Grønlands kultur er truet

Udvikling: Grønlænderne forlader livet som fangere og opgiver deres hundeslæde. På 10 år er en tredjedel af alle fangere og slædehunde forsvundet.

Artiklens øverste billede
Den 29-årige Aqqalu Sakæussen vil hellere være fisker end fanger. Han har netop fået sig en jolle og spejder hver dag efter vejret, så han kan komme ud på havet for at fiske. De unge grønlændere vender i stigende omfang ryggen til de traditionelle erhverv. Derfor er slædehundene også ved at forsvinde.

ILULISSAT

Den traditionelle levevis i Grønland er truet af et regulært sammenbrud.

På 10 år er over en tredjedel af de grønlandske slædehunde forsvundet, fangsten af sæler er faldet med 41,5 pct., og antallet af fugle fanget eller skudt ved jagt er mere end halveret siden 2003.

Samtidig er godt en tredjedel af fangerne væk, så der er under 1.800 traditionelle fangere tilbage.

Grønlands udenrigs- og handelsminister, Vittus Qujaukitsoq, bekræfter, at den traditionelle grønlandske levevis er under voldsomt pres:

»Jo længere nordpå, man kommer, jo sværere bliver det. Flere steder er slædehundene så småt ved helt at forsvinde, fordi det er dyrt og ressourcekrævende at holde slædehunde,« forklarer Vittus Qujaukitsoq.

»Fanger-erhvervet er et truet erhverv, der særlig udfordres af klimaforandringerne og af den moderne levevis. Men den traditionelle levevis er svær at opretholde – klimaforandringer eller ej.«

Især slædehundenes farvel betegnes af mange som en regulær katastrofe for en væsentlig del af den grønlandske identitet.

I Ilulissat har man i år for første gang givet tilladelse til, at fiskerne kan bruge snescooter i stedet for hundeslæde, når de skal ud på isen for at hente deres fangst. Det var tidligere utænkeligt.

De unge grønlændere vil hellere ud og fiske med en lille jolle eller en kutter – hvilket i stigende grad bliver muligt hele året pga. mindre is som følge af den globale opvarmning. Fiskeri giver gode og hurtige penge, mens ikke ret mange har lyst til at holde hunde, der skal passes og fodres hver dag året rundt.

Hundeslæder kontra fiskeri

Det gælder også Aqqalu Sakæussen fra Ilulissat:

»Min far kører fortsat med hundeslæde, men jeg vil hellere ud og fiske. Jeg har forsøgt at fange sæler og hvidhvaler, men det er ikke lykkedes at fange nogen. Derfor vælger jeg i stedet min jolle og tager ud og fisker,« fortæller den 29-årige fisker.

Professor Minik Rosing fra Københavns Universitet bekræfter udviklingen:

»Hundeslæden har været en meget vigtig del af identiteten især i Nordgrønland. Men i dag er der andre ting, der trækker. F.eks. kan pigerne tage ind til byen og få en uddannelse i stedet for at blive fangerkoner. Derfor forsvinder de traditionelle erhverv – det minder om det, vi har set i Udkantsdanmark.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.