Landområder og mindre byer har mistet statslige arbejdspladser

De havde mindst. Nu har de mindre.

Selv om der i perioden fra 2008 til 2013 er blevet ca. 4.500 flere statslige arbejdspladser i hele landet, viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Jyllands-Posten, at landkommunerne og de mindre byer – der typisk før havde færrest statslige arbejdspladser – nu har endnu færre.

Når man trækker Region Hovedstaden og de tre store provinskommuner Aarhus Odense og Aalborg ud af regnestykket, er der en tilbagegang på ca. 2.800 statslige arbejdspladser for resten af landet.

Landområder og små byer

Samtidig viser tallene, at de mellemstore byer fra 25.000 indbyggere og opefter stort set har et uændret antal statslige arbejdspladser. Det betyder, at tilbagegangen først og fremmest er foregået i landområder og i mindre byer.

»Det er udtryk for en centralisering på alle niveauer i samfundet. De statslige arbejdspladser er blot toppen af isbjerget, og der er tale om en selvforstærkende effekt, hvor yderområderne bliver taberne,« siger forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser, der ventes at komme i dag, har hidtil været omgivet af stor hemmelighed.

Men af det netop fremlagte finanslovsforslag fremgår det, at Finansministeriet har afsat en pulje på 400 mio. kr. til udflytningen af statslige arbejdspladser.

Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, forventer, at antallet i første omgang skal tælles i tusinder.

»På den lange bane skal der flyttes endnu flere ud, og vores hovedprioritet er landområderne,« siger han.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere slået fast, at der vil være tale om et »ambitiøst udspil«.