Færre unge kvinder som Tammy og Ditte får børn

»Min plan var, at jeg først ville have børn, når jeg var fyldt 30 år, så jeg blev ikke specielt begejstret, da jeg opdagede, at jeg var gravid. Jeg tænkte, at min fremtid var kaput.«

Sådan fortæller den 20-årige Tammy Laursen, der er opvokset på Frederiksberg og gik i 2.g i gymnasiet, da hun som 18-årig blev gravid med sin kæreste.

Hun overvejede at få en abort, men da kærestens forældre lovede at støtte det unge par, valgte hun at få barnet – og give sin mor et chok. Moren var selv 18 år, da hun fik Tammy.

I dag er Tammy mor til Emilia på et år. Hun er netop begyndt i gymnasiet igen, hun er single, og hun og Emilia har et fint forhold til Emilias far.

»Det, at jeg er blevet mor, har gjort, at jeg ser livet på en helt anden måde. Jeg er blevet voksen og ansvarlig, og nu er der for alvor en grund til, at jeg skal have en uddannelse. Det er Emilia, for jeg skal have en uddannelse, hvis jeg vil klare mig godt og give min datter nogle gode oplevelser,« mener Tammy Laursen, der har store planer om alt det, hun vil efter studentereksamen: Hun vil læse jura.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der bliver færre helt unge mødre som Tammy Laursen. Og forholdsmæssigt er der færrest unge mødre i byerne og flest i yderkommuner som f.eks. Lolland, Bornholm, Morsø og Vesthimmerland.

»Vi oplever, at præstationspresset er størst i byerne. De unge skal hurtigt igennem deres uddannelser, de skal etablere sig, have job etc., mens det måske nogle steder i yderområderne anses for positivt, at man får børn tidligt – også selv om man ikke har planlagt hele sin karriere,« siger Mads Roke Clausen, der er direktør hos Mødrehjælpen.

Sidste år blev 632 danske børn født af mødre under 20 år. Det er 139 færre end i 2013 og mindre end en syvendedel af de 4.708 børn, der blev født af teenagemødre i 1973, da der blev indført fri abort og Danmarks Statistik begyndte at indsamle tallene.

Ifølge Sex og Samfund kan udviklingen hænge sammen med, at der i de seneste år er blevet sat ekstra fokus på seksualundervisningen, men det lave antal teenagemødre skal også ses i sammenhæng med årgangenes størrelse, og at fødselstallet generelt er lavt i øjeblikket.

»Når man bliver gravid, skal det helst ske på baggrund af et informeret valg. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får alderssvarende seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det styrker deres kompetence til at træffe valg om graviditet og prævention. Vi har i en årrække kørt en stor undervisningskampagne i uge 6 med seksualundervisning, og det har måske haft indflydelse på, at færre helt unge bliver uønsket gravide,« siger Marianne Lomholt, leder af den nationale afdeling i Sex og Samfund.

Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, glæder sig over tallene. Han peger også på seksualundervisning og abortpiller som en årsag til udviklingen.

»Teenagemødre har en overhyppighed af problemer i forvejen. Nogle har været anbragt uden for hjemmet, har selv en teenagemor og har ikke haft så meget familie selv. De bor typisk ikke med faren, mange bor hjemme og har vanskeligt med at gennemføre en erhvervsuddannelse, hvis de ikke får rettidig hjælp. Og der er flere, der ender på kontanthjælp. Det er derfor vigtigt, at de får den rigtige støtte.« siger han.

Gravid i gymnasiet

Mads Roke Clausen fra Mødrehjælpen, lægger også vægt på, at hjælpen til de unge mødre er vigtig.

»Vi byder alle de børn, der fødes, velkommen. Men ikke alle kvinder har de samme forudsætninger for at blive en god mor. Der er nogle ting, man skal have hjælp til, hvis man er meget ung, men det er ikke det samme som, at man ikke kan blive en god mor. Det kan man sagtens,« siger han.

Ditte Gudnitz blev ligesom Tammy Laursen mor, da hun var 18 år, og hun har ikke fortrudt. Tværtimod. Heller ikke selv om det langtfra var planlagt.

Ditte Gudnitz på 20 år er mor til Amy på to år. Hun blev gravid som 17-årig, da hun gik i 1. g i gymnasiet. Dengang var hun allerede flyttet væk fra sin familie i Rudsvedby ved Slagelse og boede hos sin kæreste og hans forældre i København.

»Jeg var fire en halv måned henne, da jeg fandt ud af det. Så der var ikke nogen vej tilbage. Jeg blev bange og meget forvirret. Det var ret kaotisk, men Amy har givet mig en ro og en glæde, som jeg ikke havde før,« siger hun.

Hun og kæresten gik fra hinanden, da hun blev gravid, og hun flyttede ind på Alexandrakollegiet, som er startet af Mødrehjælpen og i dag er selvejende. Her fik hun støtte til at klare hverdagen, og her har hun et netværk af andre unge mødre, bl.a. Tammy Laursen, som er mor til Emilia på et år.

Skræmmescenarie på tv

Undersøgelser fra bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Centre for Economic and Business Research ved Copenhagen Business School, CEBR, viser, at hvis man er 21 år eller yngre, når man bliver mor, er der en øget risiko for at komme skævt i gang med forældreskabet. De unge mødre har lavere beskæftigelses- og uddannelsesfrekvens - og især dem, som ikke er sammen med faren, ligger markant under gennemsnittet.

Tammy Laursen erkender, at det er hårdt at være ung mor og samtidig skulle tage en uddannelse.

»Det kræver prioritering og planlægning. Man skal virkelig have styr på sine ting, men det er også fantastisk, og i dag ser jeg det som en fordel at have fået min datter så tidligt,« siger hun.

Realityserien ”De unge mødre” på Kanal 4 tegner et billede af unge mødre som umodne og ubegavede, mener Tammy Laursen:

»Det er ærgerligt, at man udstiller de unge mødre på den måde. Der bliver født for få børn i Danmark, og i den serie bliver der skabt et skræmmescenarie om, at man ødelægger sin fremtid, hvis man får børn tidligt.«

Der bliver stadig færre kvinder, der som Tammy Laursen og Ditte Gudnitz får børn i meget ung alder. Antallet af unge mødre falder år for år og er nu nede på det laveste antal nogensinde.

I Mødrehjælpen pointerer direktør Mads Roke Clausen, at de unge mødre er en udsat gruppe.

»Derfor har de brug for hjælp og støtte, og mange af dem klarer sig rigtig godt og bliver kærlige og kompetente forældre.«

Han fokuserer også på, at der fødes for få børn i Danmark.

»Jeg opfordrer ikke til, at man får børn i en meget ung alder, men vi er nødt til at gøre noget ved, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er så høj. Det giver problemer på den lange bane, nemlig at der kommer for få børn til verden,« siger han.

Mads Roke Clausen mener, at årsagen bl.a. er et pres om, at man skal være den perfekte forælder, have uddannelsen på plads og hjemmet etableret, inden man får børn.

»Vi sætter nogle forkerte normer om det at få børn. Det hele behøver ikke være perfekt. Se dog at komme i gang – og få børnene, mens du er under uddannelse,« siger han.