Stramninger kan føre til fald i asyltallet

Hvis regeringen følger sin plan om at stramme op på udlændingepolitikken, vil det sandsynligvis få færre asylsøgere til at vælge Danmark, vurderer en norsk forsker på baggrund af sin forskning i effekterne af stramningerne i 2002.

Regeringens bebudede stramninger på udlændingeområdet vil med al sandsynlighed slå igennem og betyde færre asylsøgere til Danmark.

Det vurderer seniorforsker Jan-Paul Brekke fra det norske socialforskningsinstitut, Institutt for Samfunnsforskning, på baggrund af sine tidligere undersøgelser om effekterne af ændringer i dansk asyl- og integrationspolitik.

Jan-Paul Brekke har i en forskningsrapport beskrevet effekterne af ændringer i udlændingepolitikken i Danmark, Sverige og Norge i perioden 1999-2004.

Han konkluderer, at der kom en mærkbar effekt af de stramninger, som den daværende borgerlige VK-regering under ledelse af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 gennemførte med støtte fra Dansk Folkeparti.

»I 2002 skruede den daværende danske regering ned på alle knapper på det instrumentbræt, der regulerede tilstrømning af asylsøgere. Man vidste ikke helt, hvilke knapper der virkede, og derfor skruede man ned for alle for at få dæmpet asyltallet. Det havde en klar effekt,« siger Jan-Paul Brekke og henviser til statistikken:

Asylsøgertallet havde i flere år omkring årtusindskiftet ligget på over 12.000 om året. Men efter stramningerne faldt det til godt 6.000 i 2002 og til godt 3.000 i 2004, mens tallet samtidig steg eller lå fast i hhv. Sverige og Norge.

»Der var en direkte sammenhæng mellem stramningerne og det faldende asyltal i Danmark, fordi der blev ændret på en lang række regler, og stramningerne blev kommunikeret tydeligt. Derfor vil det samme med stor sandsynlighed ske, hvis man nu vælger at skrue ned på alle knapperne igen,« siger Jan-Paul Brekke.

Det var både adgangen til Danmark og levevilkårene i Danmark, som den borgerlige regering strammede reglerne for i 2002. Den efterfølgende socialdemokratiske regering løsnede i perioden fra 2011 til 2015 på flere af stramningerne. Men V-regeringen under statsminister Lars Løkke Rasmussen vil nu stramme igen.

Regeringen har allerede fået vedtaget en nedsættelse af de offentlige ydelser for flygtninge, så en enlig flygtning, der før fik 10.849 kr., i fremtiden får 5.945 kr. På tilsvarende måde vil en familie med to børn, som før fik 28.832 kr. i kontanthjælp, i stedet modtage 16.638 kr.

Men ifølge regeringsgrundlaget kommer der flere stramninger. Det skal blandt andet gøres vanskeligere at få familiesammenføring for udlændinge, der har ringe forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund, og flygtninge skal ikke kunne opnå permanent ophold uden at kunne tale dansk og være i arbejde.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har derudover luftet planer om at annoncere stramningerne i avisannoncer i aviser i Europa og Mellemøsten.

Alene omtalen af de kommende stramninger kan få en effekt, vurderer Jan-Paul Brekke på baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, der offentliggøres til efteråret. Her har et hold norske forskere undersøgt effekterne af ændringer i udlændingepolitikken i ni europæiske lande fra 1985 til 2010.

»Når en regering signalerer, at det ikke skal være attraktivt at søge til det pågældende land, har det en effekt på tilstrømningen af asylsøgere. I mange tilfælde vil det hurtigt rygtes, at landet strammer, og asylsøgerne vil søge til andre lande i stedet,« siger den norske forsker.

Behovspyramide

Det norske forskerhold har på baggrund af samtaler med asylsøgere i 2009 opstillet en slags behovspyramide, der i prioriteret rækkefølge viser, hvilke faktorer der er afgørende for asylsøgeres valg af land.

Det første og mest fundamentale behov i bunden af pyramiden er tryghed og sikkerhed. Derefter følger fremtidsmulighederne i det pågældende land, dvs. levevilkår og mulighederne for, at børnene kan få en uddannelse. På det næste trin spiller tilstedeværelsen af netværk i de forskellige lande en rolle. Derpå kommer landets asylpolitik, dvs. mulighed for at få tilkendt asyl, opholdsbetingelserne i venteperioden og tilbuddene efter en eventuel opholdstilladelse. Sidste lag i pyramiden er det enkelte lands omdømme.

Og det er i forbindelse med de to øverste lag, at negative signaler fra Danmark vil blive opfanget og gøre Danmark mindre attraktiv at søge til, vurderer Jan-Paul Brekke.

I den kommende norske undersøgelse af asylpolitikken i de ni europæiske lande vil de norske forskere søge at svare på det centrale spørgsmål, som har præget debatten i Danmark i det seneste år: Hvad betyder et lands samlede asylpolitik – og deriblandt velfærdsydelsernes størrelse – for asylsøgeres valg af land?

Først til efteråret er forskerne færdige med at behandle data, der kan give et svar på det spørgsmål.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.