Forstyrrende forældre stopper deres børns udvikling og sætter dem i risiko for "latterliggørelse"

Det er et problem, at flere forældre afleverer børn i klassen og forstyrrer undervisningen, siger ekspert.

Artiklens øverste billede
Et stigende antal lærere klager over, at de bliver forhindret i at undervise af forældre, der følger deres børn helt ind i klassen og hjælper dem på plads, vil spørge læreren om lektier eller tale med andre forældre i klassen.

De gør det af kærlighed og omsorg, men ender med at forhindre deres børn i at udvikle sig og gør dem til lette ofre for klassekammeraternes drillerier.

Sådan lyder vurderingen fra børneekspert Per Schultz Jørgensens af forældre, der bl.a. følger deres børn ind i klasselokalet i en grad, så de forstyrrer undervisningen.

De kommer senere i gang med deres nødvendige udvikling, og de ender med at blive latterliggjort i de andres øjne. På den måde bliver de lettere ofre for kammeraternes drillerier

Per Schultz Jørgensen, professor emeritus i socialpsykologi, om børn, der bl.a. bliver hjulpet helt ind i klasselokalet af deres forældre til gene for undervisningen.

Et stigende antal lærere klager over, at de bliver forhindret i at undervise af forældre, der følger deres børn helt ind i klassen og hjælper dem på plads, vil spørge læreren om lektier eller tale med andre forældre i klassen, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Tendensen bliver bekræftet af skoleledere, fagfolk, Danmarks Lærerforening og undervisningseksperter.

Mens det er naturligt og vigtigt, at børn bliver hjulpet på plads i klassen i forbindelse med skolestart i de helt små klasser af deres forældre, er det problematisk, hvis ikke forældrene kan finde ud af at stoppe i tide, mener Per Schultz Jørgensen, professor emeritus i socialpsykologi, tidligere formand for Børnerådet og forfatter til opdragelsesbogen "Styrk dit barns karakter".

"Efter f.eks. 1. klasse er det helt afgørende, at børnene står på egne ben. Derfor vil jeg kalde det en uskik, hvis det tager så meget overhånd, at læreren oplever, at børnene nærmest bliver uselvstændiggjort," siger han.

”I skolen er børnene i gang med en vigtig udviklingsproces, som de selv skal være i stand til at magte. Ellers får barnet ikke det nødvendige lille puf til at starte på en ny fase i deres liv. For børn i vores vestlige verden er skolestarten en vigtig proces, hvor barnet skal udvikle sig på egen bane. Det er en stor udfordring, og derfor er det også vigtigt, at det kommer til at gå godt. Hvis man forsinker udviklingen ved at tro, at man kan bære barnet igennem, så opstår der problemer," siger Per Schultz Jørgensen.

Nogle børn har imidlertid behov for særlig omsorg, hvor det kan forsvares, at forældrene hjælper dem på plads om morgenen eller tager en ekstra snak med læreren, siger Per Schultz Jørgensen. Det er bl.a. børn, der som led i folkeskolens inklusion har plads i folkeskolen, men er "mindre robuste" end andre børn, siger han.

Hvis man ser bort fra den gruppe af børn, der har særligt behov for omsorg, gør det mere skade en gavn bl.a. at følge sit barn hele vejen ind i klassen, mener Per Schultz Jørgensen.

”De kommer senere i gang med deres nødvendige udvikling, og de ender med at blive latterliggjort i de andres øjne. På den måde bliver de lettere ofre for kammeraternes drillerier. De bliver set som børn, der ikke er helt selvstændige og på højde med de andre socialt set," siger han.

Per Schultz Jørgensen opfordrer forældrene til i højere grad at fokusere på folkeskolens fællesskab i stedet for blot deres eget barn.

Samtidig har han et opråb til de lærere, der oplever, at forældrene indtager klasselokalet på en forstyrrende måde.

"Læreren bør sætte en grænse. Det er læreren, der leder klasserummet og er den, der skal trække en streg i sandet og sige ”Nu er det fint. Nu har I sagt godmorgen og er kommet på plads, og nu skal vi i gang med undervisningen”. Der, synes jeg, at læreren har en kæmpe pligt til ikke bare at lade sig affærdige," siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.