Storebæltsbroen er lukket på grund af storm
Syv danske broer er blevet spærret for trafik i begge retninger på grund af stormen. Fem af dem forventes dog at åbne igen mellem 22.30 og 23.00.
Syv broer herunder Storebæltsbroen, Øresundsbroen samt de to lillebæltsbroer er søndag blevet lukket.
Fyns Politi og Vejdirektoratet oplyste søndag aften, at både den gamle og den nye lillebæltsbro blev lukket for al trafik kl. 19.00. Begge forventes genåbnet kl. 22.30.
Derudover har Fyns Politi meldt ud, at også Svendborgsundbroen samt Langelandsbroen er lukket for al trafik ligeledes fra kl. 19.00 til 23.00, hvor begge broer forventes at åbne for biltrafik igen.
Kort før kl. 20.00 oplyste Sydøstjyllands Politi, at Vejlefjordbroen lukkes ned.
Søndag aften blev Storebæltsbroen lukket fra 20.40 indtil videre til kl. 22.00, hvilket senere blev forlænget til 22.30.
Ganske kort efter blev endnu en bro lukket for biltrafik. Denne gang var der tale om Øresundsbroen, som er lukket på ubestemt tid.
Øresundsbron er lukket for trafik pga storm.#Gorm
— Øresundsbron (@oresundsbron) 29. november 2015
Selvom broerne er lukket, kører DSB fortsat over Storebælt og Lillebælt, oplyses det på Twitter.
»Togtrafikken er ikke påvirket af de broer der er lukket. DSB kører forsat over Storebælt og Lillebælt«.
Togtrafikken er ikke påvirket af de broer der er lukket. DSB kører forsat over Storebælt og Lillebælt.
— DSB (@omDSB) 29. november 2015