Flere ældre ligger og venter i en sygehusseng på at blive udskrevet

Selv om lægerne var færdige, og behandlingen var slut, lå 3.772 mennesker stadig og kiggede i en sygehusseng i årets første seks måneder.

Det er en stigning i forhold til de foregående år, og ifølge regionernes formand, Bent Hansen (S), er det en forklaring på den overbelægning, som plager ikke mindst medicinske afdelinger på landets sygehuse.

»Det er simpelt hen så ærgerligt. Ikke mindst for den enkelte patient, som jo trænger til at komme hjem og få et rigtigt liv i stedet for en seng, et sengebord og et smalt skab med plads til en skjorte,« siger Bent Hansen, der ikke entydigt vil »pege fingre af kommunerne«.

»Selvfølgelig handler det om, at kommunerne ikke altid har kapaciteten på plads i form af den rigtige hjemmepleje, plejehjemspladser eller en midlertidig aflastning til de borgere, der ikke er helt afklaret. Men det handler også om, at vi på sygehusene ikke altid er gode nok til at levere de rette informationer,« siger Bent Hansen.

Han peger videre på, at der allerede ved indlæggelsen skal udformes en udskrivningsplan, så kommunerne kan nå at forberede hjemkomsten.

20.532 sengedage

De første seks måneder af 2015 lagde de færdigbehandlede patienter beslag på 20.532 sengedage, og borgerne – næsten hovedsageligt ældre over 65 år – lå i gennemsnit fem dage mere end nødvendigt.

Ikke mindst kommuner i hovedstadsområdet har svært ved at tage borgerne hjem i tide, og i Rudersdal er formand for social- og sundhedsudvalget Birgitte Schjerning Povlsen (K) helt klar over problemet.

»En af vores udfordringer er, at antallet af borgere over 80 år stiger med 46 pct. de næste 10 år, og derfor kæmper vi for at følge med. Vi har netop besluttet at etablere 28 nye plejeboliger og på lidt længere sigt også et nyt plejehjem. Det er bestemt ikke en situation, som vi er stolte af. Det er ikke godt for nogen, og det er dyrt for kommunen,« siger hun.

I Københavns Kommune er det lykkedes at vende skuden, men kommunen har også ligget højt i statistikken over færdigbehandlede borgere på hospitalet.

Fra første halvår i 2014 til samme periode i år er omfanget faldet med 10 pct.

»Vi har brugt penge både på at etablere flere pladser, styrke genoptræning og øge hjemmeplejen hos udskrevne ældre, så vi er sikre på, at de lander godt derhjemme og ikke skal genindlægges,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

I kommunernes forening, KL, erkender borgmester Thomas Adelskov (S), formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, at udviklingen går den forkerte vej.

»Det skal ses i sammenhæng med, at især ældre mennesker bliver udskrevet hurtigere end tidligere fra sygehusene, i takt med at det går hurtigere end planlagt at få nedlagt antallet af sengepladser på landet sygehuse. Det er klart, at det presser kommunerne,« siger han.

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet påpeger i Danske Regioners analysemagasin, Regio, at en vej kan være at hæve den nuværende takst på 1.951 kr. pr. sengedag, som kommunerne skal betale for færdigbehandlede patienter.

Højre baglomme

Den tanke vil Danske Regioners formand ikke afvise.

»Jeg tror, det kommer, og jeg vil ikke afvise, at en klækkelig fornøjelse faktisk virker. Vi ved jo, at det hjælper at tale til højre baglomme,« siger Bent Hansen.

I KL afviser Thomas Adelskov idéen om højere dummebøder:

»Kommunerne har allerede i dag et positivt incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter. Mange af de borgere, vi taler om, har bedst af at være hjemme, og vi betaler for at have dem liggende på hospitalet. Det giver ikke mening at lave nye incitamenter på landsplan,« siger han.