1903: Flere arbejderbørn fik adgang til mellemlange uddannelser
Mellemskolen og muligheden for realeksamen blev en overvældende succes. Gymnasiet demokratiseredes dog kun langsomt.
Lov om højere almenskoler af 24. april 1903 markerer gymnasiets fødsel. De gamle latinskoler med svigtende søgning til klassisk dannelse måtte lade livet til fordel for det grendelte gymnasium, hvor pigerne nu fik adgang.
Med loven i hånden blev det muligt for det begavede barn at starte i folkeskolens første klasse og efter deling i 5. klasse at komme i den fireårige mellemskole og eventuelt via den et-årige realklasse videre i gymnasiet. Loven byggede på erfaringer fra Norge, der i 1896 havde gennemført en lignende reform, og på udviklingen i flere danske købstæder.
Der var tale om en markant demokratisering af adgang til viden og dannelse, og den blev båret frem af parlamentarismen i 1901, Det Radikale Venstre (1905) og af arbejderbevægelsen, der ønskede ”Lejlighed for enhver, der har Evner, til at faa den bedste Undervisning”, som den senere undervisningsminister F.J. Borgbjerg udtrykte det i Folketinget. Han var nu ikke ene om at klappe i hænderne. Også erhvervslivet havde længe sukket efter medarbejdere med mere indsigt i det virkelige liv end i latinske gloser og oldgræske bøjninger. For ikke at tale om de mange private skoler, der håbede, at nye elever ville redde deres skrantende økonomi.
Mellemskolen og muligheden for realeksamen blev en overvældende succes, for flere arbejderbørn fik adgang til mellemlange uddannelser. Gymnasiet demokratiseredes dog kun langsomt. I 1950 gik 5 % af en ungdomsårgang i gymnasiet, i 1960 var tallet steget til 10 %.
Udviklingen skete nu ikke helt uden sværdslag. For mens politikerne havde travlt med at erklære, at loven kun i begrænset omfang ville få betydning for hverdagen i folkeskolen, så skolens egne anderledes på det. De frygtede, at folkeskolen ville få ”et 2den Klasses Stempel”, når de dygtigste elever blev siet fra, og de talte om et lærd proletariat. Hvor skulle de dog finde arbejde? ”De haabefulde unge Mennesker kunde dog umulig alle finde Optagelse i Post-, Telegraf-, Jernbane- eller andet -væsen. For gamle til at blive Haandværkere og for fine til at blive Tjenestedrenge vilde de staa hinanden i Vejen i Kampen om de uslest lønnede Kontorpladser”, skrev fx den senere skoleinspektør Sophus Halle i Vor Ungdom i 1903. Der var brug for håndværkere og landmænd, og det gik ikke, hvis unge blev ”afvænt med det virkelige Livs Arbejde”, føjede den grundtvigianske skolemand Harald Holm til i Folketinget.
Andre rejste spørgsmålet om det faglige niveau. De forudså nederlag på nederlag, når forældrenes ambitioner om at få børn i mellemskolen skulle indfries til optagelsesprøven. Og så var der det økonomiske aspekt, for hvem skulle ikke bare betale skolepengene, men også have råd til de store børn hjemme på kost og logi? Ikke et helt irrelevant spørgsmål, for mindst 70 % af eleverne i københavnske kommuneskoler havde en halvdagsplads.
Atter andre så det som en unik chance for at højne folkeskolens og lærernes omdømme. Der skulle jo undervises i bl.a. matematik og sprog, og de gamle opdelinger i drenge- og pigeklasser og i fri- og betalingsskoler blev efterhånden ophævet.
I første omgang var det tilhængerne af enhedsskolen, der fik mest ret. De nye kommunale mellem- og realskoler endte med at tage livet af de private skoler, hvis elevandel faldt fra ca. 12 % omkring Første Verdenskrig til ca. 5 % omkring 1970. I de år var folkeskolen det oplagte valg for forældre, som ønskede, at deres børn skulle have mere uddannelse end dem selv.
Ingen kunne forudse, at pigerne i årene efter Anden Verdenskrig kom i flertal til mellemskole- og realeksamen. Udviklingen eksploderede i løbet af 1970’erne, hvor både andelen af gymnasieelever og ansøgere til universiteterne steg betragteligt. Det førte til adgangsbegrænsning i 1977 og – da det ikke var nok til at styre de unges erhvervsvalg – til en dimensioneringsplan i 2014.
1903-loven fik således et anderledes liv, end dens vise fædre kunne forudse. Det er der sådan set ikke noget overraskende i, for i skolens verden er ét lov, noget andet virkelighed.