»Det er svært at have tillid til en kontrol, hvor der kun er omkring ét sekund til at tilse et dyrs velfærd«

En mink sætter sine kløer i gitteret. Den kradser og bider gentagne gange i det og forsøger ihærdigt at slippe ud, mens det skjulte kamera filmer sekvensen.

I et andet bur er to aggressive mink kommet op at slås. De vælter rundt og sætter tænderne i pelsen på hinanden hver gang, der opstår en mulighed.

I næste øjeblik mangler en stor kødluns ved øret på den ene mink, som nu langt fra er den eneste i stalden, der har store sår i pelsen.

De to eksempler stammer fra den dansk-norske dokumentarfilm »Pels«, der tirsdag havde dansk biografpremiere i Grand Teatret i København.

I filmen udgiver dyreaktivisten Frank Nervik sig for at være interesseret i at blive pelsavler. Her spørger han bl.a. en af pelsavlerne, om det i en kontrol af farmen blev opdaget, at en mink havde et kæmpemæssigt sår.

Uvidende om de skjulte optagelser forklarer pelsavleren, at kontrolløren »ikke har tid til det.«

Ifølge Dyrenes Beskyttelse og dyrevelfærdsorganisationen Anima, der kæmper for at afskaffe pelsavl, er det et generelt problem i Danmark, at Fødevarestyrelsen, som står for at kontrollere de danske minkfarme, ikke har nok tid til at undersøge problemerne til bunds.

Birgitte Damm, der er chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, mener, at det er »helt indlysende, at man ikke kan føre en anstændig kontrol af så mange dyr« på den tid, som Fødevarestyrelsen har til kontrollerne.

»Der er også det forhold, at syge mink gemmer sig i redekasser, som skal åbnes, for at de kan blive opdaget. Alt det her tager tid, og selvfølgelig bliver nogle skadede og syge dyr overset,« siger hun.

Jyllands-Posten har gennemgået 20 tilfældigt udvalgte kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsens ordinære kontrol foretaget på danske minkfarme i løbet af 2015.

Gennemgangen viser, at Fødevarestyrelsen i de 20 kontroller i alt har brugt lidt under 31 timer på at kontrollere forholdene for i alt 163.800 dyr.

Fødevarestyrelsens ordinære kontroller er baseret på stikprøver, hvor et udpluk af dyrene på de danske minkfarme kontrolleres, men tæller man samtlige dyr fra de 20 minkfarme med, svarer tallene til, at kontrollanterne i gennemsnit har haft 1,3 sekunder til at kontrollere hvert dyr på farmene under deres besøg.

Og det er slet ikke godt nok, lyder det fra Anima, der ikke mener, at Fødevarestyrelsen på den tid kan sikre, at de danske minkfarme følger reglerne.

»Det er svært at have tillid til en kontrol, hvor der kun er omkring ét sekund til at tilse et dyrs velfærd,« lyder det fra Animas kommunikationschef, Thorbjørn Schiønning.

Men ifølge Peter Sandøe, der bl.a. forsker i dyrevelfærd ved Københavns Universitet, kan det være problematisk at sætte det op på denne måde.

Han forklarer, at selv om Fødevarestyrelsens ordinære kontroller er baseret på stikprøver, må man forvente, at de fundne resultater er repræsentative, hvis stikprøven vel og mærke er rigtigt udvalgt.

»Sammenligner man niveauerne af fundne problemer hos grise og mink, så er niveauet markant større hos grisene. Det er altid muligt at finde problemer hos besætninger med et stort antal dyr, og der vil være forskelle mellem, hvor godt minkproducenterne passer deres dyr. Men jeg skønner ikke, at der er et alarmerende niveau af overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen på de danske minkfarme,« siger han.

Han medgiver dog, at man »altid kan diskutere, hvorvidt kontrollerne er gode nok.«

Fødevarestyrelsens to kontroller af de danske minkfarme - den ordinære kontrol og veterinærrejseholdets kontrol - adskiller sig i antallet af dyr, der bliver undersøgt.

I 2012 og 2013 overholdt henholdsvis 18 og 19 pct. af de farme, som den ordinære kontrol undersøgte, ikke reglerne.

Tallene for veterinærrejseholdet var derimod henholdsvis 27 og 40 pct. i samme periode, viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Dette skyldes bl.a. at veterinærrejseholdet undersøger langt flere dyr end den ordinære kontrol og undersøger hvert enkelt dyr grundigere.

Ifølge Anima viser forskellen på de to kontroltyper, at der generelt er behov for længere og bedre kontroller.

»Vi har søgt aktindsigt igennem årevis, og man finder altid eksempler på det her. Hvis man kun bruger en time eller halvanden (på en kontrol, red.), ser man kun en brøkdel af problemerne,« siger Thorbjørn Schiønning.

Ifølge næstformand for Europa Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, Jeppe Kofod (S), stikker problemerne med dyrevelfærden for mink så dybt, at der kan være behov for en ændring af reglerne.

»Det er åbenlyst, at bedre og mere kontrol vil være en vigtig del af strategien,« siger han.

Hos Fødevarestyrelsen mener man dog ikke, at kritikken er berettiget.

Sektionsleder hos Dyrevelfærd & Veterinærmedicin i Fødevarestyrelsen, Tim Petersen, forklarer, at der efter hans mening er tale om »en rigtig effektiv kontrol« baseret på de midler, som styrelsen har til rådighed.

»Jeg synes, at vi prioriterer vores midler og kontroller der, hvor vi vurderer, at der er mest behov for det. Vores mål er at få flest muligt til at overholde reglerne, men det er minkavlernes ansvar, at de overholder dem,« siger han.

Han siger dog, at kontrollanterne også kigger i redekasser, hvor syge dyr kan gemme sig, men at det ikke kan lade sig gøre at opdage alle problemerne på minkfarmene.

Ifølge ham kan en kontrol tage en halv time et sted og tre timer et andet sted, alt efter hvordan ejendommen ser ud.

Derfor foretager Fødevarestyrelsen en overordnet vurdering af forholdene på farmene, hvor man bl.a. kigger på dyrenes trivsel, forklarer han.

»Vores opgave er ikke at lave et gennemgribende dyrevelfærdseftersyn på hvert eneste dyr på hvert eneste tidspunkt på farmen. I det øjeblik vi har forladt farmen, kan der ske mange ting, og det kan der også, før vi kommer. Den måde, man laver kontrol på, er i sagens natur altid stikprøvebaseret,« siger han.

Er der behov for mere tid til kontrollerne?

»Det er altid en prioritering. Det offentlige kan altid bruge flere penge, men det er ikke mit bord at afgøre det,« siger han.

EU-Kommissionen skal senere i år præsentere en ny dyrevelfærdsstrategi, og i den forbindelse vil Jeppe Kofod have forbedret forholdene for bl.a. mink i Danmark og resten af Europa.

Derfor har han henvendt sig til kommisionen for at finde ud af, om der er planer om at øge kontrollen med producenterne.