Hjertelæge idømt halvandet års fængsel
Københavns Byret har idømt overlæge Peer Grande halvandet års betinget fængsel for misbrug af forskningsmidler.
Dommen gøres betinget med vilkår om ulønnet samfundstjeneste i 250 timer. Han skal betale sagens omkostninger og 2.265.682 kr. til Rigshospitalet.
Dommeren begrundede ikke ved oplæsningen af dommen, hvorfor dommen er blevet gjort betinget, men i den 95 sider lange dom, som Jyllands-Posten har skimmet, henvises der til Peer Grandes ”personlige forhold”.
Dette uddybes ikke, men i forbindelse med proceduren i retten fremhævede hans forsvarer, at han ikke tidligere er straffet, 64 år og med fast arbejde, som han passer til stor tilfredshed for sin arbejdsgiver på Nykøbing Falster Sygehus. Med dommen kan han fortsætte sin virksomhed her, idet han ikke blev fradømt retten til at fungere som læge.
Hjertelægen, der i dag arbejder på Nykøbing Falster sygehus, blev bl.a. dømt for at have brugt forskningsmidler til årlige fisketure til Norge, private ferierejser med familien til Frankrig, køb af et Rolex-ur til 160.000 kr. og et til 80.000 kr. og en lang stribe restaurationsbesøg af privat karakter.
Han blev ligeledes dømt for at have købt møbler til sit hus i Klampenborg for forskningsmidler.
Anklageren havde krævet mindst to års ubetinget fængsel, mens forsvareren krævede frifindelse.
Den 64-årige Peer Grande var ikke mødt op til domsafsigelsen, hvor han blev frifundet for påstanden om, at han ikke må drive lægevirksomhed.
Til gengæld er det slut med at forske for andres midler, idet en enig domsmandsret frakendte ham retten til at modtage, forvalte eller på anden tilsvarende måde administrere offentlige eller private midler.
Han skal endvidere betale erstatning til Rigshospitalet.
”Det er en alvorlig straf,” sagde lægens forsvarer, advokat Preben Kønig, efter dommen. Han tog betænkningstid med hensyn til eventuel anke af sagen til Østre Landsret.
Han roste dommer Helle Hastrup for hendes måde at lede sagen på og roste tillige retten for at have foretaget en meget grundig sagsbehandling, hvor man var nede og vurdere hver enkelt af de flere end 380 forhold i anklageskriftet.
”Det ligger inden for skiven af, hvad der kan dømmes i sådanne sager,” sagde anklageren, advokaturchef Per Justesen, efter dommen.
Han havde på det tidspunkt endnu ikke læst dommen, men gættede på, at domsmandsretten kan have gjort dommen betinget, da Peer Grande ikke tidligere er straffet.
Han sagde, at det er op til statsadvokaten at afgøre inden for 14 dage, om dommen skal ankes.
Peer Grande blev dømt i hovedparten af forholdene, men i nogle forhold var der ikke beviser nok, hvorfor han blev frifundet i disse forhold. I nogle af forholdene om f.eks. køb af telefoner og iPads kan der have været tale om indkøb til forskningsmæssige forhold, hvorfor der er sket frifindelse, mens anklageren i andre forhold har kunnet bevise, at telefoner og f.eks. MacBook’s har været til familien og dermed af privat karakter, hvorfor han er blevet dømt skyldig i disse forhold.
Anklagemyndigheden har taget pant i Peer Grandes friværdi i villaen i Klampenborg, så Rigshospitalet kan være sikker på at få de knap 2,3 mio. kr., Peer Grande skal betale til hospitalet. Det svarer til det beløb, han blev dømt for. Tiltalen lød på godt 2,6 mio. kr.
Dommen vedrører groft bedrageri.
Bedrageriet er foregået på to måder. Enten ved at Peer Grande har misbrugt midler, som stod på en forskningskonto på Rigshospitalet. For disse midler købte han bl.a. møbler til privaten, fisketure til Norge, en fødselsdagsmiddag til mere end 40.000 kr. til sin ældste datter på restaurant Rex Republic og it-udstyr til hjemmet. Retten forkastede hans forklaring om, at møblerne var til et mødelokale for forskerne i hans hjem.
Hovedparten af bedrageriet er imidlertid sket med penge, som Peer Grande i strid med reglerne og uden Rigshospitalets kendskab kanaliserede uden om hospitalet og ind på sin private bankkonto. Pengene, i alt seks mio. kr., kom fra medicinalfirmaet MSD og skulle bruges til et klinisk forsøg, som Peer Grande stod i spidsen for. Disse penge, som Rigshospitalet ikke kendte til, bruge hjertelægen til at købe dyre ure, private ferierejser til bl.a. Frankrig, dyrt mærkevaretøj over alt i verden, hvor han kom, ligesom han betalte med pengene for private restaurationsbesøg i en lang række tilfælde.
Peer Grande gjorde i retten gældende, at han var berettiget til at bruge pengene på denne måde, idet de tilhørte ham, men den forklaring forkastede retten. Forsvareren beskyldte Rigshospitalet for at være den store skurk ved at have svigtet til ansvar og ført en mangelfuld kontrol, men den forklaring købte retten heller ikke som begrundelse for frifindelse.
I dommen skriver retten, at der ”ikke er støtte for et synspunkt om, at ansvaret ligger hos Rigshospitalet på grund af manglende og lemfældig kontrol”.
Straffesagen er den første mod fem overlæger, som Rigshospitalet har politianmeldt efter Jyllands-Postens afsløringer af brug af forskningsmidler fra medicinalindustrien til private og ekstravagante formål og mangelfuld kontrol med midlerne på bl.a. Rigshospitalet. Endnu en straffesag afgøres til januar. Politiet har opgivet at rejse tiltale i to sager mod læger, mens der stadig efterforskes mod den femte af de politianmeldte læger.
Rigsrevisionen fastslog i februar i en stærk kritisk rapport om forvaltningen af eksterne forskningsmidler, at der har været ”en særegen, afvigende forvaltningskultur” på bl.a. Rigshospitalet.
Rigshospitalet tager dommen til efterretning.
”Jeg finder rettens afgørelse tilfredsstillende, men det er samtidig en sag, som Rigshospitalet gerne ville have været foruden,” siger hospitalsdirektør Per Christiansen og tilføjer, at der de seneste par år har været lagt et stort arbejde i at gennemgå dokumentation og i at styrke administration og kontrol af eksterne forskningsmidler.
”Vi har fået en bedre styring med eksterne forskningsmidler, og nu ser vi fremad,” siger Per Christiansen.