Movia anvender kontroversielt argument om jøder og Israel i redegørelse

Med en ny redegørelse om en omstridt busreklame træder trafikselskabet Movia ind i en meget følsom debat, nemlig om hvorvidt man kan sætte lighedstegn mellem jøder og staten Israel. Ifølge Movia er »det vanskeligt at adskille nationen Israel fra religionen jødedom«.

Efter en række klager besluttede Movia den 30. april at fjerne en reklame fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening fra 35 busser, der kørte i Københavns City-distrikt.

På reklamerne fortalte to kvinder fra Hellerup, at de havde »ren« samvittighed, fordi de ikke købte produkter fra israelske bosættelser. Desuden blev der vist en (i øvrigt omstridt) sammenstilling af fire kort, der viser, hvordan palæstinenserne i Israel løbende har fået mindre plads, og så var der en henvisning til en hjemmeside, hvor der opfordres til boykot af selskaber som SodaSteam og G4S.

Fjernelsen af reklamen har medført beskyldninger om knægtet ytringsfrihed, og efter flere dages blæst har Movia tirsdag offentliggjort en officiel redegørelse om sagen. Og her bruger selskabet netop den kontroversielle sammenstilling af Israel og jødedommen som argument for, at reklamen skulle fjernes.

»Movia har vurderet reklamens indhold og budskab. Movia lægger vægt på, at i tilfældet Israel, er det vanskeligt at adskille nationen Israel fra religionen jødedom, hvor der er tætte associationer i kombination med, at en opfordring til boykot er et aggressivt budskab, der adskiller sig væsentligt fra den simple kritik af bosættelserne,« står der.

Blandt jøder er der ikke enighed om spørgsmålet, men det er en udbredt opfattelse, at man ikke skal sammenstille jøder og Israel.

Eksempelvis finder en del herboende jøder det problematisk, når nogen siger, at de skal »flytte hjem til Israel«, for deres hjem er i Danmark og har været det i generationer.

Allerede før redegørelsen kom, udtalte Poya Pakzad, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke:

»Movia medvirker til en sammenblanding mellem staten Israel og jødedom. Kampagnen er ikke antisemitisk, men forvekslingen af jødedommen og Israel medvirker til at øge antisemitismen, fordi folk netop ikke kan finde ud af at skelne. Derfor mener vi, at det er den forkerte beslutning at fjerne kampagnen,« lød det til Jyllands-Posten.

I marts bragte Politiken en kronik fra Jonatan Cohn, leder af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsgruppe AKVAH, med overskriften: »Danske jøder skal ikke stå til ansvar for Israel«.

AKVAH indsamler information om chikane, overfald, tilråb med videre vendt mod danske jøder. Her oplevede man en række sager under den militære konflikt mellem Israel og Hamas i sommeren 2014.

»En væsentlig andel af juli- og augusthændelserne har imidlertid også været rettet mod jøder, der ikke har ytret politiske anskuelser om israelsk politik,« skriver Cohn, der yderligere skriver, at ideen om »jøders kollektive skyld ophørte dog med at være acceptable i bredere kredse umiddelbart efter afsløringen af nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig,« men - desværre i hans optik - vendte tilbage:

»I efterkrigstiden har forestillingen om, at alle jøder er kollektivt ansvarlige for den israelske stats politik, imidlertid fæstnet sig i manges sind, hvilket man desværre også har måttet sande her i Danmark. Forestillingen om et kollektivt jødisk ansvar for Israels politik ser man ikke kun afspejlet i konkrete chikanerier og angreb på jøder, men også i form af sympatisørers anerkendelse af disse handlinger.«

Jonatan Cohn siger tirsdag til Jyllands-Posten, at han har svært ved konkludere noget, om Movias begrundelse. Men hvis Movia ikke henviser til sin egen, men til befolkningens holdning, så godt redegørelsen godt forstås på en måde, som han er enig i.

»Netop fordi folk har svært ved at adskille de ting fra hinanden, så kan sådan en kampagne medføre had mod jøder, så hvis det er det var dét, som Movia mente, så synes jeg, det lyder som noget, der flugter med min kronik,« lyder det fra Jonatan Cohn, der understreger: »Jeg ved ikke helt, hvad de har ment med det.«

Hvordan argumentet skal forstås, er det ikke muligt at få oplyst. I Movia fortæller områdechef Camilla Struckmann, at busselskabet ikke har yderligere kommentarer udover redegørelsen.

Af redegørelsen fremgår det, at et møde med Israels ambassadør først blev afholdt, efter bestyrelsen havde truffet sin beslutning, og desuden afvises det, at »Movias beslutning skulle være truffet under pres, f.eks. fra Israels ambassade, Dansk Folkeparti eller andre eksterne parter.«

Desuden skriver Movia, at de voldsomme reaktioner på fjernelsen af annoncen har styrket argumentet om, at reklamen ikke var egnet til at hænge på en bus:

»Movia beklager den splittelse i debatten, som bestyrelsens beslutning har skabt, således som den kommer til udtryk i pressen og på Facebook. Karakteren heraf understreger for bestyrelsen, at Movias busser ikke er det rette sted at bringe denne type reklamer, og at beslutningen om at fjerne reklamen fra busserne var den rigtige.«il