Folketingsmedlemmer, der parti-hopper
Der har været gang i partihopperiet de seneste år, men det er nu ikke en ny disciplin.
"Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere."
Således står der i paragraf 56 i Grundloven. Og netop den formulering giver folketingsmedlemmer mulighed for at skifte parti.
Et stort flertal på 67,5 pct. af danskerne sagde ifølge en meningsmåling i Jyllands-Posten i marts 2014, at parti-hop ikke burde være tilladt, og at politikere, der skifter parti, burde træde ud af Folketinget og overlade pladsen til en suppleant i stedet for at tage mandatet med til et andet parti.
Ind til videre er det dog alene et ønske hos vælgerne, der blev spurgt, da valfarten fra SF til S og R nåede sit klimaks i begyndelsen af 2014.
Den store enighed blandt vælgerne skyldes ifølge professor i vælgeradfærd ved Aarhus Universitet Rune Slothuus, at partiskift bliver opfattet som et moralsk anliggende, og derfor går svarene på tværs af partiskel.
»Vælgerne bliver meget skeptiske, hvis de får mistanke om, at en politiker bare forsøger at hytte sit eget skind, i stedet for vælgernes og samfundets interesser,« sagde Rune Slothuus i forbindelse med meningsmålingen..
Selv om de seneste partihop har fundet sted hos den røde blok, har blå blok historisk set også haft dens andel af folketingsmedlemmer, der har skiftet parti.
Her er listen over folketingsmedlemmer, der siden 1990 har parti-hoppet.