Sådan virker ytringsfriheden
Den er danskernes grundlovssikrede rettighed. Men det betyder ikke, man må bruge den til at sige hvad som helst.
Efter terrorangreb er blevet vendt mod satiretegnere i både Danmark og Frankrig, diskuteres ytringsfriheden igen både på Jyllands-Postens debatsider og en række Facebook-sider. Og her bruges den også - i nogle tilfælde - som dække for grænseoverskridende kommentarer om muslimer og indvandrere.
Det er danskernes grundlovssikrede ret at tale og skrive frit, og det er også ifølge Menneskerettighedskonventionen en basal menneskerettighed. Men med den slags friheder følger også et ansvar for domstolene. For hvad er egentlig tilladt at sige offentligt?
Ifølge grundlovens § 77 er enhver i Danmark »berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.« Og det med domstolene, skal man være opmærksom på.
Et godt eksempel på, hvornår domstolene skrider ind over for dine udtalelser, er Mogens Glistrup. Både i 1987, 1997 og år 2000 har han været i vælten for angiveligt at skulle have forbrudt sig mod Straffelovens § 266b, også kaldet racismeparagraffen.
I 1997 blev han dømt, da han i et TV3-program sagde, at muslimerne var »verdensforbrydere«, der kun er i Danmark for at »indsmigre sig, til de er stærke nok til at henrette os«. Og den slags udtalelser går altså ikke ustraffet hen.
Læser du med fra mobilen, kan du se grafikker med eksempler på strafbare udtalelser her
Bruger du din ytringsfrihed forkert og forbryder dig mod Straffeloven, kan det ende med bøder og sågar fængsel for de ting, du siger. Derfor har Jyllands-Posten lavet en liste over de ting, du ikke må bruge din ytringsfrihed til.
- Du må ikke »offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds« sige noget, hvor »en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.« Sådan lyder det i Straffelovens § 266b, der også bliver kaldt for racismeparagraffen. Og overtræder du den, kan du straffes med bøde eller op til to års fængsel.
- Du må ikke »krænke en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse.« Ifølge Straffelovens § 267, der påbyder dig det, kan du risikere bøder og fængsel ved den slags ytringer.
- Du må ikke gøre noget eller have til hensigt at gøre noget, der bringer den danske stat »eller nogen del af denne under fremmed herredømme«, ligesom du ikke må forsøge »at løsrive nogen del af staten«, hverken med hjælp fra udlandet, med magt eller med trusler. Det siger Straffelovens § 98 om landsforræderi, og modsætter du dig den, får du livstid i fængslet.
- Du må ikke brænde fremmede nationers flag af, ifølge Straffelovens § 110 e. »Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentligt forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag,« hedder det sig i paragraffen.
- Du må ikke »med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale« overfalde tjenestemænd, siger § 121 om tjenestemandsfornærmelse.
- Du må ikke »drive spot« eller forhåne noget »her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse,« lyder det i Straffelovens § 140, også kaldet blasfemiparagraffen. Siden 1938 er der dog ingen, der er blevet dømt ud fra den.
- Du må ikke videregive billeder af en andens private forhold uden at have fået lov først. Paragraffen bliver kaldt for Paparazzi-paragraffen og er nummer 264d i Straffeloven.
- Du må ikke udtale dig »urigtigt, vildledende eller urimeligt mangelfuldt« for at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder, ifølge lov om markedsføring § 3.
- Du må ikke bryde din tavshedspligt, hvis du arbejder inden for den offentlige forvaltning og sidder inde med fortrolige oplysninger, ifølge forvaltningslovens § 27.