Røde Kors: Angreb sker kun på Djursland

Hærværket og afbrændingen af en minibus ved asylcentret i Lyngbygård på Djursland fordømmes fra alle sider. Men had og hærværk mod asylcentre er ikke en landsdækkende tendens, fastslår generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors.

Det er tredje gang inden for et halvt år, at centret i landsbyen Lyngbygård bliver udsat for hærværk, men det er første gang, at der er tale om afbrænding af en bil og direkte trusler mod beboerne på centret.

»Men det er det eneste sted i Danmark, at vi har oplevet den slags i flere år,« understreger Anders Ladekarl, der som leder af Dansk Røde Kors har ansvaret for asylmodtagelsen i hele Danmark.

»Der er intet, der tyder på, at vi er ved at få tyske tilstande. Derimod tror jeg, at de, der står bag hærværket og afbrændingen af bilen, har gjort det, fordi de tidligere har fået så stor omtale. Men de folk skal fanges og stilles til ansvar.«

Røde Kors og Norddjurs Kommune arbejder sammen med politiet på at øge vagtmandskabet på centret og politiets patruljering i området, fortæller borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune.

»Vi har været i kontakt med både Røde Kors og politiet. Asylcentret hyrer vagtværn, og politiet øger patruljeringen,« oplyser Jan Petersen, der vil gøre alt, hvad kommunen kan for at hjælpe med at få pågrebet gerningsmændene.

Ikke drengestreger

»Det er nu tredje gang, at vi oplever hærværk her – og nu brændes der også biler af og laves nazitegn. Nu er det ikke drengestreger længere. Det er dybt krænkende, og det er meget værre end det, vi tidligere har oplevet. Samtidig er det en udansk måde at opføre sig på, og det skaber en masse utryghed, både inde på asylcentret og udenfor. Den slags har vi nultolerance overfor. Nu skal vi have genskabt trygheden og have genoprettet sikkerheden.«

»Disse mennesker er flygtet fra noget, der ligner det her. De skal have den beskyttelse, de har brug for. Og hvis man ser bort fra det her, så fungerer asylcenteret her faktisk rimelig godt. Derfor skal lyngbyborgerne ikke leve med denne utryghed,« understreger Jan Petersen.

Borgmesteren understreger dog samtidig, at det er en politimæssig opgave at finde den eller de personer, der står bag, og få dem dømt.

Det forlød i går, at der i området omkring Lyngbygård findes mennesker med nazisympatier, og at det er i første omgang er dem, politiet har kig på. Men der var i aftes endnu ikke sket noget gennembrud i efterforskningen.

Mange politikere gik i går på de sociale medier og fordømte hærværket. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skrev på sin Facebook-profil bl.a.:

»Det her er en uanstændig og afstumpet handling over for mennesker, der er i en svær situation .... Alle ved, at jeg selv mener, den nuværende asyltilstrømning er for stor. Men debat skal vi tage i Folketinget, i medierne og med ord. Vi skal aldrig acceptere, at nogen tyer til denne slags handlinger.«

De seneste uger er debatten om strømmen af flygtninge og migranter på vej ind i Europa vokset. Ikke mindst i Tyskland, der risikerer at modtage op mod 800.000 flygtninge og migranter i år. Det er måske årsagen til, at Tyskland i første halvår af i år – ifølge det tyske indenrigsministerium – har registreret 202 sager om ildspåsættelse, hærværk, vold og hadefuld tale mod flygtninge og migranter.

Der findes tre asylcentre i Norddjurs Kommune. Kun centret i Lyngbygård har været udsat for hærværk.