Nødstedte dyr truer Dyrenes Beskyttelses økonomi
Omkostninger til Dyrenes Vagtcentral gnaver af foreningens egenkapital og truer dens eksistens.
Dyrenes Vagtcentral, en ordning hvor borgere kan ringe til 1812 og få hjælp til nødstedte dyr, er ved at tvinge foreningen Dyrenes Beskyttelse økonomisk i knæ.
I 2014 havde vagtcentralen mere end 300 opkald om dagen, og siden den åbnede i 2011, har det betydet at Dyrenes Beskyttelse hvert år har haft et underskud på 10 mio. kr.
Det er omkostningerne til at drive nødtelefonen og de afledte udgifter til dyreambulancer, dyrlægehjælp og internater, der dræner foreningens pengetank, og derfor beder organisationen nu politikerne om økonomisk støtte.
"Et underskud i den størrelsesorden spiser af vores egenkapital, og derfor er vi nødt til at bede om hjælp, inden det er for sent," siger Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, til Jyllands-Posten.
I 2014 modtog Dyrenes Vagtcentral 112.000 opkald og hjalp mere end 44.000 nødstedte dyr. Det kostede i 2014, ifølge foreningens egen opgørelse, 16,2 mio. kr.
Det er 9,5 mio. kr. mere end de omkostninger Dyrenes Beskyttelse havde til rådgivningstelefon og dyreambulancer inden vagtcentralen åbnede i 2011.
Den store stigning i omkostningerne skyldes ifølge Britta Riis, at foreningen modtager mange flere henvendelser nu, hvor det er blevet alment kendt, at Dyrenes Vagtcentral eksisterer.
Dyrenes Vagtcentral blev oprettet, efter en undersøgelse, foretaget af Yougov for Dyrenes Beskyttelse, viste, at et flertal af danskerne ikke anede, hvor de skulle henvende sig, hvis de stod med et nødstedt dyr.
Før det blev muligt at ringe til 1812, skulle borgere, der stod med et nødstedt dyr, nemlig ringe forskellige steder hen, afhængigt af situationen.
"Oprindeligt var vagttelefonen tænkt som en hjælp til borgerne, der kunne henvise dem til rette myndighed, når de stod med et nødstedt dyr, men erfaringen viser, at det i stort omfang er myndighederne, som henviser til os, når borgerne henvender sig. Det har betydet mange flere opkald, end vi oprindelig havde forventet og frem for alt langt flere omkostninger til dyreambulance, dyrlægehjælp og ophold på dyreinternet. De opgaver vil vi gerne løse, men det kræver, at der følger nogle penge med, ellers kan vi ikke blive ved," forklarer Britta Riis.
Britta Riis mener, at de mange henvisninger fra offentlige myndigheder til vagttelefonen viser, at det i virkeligheden er en offentlig opgave, som Dyrenes Beskyttelse varetager.
Den betragtning er Fødevareminister Dan Jørgensen (S) enig i. Han har netop fremlagt Socialdemokraternes bud på en øget indsats mod vanrøgt og mishandling af dyr. En plan der blandt andet indeholder afsætning af midler til en særlig dyrepolitienhed hos Rigspolitiet, men ikke midler til drift af Dyrenes Vagtcentral eller dyreambulancer.
"Jeg synes først og fremmest Dyrenes Beskyttelse skal have en kæmpe ros for at løfte en kæmpe opgave. Der er klart et behov for at tilføre flere midler til det område, og det vil Socialdemokraterne se positivt på, men jeg kan ikke her, to dage før et valg, stå og love, at Dyrenes Beskyttelse får penge. Det er noget vi må tage stilling til, når der skal forhandles finanslov," siger Dan Jørgensen til Jyllands-Posten.
Indtil foråret 2014 var Dyrenes Beskyttelse i forhandlinger med Rigspolitiet om økonomisk kompensation for de opgaver, som Dyrenes Vagtcentral og Dyrenes Beskyttelse løser for politiet.
"Efter mere end to års forhandling havde vi en aftale, som både vi og politiet var tilfredse med og parate til at skrive under på, men så mente politiet, at opgaven skulle sendes i udbud og så gik det hele i stå," fortæller Britta Riis.
"Opgaverne blev aldrig sendt i udbud, og det er derfor, vi nu er tvungne til at råbe om hjælp."
"Det kan ikke være rigtigt, at private borgere skal betale for en opgave, som rettelig er offentlig," siger hun og appellerer til politikerne om at finde i omegnen af 10 mio. på Finansloven til at sikre den fortsatte drift af Dyrenes Vagtventral.
"Vi håber ikke vi kommer i en situation, hvor vi kan blive nødt til at lukke Dyrenes Vagtcentral, for at sikre foreningen Dyrenes Beskyttelses fortsatte eksistens, men det kan meget vel blive realitet, hvis vi ikke får en håndsrækning," siger Britta Friis til Jyllands-Posten.
Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Rigspolitiet.