeblad Billed-Bladet den 5. april 1938. Forsiden var prydet af kronprinsesse Ingrid, men layout og indhold var kopieret fra det amerikanske Life Magazine.

Den 5. april 1938 udkom det første nummer af Billed-Bladet. Det var en nyskabelse på det danske bladmarked i den forstand, at det over alle sine 32 sider havde fotobårne reportager fra store og små danske og udenlandske begivenheder. Andre magasiner, for ikke at tale om aviserne, havde tekst som deres grundlag, og tegninger og fotos var oftest sparsomt supplement. Ideen til det nye blad var hentet fra de mest moderne amerikanske magasiner, først og fremmest det trendsættende Life Magazine, der havde opfundet fotoreportagen i 1936. Ganske vist var Billed-Bladets første forside prydet af kronprinsessen, men indeholdt ikke blot meget stof om amerikanske forhold, det havde også sakset layout direkte fra Life. Oveni skulle lægges hele artikler om USA og internationale forhold. Sådan blev det ved med at være helt indtil begyndelsen af 1970’erne.

Ugeblade som Familie-Journalen var hurtige til at tage ved lære og introducere elementer af Billed-Bladets nye stil. Hermed skete der et skifte i den danske magasinpresse, der hidtil overvejende havde haft britiske og tyske forbilleder. Amerikanske forhold – såkaldt amerikansk livsstil og et amerikansk syn på verdens gang – fik en mere fremskudt plads i de danske medier. Det gik fint hånd i hånd med 1930’ernes eksplosivt voksende interesse for Hollywood og for den amerikanske jazzmusik på bekostning af den europæiske filmindustri. Der var en stigende amerikansk påvirkning af den danske offentlighed fra slutningen af 1930’erne. Den var så stærk, at selv ikke afskæringen af forbindelserne hen over Atlanten under besættelsen rigtig kunne dæmpe den. Bladene genbrugte simpelthen, hvad de allerede havde, og de konstruerede selv nyt i samme ånd. Og både medierne og deres brugere stod i hovedsagen velvilligt parat, da krigen var ovre, og den amerikanske dominans over hele verden voksede dramatisk.

Det amerikanske havde dog tilhængere, skeptikere og kritikere, og mange evnede at være alle tre slags mennesker på samme tid. Tilhængerne beundrede energien, den voldsomme industrielle udvikling og farten. Traditionen med de årlige Rebildfester, som blev påbegyndt i 1912, var også et omdrejningspunkt for fortællingerne om USA som et mulighedernes land for de fattige tilrejsende europæere. Skeptikerne talte om dynamikkens skyggesider. Artikler om emner som det postuleret overfladiske åndsliv og den store kriminalitet var hyppigt tilbagevendende hos kritikerne. Efter Anden Verdenskrig var der i dansk presse desuden ofte hævede øjenbryn over den stærke racisme i USA over for den afroamerikanske befolkning. Men der herskede samtidig en næsten grænseløs beundring for den amerikanske krigsindsats mod Tyskland og Japan og for USA’s position i den kolde krig.

Det store amerikanske udbud af forbrugsgoder nød en særlig bevågenhed. Det fandt sted selv i 1930’erne, hvor depressionen i USA faktisk udelukkede mange amerikanere fra at nyde godt af netop forbrugsvarer. Men igen var holdningen dobbeltsidet. ”Amerikanisering – det betyder ’Smartness’, det betyder Evnen til at lave Forretning, og til at indrette sig praktisk, saa det gaar i en Fart. Det betyder Biler i Massevis, Køleskabe i Massevis, Radioapparater i Massevis, Telefoner i Massevis”, skrev den konservative kulturkritiker Harald Nielsen (1879-1957) i 1939. ”Alt stilles i Pengedyrkelsens og Pengejagets Tjeneste. Alle Forhold bliver paavirket heraf, alle Idealer afpassede derefter.”

Det var nogenlunde dækkende for kritikken. Og så kastede danskerne sig jublende over masseforbruget, da det efter besættelsen blev muligt. ”I Amerika er levestandarden så høj, at kun kleptomaner gider at stjæle” stod der i en artikel i brugsforeningernes blad Samvirke i 1949. Den handlede om det nye amerikanske fænomen ”selvbetjeningsbutikker”, som både brugserne og privatkøbmænd nu indførte i Danmark. Her blev kimen lagt til vore dages megavarehuse, hvor danskerne kan dyrke guden Mammon alle ugens syv dage – selv i kirketiden søndag formiddag.

Se flere artikler i serien her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.