Nyt tilsyn har afsløret PET i at bryde regler i flere sager

PET har i en række tilfælde overtrådt reglerne om behandling af personoplysninger. Det åbner for nye politiske drøftelser om, hvorvidt kontrollen med PET skal udvides.

Artiklens øverste billede
PET’s hovedkvarter i Buddinge. Et nyt kontrolorgan har i sit første leveår afsløret brud på reglerne hos PET. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Den første årsrapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne får debatten om den begrænsede kontrol med de danske efterretningstjenester til at genopblusse.

Det nye kontrolorgan har i sit første leveår afsløret, at Politiets Efterretningstjeneste i en række sager har brudt reglerne om behandling af personoplysninger. Det viser ifølge kritikere behovet for at udvide kontrollen til at omfatte alle dele af de hemmelige tjenesters arbejde, og både Socialdemokraterne, Venstre og SF, som alle er med i den politiske aftale bag det nye kontrolorgan, er parate til at drøfte en udvidelse af tilsynets arbejdsområde.

Det nye tilsyn har siden den 1. januar 2014 skullet kontrollere PET og Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger, men alle andre dele af tjenesternes arbejde – f.eks. brugen af agenter, aflytning af telefoner og overvågning af computere og e-mail – kan og skal det nye tilsyn ikke kontrollere.

Trods begrænset kontrol med tjenesterne i 2014 har stikprøvekontroller vist, at PET »i flere tilfælde« har overtrådt reglerne ved enten ikke at overholde den overordnede slettefrist for behandling af personoplysninger eller ved at have opbevaret oplysninger, som ikke længere var nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det oplyser formanden for tilsynet, landsdommer Ulla Staal.

Ny indsigtsordning

Som led i en ny indsigtsordning har tilsynet derudover modtaget 17 anmodninger fra borgere, der ville have Tilsynet til at undersøge, om PET uberettiget behandlede oplysninger om dem, og det var tilfældet i to sager, oplyser Ulla Staal.

»Det er for en umiddelbar betragtning en ret dårlig record,« siger lektor på Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, som har beskæftiget sig indgående med kontrol af efterretningstjenester.

Vi tager gerne en diskussion om, hvorvidt det er den rette model, vi har valgt, eller om tilsynet skal udvides til andre områder.

Trine Bramsen (S), , retsordfører

»Det er tankevækkende, at PET i 2 af 17 sager er gået ud over sine beføjelser på det område, som Tilsynet har kompetence til at kontrollere. Hvordan er det så på de områder af tjenesternes arbejde, som tilsynet ikke kan kontrollere? Kan vi stole på tjenesterne, når de siger, at de overholder reglerne? Jeg bryder mig ikke om at tænke på det, hvis der sker lige så mange brud på reglerne på de områder, som tilsynet ikke kan kontrollere,« siger Pernille Boye Koch.

Enhedslisten, der ikke er med i den politiske aftale om tilsynet, mener, at kontrollen skal udvides til at gælde alle dele af efterretningstjenesternes virksomhed.

»Dette viser, at der er behov for et tilsyn, for man finder faktisk noget, når man begynder at lede. Problemet er, at tilsynet kun skal kontrollere et lille område af PET’s arbejde, og jeg håber da så sandelig ikke, at bruddet på reglerne i 2 af 17 sager er udtryk for den generelle fejlmargen hos PET, eller at PET bryder reglerne i 2 af 17 operationer, for så står det rigtig skidt til med borgernes retssikkerhed og muligvis beskyttelsen mod terrorisme,« siger retsordfører Pernille Skipper (EL).

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, deler bekymringen og ønsker ligeledes tilsynets kontrolområde udvidet. Det er Socialdemokraterne og Venstre åbne for, selv om det er mindre end to år siden, at de – sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti – alene kunne enes om at give tilsynet et smalt mandat.

»Man skal ikke drage forhastede konklusioner, men det er en relevant overvejelse, som vi må gøre os. Det må vi kigge på, når tilsynets redegørelser foreligger,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

Redegørelserne, han henviser til, er den årlige redegørelse, som tilsynet skal sende til justitsministeren og forsvarsministeren om tilsynets kontrol og resultaterne af den. Redegørelserne – ikke at forveksle med årsrapporten – får ministrene senere i denne måned, og de bliver senere offentliggjort.

»Når vi har redegørelserne, tager vi gerne en diskussion om, hvorvidt det er den rette model, vi har valgt, eller om tilsynet skal udvides til andre områder. Det er en helt relevant diskussion,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.