Justitsministeren vil skærpe registrering og straf ved hadforbrydelser

Anmeldelser: Der findes ingen opgørelse over, hvor ofte paragraffen om hadforbrydelser bliver brugt ved domme. Flere partier vil ændre måden at registrere hadforbrydelser.

Artiklens øverste billede
Natten til lørdag blev flere end 50 gravsteder ødelagt på den muslimske gravplads i Brøndby. Politiet kan ikke udelukke, at der ligger et politisk motiv bag hærværket, men der er endnu ikke noget i efterforskningen, der indikerer det. Foto: Lasse Kofod

Flere end 50 gravsteder på en muslimsk kirkegård blev smadret i weekenden. Selv om motivet til hærværket endnu ikke er fastslået, varsler justitsminister Mette Frederiksen (S) på baggrund af episoden nu en hårdere kurs ved hadforbrydelser.

»Hadforbrydelser er ikke alene forfærdelige for det enkelte offer, men også en forbrydelse mod vores demokrati og vores minoriteter. Derfor er det vigtigt at slå hårdt ned,« siger Mette Frederiksen.

Hun vil lave en ny form for registrering af hadforbrydelser.

»Vi har brug for en bedre registrering af hadforbrydelser, så vi er fuldstændigt sikre på, at de bliver anmeldt korrekt,« siger Mette Frederiksen, der også vil tage initiativ til en skærpelse af straffen for hadforbrydelser.

Ros fra Enhedslisten

Hos Enhedslisten har retsordfører Pernille Skipper efterlyst en bedre registrering af hadforbrydelser længe.

»Det er godt, at justitsministeren nu er kommet til den erkendelse. Det er ikke ny viden, at vi har problemer med området, men at ministeren erkender problemet og vil lave løsninger, kan man jo kun rose. Det er mere, end nogen anden justitsminister hidtil har gjort,« siger Pernille Skipper.

Enhedslisten har tidligere foreslået, at det på politianmeldelsen skal være muligt at krydse af, hvis enten betjenten eller offeret har mistanke om, at der er tale om en hadforbrydelse. SF har foreslået et »pop up-vindue« der skal minde om, at der kan være tale om en hadforbrydelse.

»Bare en lille firkant på papiret, når politiet sidder og gennemgår sagen, kan give den overvejelse, at der kan være tale om en hadforbrydelse,« siger Pernille Skipper.

I dag udgiver Politiets Efterretningstjeneste årligt en rapport med en oversigt over mulige kriminelle forhold med ekstremistisk baggrund. En oversigt, der er lavet ved at indhente oplysninger ved søgninger i politiets registre.

»Jeg kender godt forslaget fra Enhedslisten, og det kan godt være, at det er den rigtige metode. Men jeg vil ikke lægge mig fast nu,« siger Mette Frederiksen.

I dag er det en skærpende omstændighed, hvis man begår kriminalitet, der vurderes som en hadforbrydelse. Det betyder konkret, at man kan få en højere straf, hvis man eksempelvis begår overfald med baggrund i offerets race, hudfarve, etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Men hvor ofte paragraffen om hadforbrydelser bliver brugt i domme, er der ingen oversigt over.

Hos Institut for Menneskerettigheder har man længe efterlyst en opgørelse over, hvordan og hvor meget paragraffen bliver brugt.

»Der var en midlertidig indberetningsordning i 2007, men siden har der ikke været noget overblik over det. Derfor ved vi ikke, hvor mange gange den skærpende bestemmelse bliver brugt,« siger Lisbeth Garly Andersen, specialkonsulent i ligebehandlingsafdelingen hos Institut for Menneskerettigheder.

Hun mener, at man bør indføre en permanent indberetningsordning, så Anklagemyndigheden giver direkte besked til Rigsadvokaten, når paragraffen har været anvendt, eller på anden vis sikrer en opgørelse af anvendelsen.

»Vi har peget på dette problem i flere år. En indberetningsordning eller et lignende system kan tydeliggøre, hvornår hadforbrydelseselementet har været en skærpende omstændighed, og det overblik har vi ikke i dag,« siger Lisbeth Garly Andersen.

Skærpede omstændigheder

Mette Frederiksen mener, at man skal presse på for, at den skærpende omstændighed bliver mere brugt.

»Der er noget, der tyder på, at den skærpende omstændighed ikke bliver brugt særlig meget i dag. Det vil vi gerne tage initiativ til kommer til at ske,« siger Mette Frederiksen, der vil undersøge, i hvilke domme paragraffen om hadforbrydelser er blevet brugt.

Bare en lille firkant på papiret, når politiet sidder og gennemgår sagen, kan give den overvejelse, at der kan være tale om en hadforbrydelse.

Pernille Skipper (EL), , retsordfører

I 2013 satte regeringen en undersøgelse i gang, der skal kortlægge omfanget af hadforbrydelser i Danmark. Rapporten ventes at være færdig til efteråret. Socialminister Manu Sareen (R) mener, at en ny model for registrering af hadforbrydelser skal følges op af forebyggende arbejde. En dårlig tone på f.eks. internettet kan være med til at skubbe til hadforbrydelser mener han.

»Der foregår så meget nyt – blandt andet på de sociale medier. Det har vi sat på dagsordenen i Nordisk Ministerråd for at indhente erfaring og løsninger. Noget af det handler om holdninger, noget andet om samarbejde. Her skal vi kigge på, om man f.eks. på nettet kan lave spilleregler sammen med internetudbydere,« siger Manu Sareen.

V og DF: Strengere straffe

Hos Venstre og Dansk Folkeparti efterlyser man strengere straffe for at begå hadforbrydelser.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at regeringen har handlet for langsomt.

»Der er behov for en ny måde at straffe hadforbrydelser på. Registrering er da fint. Men vi vil hellere straffe noget hårdere,« siger Karsten Lauritzen.

Hos Dansk Folkeparti mener retsordfører Peter Skaarup, at det patruljerende politi skal have mere fokus på hadforbrydelser.

»Vi er nødt til at signalere klart til politiet, at dette er vigtigt. Bedre registrering kan ikke gøre det alene,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.