1916: Verdens og Vestens undergang prægede film og bøger

Dansk science fiction-stumfilm og berømt tysk bog beskæftigede sig begge med temaet.

Artiklens øverste billede
Slagene ved Somme og Verdun udgjorde filmens real historiske baggrundstæppe. Verdens undergang kan tolkes som en metafor over Første Verdenskrig, som i 1916 havde udviklet sig til en uhyggelig stillingskrig uden udsigt til snarlig fred. Fotoet stammer fra en rekonstrueret scene fra den britiske dokumentar ”The Battle of the Somme” (1916). Foto: Scanpix

Ekstrem oversvømmelse, ildregn og giftige gasser, der indhyller jorden i tåge, panik og voldelige optøjer. Alt sammen forårsaget af en vildfaren komet, der er kommet på kollisionskurs med jorden. Rygtet om jordens undergang har spredt sig, og enden er nær. Men vi er ikke i Hollywood. Undergangsscenariet stammer fra den danske science fiction-stumfilm ”Verdens Undergang” fra 1916 – længe inden katastrofefilmen blev et begreb. ”Verdens Undergang” blev instrueret af stumfilmpioneren August Blom (1869-1947), som i årene 1910-1914 var med til at løfte Nordisk Film til et af verdens førende filmselskaber. Filmen med avancerede specialeffekter og melodramatisk handling blev en bragende succes. Publikum strømmede til og nedsvælgede historien om børsspekulanten og fabriksejeren Frank Stolls grådige forsøg på at manipulere med videnskabens forudsigelser for egen vindings skyld.

August Blom havde sammen med manuskriptforfatter Otto Rung (1874-1945) tilsyneladende ramt lige ned i den danske tidsånd. Mens Første Verdenskrig rasede i Europa, og slagene ved Verdun og Somme kostede millioner af unge mænd livet, havde det en lutrende effekt at søge tilflugt i biografens halvmørke og opleve truslen mod verden, som vi kender den. Og filmen har da også et psykologisk-spekulativt drive. Som senere katastrofefilmskabere havde Blom et godt blik for, at det fængende ikke kun består i den visuelle iscenesættelse af apokalypsen, men også i skildringen af, hvordan vi mennesker reagerer på det forfærdelige.

Anarkiet hersker

Frank Stoll er til det sidste overbevist om, at hans formue vil redde ham og hans smukke forlovede, Dina. Det går dem naturligvis ilde. Professor Wisemann står magtesløs over for sine beregninger, der peger i retning af det nordvestlige Europas totale udslettelse. Stolls fattige minearbejdere gør oprør efter års undertrykkelse og fornedrelse. Nu er hævnens time kommet.

Filmens skildring af civilisationens undergang står fuldstændig klar: Efter revolutioner og krige synker kulturen tilbage til primitive stadier, hvor anarkiet og råheden hersker. Forudsigelsen blev som bekendt til virkelighed i årtierne, der fulgte – selvom Blom og Rung i 1916 næppe havde kunnet forudse det politiske massediktaturs komme.

Halleys komet

Inspirationen til dramaet kom dog ikke udelukkende fra verdenshistoriske begivenheder. I 1910 passerede Halleys komet tæt på jorden, hvilket udløste både panik og fascination. For første gang var det muligt at tage fotografier af kometen og foretage præcise beregninger af, hvornår jorden ville passere gennem kometens hale, som indeholdt giftige cyanidgasser. I en af filmens mest dramatiske scener er vi vidner til, hvordan gifttågen ruller hen over kloden. Der synes ikke at være noget håb tilbage for menneskeheden.

Håb for fremtiden

Blot to år senere udkom et værk, der skulle opnå endnu større international berømmelse end Blom og Rungs film, nemlig første del af den tyske kulturfilosof Oswald Spenglers (1880-1936) værk ”Der Untergang des Abendlandes” (Vesterlandets undergang). I bogen beskriver Spengler den vestlige verdens snarlige undergang, idet den moderne civilisation gradvist degenererer til barbariske former. Det interessante er imidlertid det spørgsmål, som både Spengler og filmen stiller: Kan der ud af sammenbruddet opstå et nyt moralsk grundlag for vor livsverden? Ifølge Spengler kunne det godt være tilfældet. Heller ikke Blom og Rung lod pessimismen sejre, selvom krigens afslutning ikke umiddelbart var i syne i 1916. Filmens sidste religiøst motiverede scener indgød de danske biografgængere håb om en bedre fremtid.

For Nordisk Film markerede ”Verdens Undergang” et absolut højdepunkt. Filmselskabet måtte indstille sin produktion i 1917, og da arbejdet blev genoptaget efter krigen, var den internationale førerposition tabt til Hollywood og Berlin. Udviklingen indvarslede en ny og på alle måder uberegnelig tids komme, hvor fremgang og undergang gik hånd i hånd.

Se flere artikler i serien her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen