Professor i ordkrig med Hizb ut-Tahrir efter JP-kronik om islam

Det begyndte med en kronik i Jyllands-Posten i sidste uge.

Professor i koranstudier Thomas Hoffmann forsøgte her at forklare, om der er noget i islams historie, der kan begrunde terrorhandlinger som dem, vi netop har set i Paris.

I kronikken skriver Thomas Hoffmann bl.a. om flere historiske forhold i profeten Muhammeds liv og død, som er blevet til en del af islam. Forhold, som kan bruges og misbruges af såkaldte hellige krigere til at begå voldshandlinger.

»For de mest radikalt nostalgiske og frustrerede muslimer ser vi derfor i disse årtier en sammensmeltning af apokalyptiske forhåbninger og væbnet aktivisme i sin mest terroristiske variant, hvor målet delvist består i at sprede skræk og kaos,« lyder en af vurderingerne fra professoren i kronikken, der fik overskriften »krigens dna i islam«.

Kronikkens ordlyd og argumenter er faldet organisationen Hizb ut-Tahrir for brystet. En af bevægelsens ledende figurer, Taimullah Abu-Laban, søn af den afdøde imam Ahmad Abu Laban, skrev i weekenden en tilbagevisning af Thomas Hoffmanns angivelige »påstand om, at islam ikke kan adskilles fra terrorisme«.

Heri argumenterer han for, at islam ikke bør ses ud fra et europæisk og kristent synspunkt, fordi det fører til forkerte antagelser om islam. Taimullah Abu-Laban mener kort sagt, at alle Thomas Hoffmanns argumenter i kronikken er forkerte.

»Det er fastslået, at de islamiske tekster indeholder klare forbud mod drab på civile, og derfor kan der ikke overfortolkes på generelle tekster for at legitimere drab på civile,« skriver Taimullah Abu-Laban og henviser til, at »de islamiske tekster indeholder klare forbud mod drab på civile«.

Hele Hizb ut-Tahrirs tekst kan læses her.

Men Hizb ut-Tahrir har misforstået meningen med kronikken, mener Thomas Hoffmann, som derfor mandag igen satte sig til tasterne og forfattede et indlæg, denne gang på Facebook.

»Den alvorligste og mest generelle anke, jeg bliver mødt med, er, at jeg hævder, at »islam ikke kan adskilles fra terrorisme.« Det er en fuldstændig misforstået læsning. Naturligvis kan islam adskilles fra terrorisme. Mit argument er, at væbnet islamisk kamp (herunder såkaldt islamisk terrorisme) ikke kan adskilles fra islam,« skriver professoren, som bl.a. forsker i koranens sprog og koranen i vestlig litteratur.

Debatten om voldshandlinger med religiøse rødder er ganske højaktuel efter angrebene i Paris. Her tog Islamisk Stat ansvaret for angrebene med citater fra koranen og beskeden om, at angrebene var sket i Allahs navn med ønsket om, at terroristerne skulle blive martyrer.

Spørgsmålet kan koges ned til, om religionen islam kan bebrejdes for de handlinger, der bliver begået i religionens navn.

Ifølge Taimullah Abu-Laban kan det ikke kaldes for en islamisk handling at sprænge en bombe og slå mange mennesker ihjel, selv ikke hvis gerningsmanden er muslim og mener, at han eller hun udfører handlingen i islams navn.

»Der findes i vores triste verden muslimer, der i islams navn legitimerer en masse ting. Man kan finde muslimer, der i islams navn retfærdiggør alt fra narkosalg til prostitution og homoseksualitet. Det gør hverken pusheri, rufferi eller homoseksualitet til islamiske handlinger,« skriver Taimullah Abu-Laban i endnu et langt indlæg, han offentliggjorde sent mandag aften.

Thomas Hoffmann, derimod, mener ikke, at man kan ignorere de religiøse motiver, når bevægelser som Islamisk Stat begår terror. Hvis Islamisk Stat mener at bekende sig til islam, kan man ikke affeje det, mener han.

»Islamisk Stat er ikke repræsentativ, men derfor kan de stadig have en genuin islamisk profil, om man vil. Islam har igennem historien budt på hundredvis af sekter og retninger – alle er de islamiske for religionshistorikeren. Ligesom aztekernes eller de gamle ægypteres religion også tæller som religioner i dag, selv om de på ingen måde er repræsentative eller legitime for nogen som helst,« skriver han.