Folkeskoleeleverne har talt: Venstre er det bedste parti

»Jeg overvejer både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Måske også Venstre. Jeg er virkelig splittet,« siger den 16-årige Pernille Worsøe.

I et øjeblik ser hun også virkelig splittet ud. Det er første gang, at hun skal stemme, og der er kun et døgn, til der skal sættes et endeligt kryds. Men inden da skal hun og de andre elever fra 8. og 9. klasse på Skovbyskolen i Galten vest for Aarhus til paneldebat.

Eleverne har klemt sig sammen på det, der ligner hele skolens kontorstolebeholdning. Foran dem står repræsentanter klar fra både Socialdemokraternes og Venstres ungdomspartier. Det er heldigt, at de er der, for den 14-årige Frederik Pedersen fra 8.C. er i tvivl om, hvilket af disse partier der skal have hans stemme.

Ved et tredje bord står en repræsentant fra Liberal Alliances Ungdom. Frederik Pedersen koncentrerer sig i et par lange sekunder for at komme i tanke om partiets mærkesager.

»Der stod vist på skolevalgsiden, at de siger ja til atomkraft. Jeg synes altså, det er en virkelig dårlig idé at få atomkraftværker i Danmark,« siger han.

Vil have aktiv dødshjælp

Det bliver ham, der åbner debatballet med et kritisk spørgsmål til Liberal Alliance. Efter en halv times snak om atomkraftværker går debatten videre til en mere oprevet diskussion om fri hash. Den runder hundeloven og til slut niveauopdeling i folkeskolen. En enkelt elev vil desuden gerne lige vende den høje registreringsafgift på biler, hvilket lader til at komme en smule bag på panelet.

Efter næsten halvanden times debat er Frederik Pedersen blevet sikker i sin sag. Han har rykket sig langt væk fra Venstre, som han før overvejede. Han blev nemlig overrasket over, at partiet støtter Liberal Alliances holdninger til både fri hash og atomkraft.

Hans egen mærkesag er bedre og billigere offentlig transport. Det er også den ubetinget mest populære sag, når man ser på, hvad elever over hele landet selv har ført valgkamp for de seneste uger. På andenpladsen kommer aktiv dødshjælp, og på tredjepladsen ønsker eleverne sig hårdere straffe for personfarlig kriminalitet. Partierne har ligesom eleverne valgt tre mærkesager, så eleverne lettere kan sammenligne.

Skal lære at sætte kryds

Skolevalget er blevet igangsat efter flere år med lav valgdeltagelse blandt unge. Det skal vække elevernes interesse for demokrati og politisk debat. En 2010-rapport fra Københavns Universitet om valgdeltagelse blandt unge konkluderede, at hvis man ikke bruger sin første stemme, er man også mindre tilbøjelig til at stemme senere i livet. Valgøvelsen skal ifølge undervisningsminister Christine Antorini give de unge en »sund demokratisk selvtillid«.

Om Frederik Pedersen og hans klassekammerater så stemmer rødt, blåt eller grønt er mindre vigtigt, siger valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

»Vi ved jo, at de er et andet sted i deres liv om to-tre år. Det er et uddannelsesforløb mere end noget andet. Jeg har indtryk af, at rigtig mange helt lavpraktisk ikke ved, hvordan de sætter et kryds, når de ser stemmesedlen for første gang. Hvor skal det sættes – og må man sætte to? Nogle tror også, at de ikke ved noget om politik og derfor lige så godt kan blive hjemme. Det er netop det, dette projekt er med til at afmystificere. Det drejer sig ikke om at være ekspert, men om at have nogle holdninger og give udtryk for dem med et kryds,« siger han.

Autentisk valgoplevelse

Dagen efter debatten står en afklaret Pernille Worsøe fra 9.B. parat med sit valgkort i en afkrog af biblioteket. Bag hende lyser de klare, blå valgforhæng op mellem rækker af bogreoler, som snart forsvinder i mængden af elever, der myldrer til for at danne kø. Skolelederen og viceskolelederen gør i dagens anledning tjeneste som valgvagter og bytter valgkort ud med stemmesedler, inden eleverne som på samlebånd stryger gennem stemmeboksene. Skolen har leveret en troværdig valgkulisse.

Pernille Worsøe bryder ud på den anden side af stemmeboksen og lader papirlappen glide ned i den hvide boks.

»Socialdemokraterne overbeviste mig bare fuldstændigt. De tror virkelig på en og giver chance efter chance. Venstre og Liberal Alliance vil have niveauopdeling, så det er bare ærgerligt, hvis man ikke kan finde ud af noget,« siger hun.

Kort efter følger hendes klassekammerat, den 15-årige Linnea Thomsen. Også hendes stemme er landet hos Socialdemokraterne, selvom hun egentlig var interesseret i Socialistisk Folkeparti.

Vinderen er Venstre

»Jeg synes, at det system, vi har nu – det med, at vi betaler høj skat – fungerer rigtig godt, og jeg kan godt lide, at man altid kan få hjælp. Men jeg ville gerne have hørt noget mere om SF. Når vi skal stemme om et par år, er det vigtigt, at vi ved, hvad de forskellige partier står for,« siger hun.

Hverken hendes, Frederik Pedersens eller Pernille Worsøes stemme har dog ført Socialdemokraterne til sejr. Torsdag aften kunne champagnepropperne nemlig springe hos Venstre, der med mærkesagerne aktiv dødshjælp, fjernelse af topskatten og niveauopdeling i folkeskolen fik en suveræn sejr.

De øvrige partier skal dog ikke vente så længe på revanche som ved et almindeligt folketingsvalg. Skolevalget afholdes igen i 2017.