Her er Danmarks hær - er den stærk nok til at forsvare os?

Den danske hær har aldrig været så godt udrustet til at hjælpe allierede, som den er i øjeblikket.

Det er imidlertid også ganske nødvendigt. Danmark er nemlig dybt afhængig af, at hæren får hjælp af samme allierede, hvis en stormagt en dag står truende ved grænsen, som Tyskland gjorde i dag for præcis 75 år siden.

Sådan lyder vurderingen fra lektor og sikkerhedspolitisk forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Vurderingen kommer efter, at Jyllands-Posten har fået indblik i, hvad Forsvarets råder over af samlet materiel.

Tallene viser bl.a., at Forsvaret råder over 30 F16 jagerfly, 4 challengerfly, 3 fregatter, 30 kampvogne i drift og ca. 18.827 ansatte.

Det betyder ifølge Peter Viggo Jakobsens, at Forsvaret er godt dækket ind - men netop også kun lige dækket ind.

Hvis det danske forsvar var et fodboldhold, ville startopstillingen være stærk nok til at vinde store sejre. Værre ser det ud på udskiftningsbænken. Truppen er tynd, og "holdet" kan spille en eller to kampe, før det er efterladt som en decimeret prügelknabe.

”Vi har specialiseret os i at gøre det, vores allierede beder os om. Forsvarets styrke er, at man for ufatteligt få penge har fået et forsvar, der kan levere enheder til de opgaver, som politikerne beder om. Vores tre værn og specialstyrker har været i stand til at udføre opgaverne på en måde, så vores allierede i Nato er blevet glade for os. Vi har en meget højere stjerne i Nato, end da Den Kolde Krig sluttede," siger Peter Viggo Jakobsen.

For at blive i fodboldterminologien er der intet i vejen med de første 11 mand i truppen, ifølge Peter Viggo Jakobsen. Det er udholdenheden i truppen, der er problemet.

”Konsekvensen er, at vi kan deltage med små bidrag over det meste af spektret, men kun i kort tid. Det bliver lidt et problem, hvis vores politikere synes, vi skal være af sted på en opgave i udlandet i lang tid. Det er den afvejning, man må foretage, når man ikke har villet bruge flere penge på Forsvaret. Enten kan man have en høj udholdenhed inden for meget få områder, eller også kan man have ingen udholdenhed inden for en bred front. Det er det sidste, vi har," siger han.

I forbindelse med 75-året for den seneste invasion af Danmark, dukker spørgsmålet uomtvisteligt op i blandt nogle mennesker - hvordan ville det gå, hvis en stormagt igen stod truende ved den danske grænse? Ville Forsvaret kunne forsvare Danmarks grænser, hvis det skulle blive nødvendigt?

”Det kan Forsvaret ikke. Men det har det reelt ikke kunnet, siden briterne tog flåden tilbage i starten af 1800-tallet, og vi fik bank af en stormagt i 1864," siger Peter Viggo Jakobsen med henvisning til Tyskland sejr over Danmark og uddyber.

"Hvis russerne kommer med alt, hvad de har, bliver det en kort kamp, hvis der ikke kommer nogen og hjælper os," siger han.

Netop derfor er det vigtigt, at det danske Forsvar med de seneste års indsats i bl.a. Afghanistan og Irak har gjort sig populær i Nato-koalitionen.

”Det danske forsvar kan stadig håndhæve suveræniteten og afvise russiske fly, der kommer og kigger på. Men når det handler om at skulle i egentlige kampe og forsvare landet, kan vi ikke længere selv. Det er derfor, vi bidrager til Nato og betaler en forsikringpolice, så den forsikring kommer til udbetaling i en krigssituation. Hvis den ikke kommer til udbetaling, så er vi på den. Så kan vi ingenting. Det hele står og falder med, at Nato virker," siger Peter Viggo Jakobsen.

Derfor har den danske politik fokuseret på at bidrage nok til Nato, så koalitionen kommer og redder Danmark, hvis det bliver aktuelt. Og til at klare den opgave står det danske Forsvar stærkt, mener Peter Viggo Jakobsen.

”Vi har vel aldrig nogensinde haft et forsvar, der har været så veludrustet til at løse de opgaver, vi er blevet bedt om at løse i forhold til pansret materiel og grej til den enkelte soldats selvbeskyttelse. Vi har de sidste 15-20 år købt materiel, der har været direkte møntet på at kunne løse de opgaver, vi er udsendt til. Der var f.eks. mange af de britiske soldater, der var misundelige over den udrustning, danskerne kørte rundt med i Afghanistan, for det var bedre end deres," siger han.

Mens Danmark har brug for støtte fra andre lande til at forsvare landet i tilfælde af krig, er det militære magtforhold ved at forskyde sig internationalt.

Kinas første hangarskib, Liaoning, blev færdiggjort i 2012 som en del af den store kinesiske militære oprustning, hvilket betyder, at det globale magtskifte på den militære front er godt undervejs. Allerede i 2013 vurderede Ole Kværnø, chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, over for Jyllands-Posten, at Europa var ved at blive kørt over rent militært.

”Ingen europæiske lande kan gøre en forskel alene. Hvis ikke Europa begynder at føre en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, bliver vi kørt over af nye militære stormagter. Så vil Europa miste sikkerhedspolitisk indflydelse,” sagde han.

Et af de fremstormende lande er Sydafrika, der de senere år har fået masser af dansk ulandsbistand. Sydafrika bruger nu flere penge på militæret end Danmark og kan blive en af fremtidens militære stormagter.

Også i Mellemøsten oprustes der. Saudi-Arabien har blot 27 mio. indbyggere, men er nummer otte på listen over lande, der bruger mest på militæret. Udgifterne er på 10 år øget med 90 pct. til 280 mia. kr.