Forsker: Kilometerlange bilkøer vil bare vokse og vokse – de kan ikke bygges væk
Trafik: Trafikken i Danmark stiger kraftigt. Især på motorvejene. På 10 år er her kommet 35 pct. flere biler. Forskere og trafikfolk forudser endnu længere bilkøer. Regeringen er ikke klar til at gribe ind.
Godt en halv million flere biler, motorcykler, varebiler, lastbiler og busser i løbet af de seneste 10 år kan nu for alvor mærkes i den danske trafik.
Især på motorvejene buldrer trafikken frem. Her er trafikken vokset med 35 pct. siden 2004. De første seks måneder af 2015 er der kommet yderligere 7 pct. flere biler på motorvejene, viser nye tal fra Vejdirektoratet.
Derfor står trafikken hver morgen og hver eftermiddag bomstille på motorvejene omkring Aarhus, ligesom den gør mange steder på motorvejene omkring København. Og det bliver ikke bedre – tværtimod – mener trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.
Han tror ikke, at politikerne vil gøre det mindre attraktivt at køre bil – enten i form af dyrere biler eller en form for kørselsafgifter – derfor er der kun én vej frem, og det er endnu mere køkørsel, vurderer han.
Billige biler en katastrofe
»Efter min bedste overbevisning var det en katastrofe, da man i 2007 satte afgifterne ned på benzinøkonomiske biler. Det har betydet, at bilpriserne er raslet ned. Derfor er der kommet endnu flere familier med to biler, og når alle tager bilen for at køre på arbejde, så bliver der også mere trængsel,« konstaterer Harry Lahrmann.
Sidste år blev der med 188.400 nyregistrerede biler sat rekord i antallet af solgte biler i Danmark, og alt tyder på, at salgsboomet fortsætter i år. Det er bl.a. veluddannede i og omkring byerne, der er begyndt i højere grad at pendle. Tidligere tog mange toget, men nu er det blevet billigere at køre i egen bil end at tage toget, vurderer trafikforskerne.
»Hvis man ikke begrænser efterspørgslen – og det er der ikke noget, der tyder på, at man vil gøre – så bliver bilkøerne bare længere og længere. Trængselskommissionen, hvor jeg selv sad med, foreslog i 2013 et beskedent forsøg med roadpricing, men ikke engang det ville politikerne være med til, selv om der stort set var enighed om forslaget i kommissionen,« lyder det fra Harry Lahrmann.
Det er Vejdirektoratet, der med dugfriske tal konstaterer, at der stort set dagligt bliver sat ny trafikrekord på de danske veje. 7 pct. flere biler på motorvejene i januar, 8,1 pct. i marts og 7 pct. i juni i forhold til de samme måneder sidste år.
Det bliver værre
»Vi oplever, at trafikudviklingen bare fortsætter. Og det er vores forventning, at det vil fortsætte sådan de kommende år – og at vi vil se en udvikling, hvor det overordnede vejnet skal bære mere og mere af trafikken,« forklarer vejdirektør Per Jacobsen fra Vejdirektoratet.
»Udviklingen betyder, at vejnettet er under stigende pres. Forventningen er, at trafikvæksten vil tage til og skabe endnu mere trængsel. Med tiden vil trafikken sande mere og mere til. Vi gør, hvad vi kan. Men man skal også huske på, at mere trafik er et tegn på vækst i samfundet. Samtidig er det – ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt – godt at få mere trafik over på motorvejene, der er de mest trafiksikre veje, vi har,« påpeger vejdirektøren.
Harry Lahrmann opfordrer bilisterne til at forsøge at arbejde på mere fleksible tidspunkter, da en køretur på motorvejen i myldretiden hurtigt kan tage dobbelt så lang tid, som hvis man skubber sin mødetid en halv time.
»Samtidig viser udenlandske forsøg, at hvis man i højere grad kontrollerer bilernes hastighed, f.eks. ved at indføre strækningskontrol, hvor man måler hastigheden over en længere afstand, kan man gøre trafikken mere flydende og få langt flere biler igennem på samme tid.«
Hærvejsmotorvej løser intet
»Man kan også lave forsøg med at benytte nødsporet i myldretiden – eller man kan udvide motorvejene. F.eks. kunne man sagtens lægge et par ekstra spor i den brede midterrabat på E45 syd for Aarhus, hvilket ville løse et lokalt problem. Men man kan ikke bygge sig ud af problemet med mere trafik, man er nødt til at få begrænset efterspørgslen,« siger Lahrmann.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) erkender problemet, men han tør ikke love, hvornår regeringen er klar til at gøre noget:
»I regeringen er vi helt med på, at der er store trængselsproblemer på dele af E45. Netop derfor har vi også peget på, at vi løbende skal forbedre fremkommeligheden på den østjyske motorvej. Men jeg kan ikke komme med en tidsplan for en udvidelse her og nu, før der er styr på, om der er penge til det.«
Ministeren mener, at en ny motorvej ned gennem Midtjylland, den såkaldte hærvejsmotorvej, skal være en del af den fremtidige løsning, og henviser til, at der i regeringsgrundlaget står, at man vil prioritere en ny motorvej Give-Billund-Lunderskov.
»For regeringen er der ikke tale om et enten eller, men et både og. Vi vil igangsætte en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej og samtidig løbende forbedre fremkommeligheden på E45,« bebuder Hans Christian Schmidt.
Det projekt har Harry Lahrmann dog ikke meget tiltro til.
»En ny motorvej i Vestjylland løser ikke problemerne ved Skanderborg. Og jo længere man flytter motorvejen vestpå, jo mindre løser den,« mener Harry Lahrmann.