1917: Dansk Vestindien blev solgt for 25 mio. dollars

Danmarks tid som kolonimagt sluttede, da amerikanerne købte Dansk Vestindien.

Artiklens øverste billede
Harry Nielsens postkort ”For-imod?”, der illustrerer valget i 1916, var ret populært i årene 1916-1918. Det patroniserende og småracistiske motiv er dog misvisende. Det var ikke vestinderne – illustreret med en betuttet babydreng – der skulle vælge mellem to kolonimagter, men derimod danskerne, der skulle stemme, om de ville beholde øerne. Illustration: Postkort/Det Kongelige Bibliotek

»Som lys der slukkes, et efter et gaar tropekolonierne ud af vor historie. Sidst og vel med dybest spor i moderlandets historie, Vestindien. Et romantisk skær med en egen vemodig lyskraft hviler over de danske tropelandes skæbne.«

Sådan beskriver Johannes Brøndsted, redaktør af Vore Gamle Tropekolonier, i 1952 salget af Dansk Vestindien. Et nostalgisk blik, der stadig præger danske fortællinger om den caribiske koloni.

For Danmark var 1917 afslutningen på et langt forløb, hvor landet skilte sig af med sine tropekolonier. Den nye sukkerroeindustri og afskaffelsen af slaveriet gjorde Dansk Vestindien urentabel, og allerede i 1867 forsøgte Danmark at skille sig af med kolonien. Men salgsplanerne gik i vasken flere gange.

Først efter Første Verdenskrigs udbrud kom der gang i forhandlingerne. USA frygtede, at en tysk invasion af Danmark og dermed også af Dansk Vestindien ville bringe tyske krigsskibe ubehageligt tæt på det amerikanske fastland.

Salgskontrakten blev underskrevet i december 1916 efter en folkeafstemning i Danmark, og øerne blev overdraget til USA den 31. marts 1917, kun en uge før at USA meldte sig ind i krigen. Udover de 25 millioner dollars opnåede Danmark ved salget USA’s accept af Danmarks krav på fuld suverænitet over Grønland.

Rykkede til Harlem

Den manglende danske interesse for Dansk Vestindien var til at tage og føle på for vestinderne. Leve- og arbejdsvilkårene i Dansk Vestindien var ganske enkelt elendige.

De mest ressourcestærke unge reagerede med massiv udvandring til andre caribiske øer og USA – ikke mindst til Harlem, hvor et helt lokalsamfund af danskvestindere efterhånden tog form. Flere blev indflydelsesrige intellektuelle, politikere og forretningsfolk.

De tilbageblevne protesterede mod den manglende danske indsats for at forbedre befolkningens kår. Fagforeningslederen D. Hamilton Jackson (1884-1946) rejste flere gange til København for at få den danske regering i tale. På en af disse rejser med stop i New York mødtes Jackson med emigrerede danskvestindere, der overbeviste ham om, at øernes fremtid ville være bedre sikret, hvis de blev del af USA.

Der blev aldrig holdt en formel folkeafstemning om salget på øerne. Det er stadig et af de væsentligste kritikpunkter, som de grupper på øerne, der kræver erstatninger, rejser mod Danmark. Det strider nemlig mod princippet om folkesuverænitet.

Der blev faktisk holdt en uofficiel afstemning om tilslutningen til USA. Den blev dog kun afholdt på St. Croix, og det er uklart, hvem der egentlig deltog. Den uofficielle afstemning giver dog et fingerpeg om, hvad et udfald af en officiel afstemning kunne have været. 4.027 stemte for en overdragelse til USA, 7 imod.

Mulighedernes land

Verden over blev USA set som mulighedernes land. USA, der selv blev skabt i et oprør mod den britiske kolonimagt, blev også regnet som spydspidsen i en afkolonisering af verden. USA var dog også kendt for sine raceadskillelseslove og uhyrlige lynchninger. Befolkningen i Dansk Vestindien afventede derfor overdragelsen af øerne med store forventninger, men også frygt og uro. De store forventninger til salget blev i de første mange år efter 1917 afløst af stor skuffelse. USA indsatte ikke et civilt styre før 1931, men overlod administration af øerne til flåden. Flåden tog fat på de elendige sundheds- og sanitetsforhold, men var samtidig præget af en dyb racisme, som befolkningen fik at føle. Først i 1927 fik vestinderne amerikansk statsborgerskab.

Efterhånden blev levevilkårene forbedrede. Overdragelsen i 1917 trækker dog stadig spor efter sig. Øerne figurerer fortsat på FN’s liste over ikke-selvstyrende territorier. Det betyder bl.a., at øernes befolkning ikke kan stemme ved de amerikanske præsidentvalg.

Derfor er arven efter 1917 stadig en levende del af De Amerikanske Jomfruøers historie.

Se flere artikler i serien her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.