»Ligestilling må aldrig være et argument i selv«

Øger man ligestillingen blandt skilsmisseforældre, risikerer man at gøre det på børnenes bekostning. Sådan lyder budskabet fra Børns Vilkår og Center for Familieudvikling, efter at Socialdemokraterne mandag i Politiken varslede et opgør med kvindens generelle dominans over børnene efter en skilsmisse.

Partiet vil have afskaffet kategoriseringen af henholdsvis bopælsforældre og samværsforældre, da det i 90 pct. af alle skilsmisser ender med at være kvinden, der bliver bopælsforælder og dermed også får mest magt over børnene.

Men gør man det, kan konsekvenserne for børn i konfliktprægede skilsmisser blive store, siger formand for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Ringere barndom

»Grundlæggende kan det være godt med mere ligestilling, man skal blot være opmærksom på, at det i så fald er forældrenes interesse, man forfølger. Det er ikke nødvendigvis til børnenes bedste. Mere ligestilling skaber også grobund for flere konflikter – også flere end der er i dag,« siger Rasmus Kjeldahl.

Han bakkes op af uddannelsesleder og underviser på Center for Familieudvikling, Søren Marcussen.

»Den nuværende lovgivning har den fordel, at der i det mindste er en forælder, der kan tage en beslutning. Og er der ikke det, vil det selvsagt øge kravet voldsomt til, at forældrene samarbejder. I det scenarie bliver det, der er en ligestilling af forældrene, til en ringere barndom for børnene, fordi forældrene vil ligge i større konflikt,« siger han.

Tidligere erfaringer og forsøg på mere ligestilling viser nemlig, at det netop medfører større konflikter mellem forældrene, fordi mængden af konkrete beslutninger vedrørende børnene selvsagt bliver større, siger Rasmus Kjeldahl.

I 1980’erne vedtog man eksempelvis, at forældre, der havde fælles forældremyndighed, også skulle være fælles om at bestemme, hvor barnet skulle gå i skole. Og det gav ifølge Rasmus Kjeldahl anledning til hundredvis af konflikter, hvor forældrene ikke kunne blive enige.

Konflikter løst

»Problemet blev faktisk først løst, da man fra Undervisningsministeriets side sagde, at barnets skole skulle ligge i det distrikt, som bopælsforælderen boede i – uagtet af, om de kunne blive enige. Først dér fik man løst en masse konflikter,« siger han.

I det omfang man nu igen vil øge ligestillingen, er det derfor nødvendigt også at følge op med målrettet forældrestøtte, siger Rasmus Kjeldahl.

»Vi skal ikke bruge ressourcer på de forældre, som sagtens kan finde ud af det, men i stedet sætte hurtigt og effektivt ind med rådgivning over for de forældre, som ryger ud i de her konflikter, som er meget skadelige for børnene,« siger Rasmus Kjeldahl.

Også Søren Marcussen, som selv arbejder med rådgivning til forældre i konflikt, mener, at øget rådgivning og støtte er en nødvendighed, hvis man vil øge ligestillingen blandt forældrene.

»Det ene kan ikke komme uden det andet. Ligestilling må aldrig i sig selv være argumentet, derimod må man øge støtten og vejledningen til forældrene til at have et godt samarbejde,« siger Søren Marcussen, der ligesom Børns Vilkår efterlyser øgede ressourcer til forældrerådgivning, hvis man vil ligestille forældrene.

Netop idéen om tvangskonsultationer i Statsforvaltningen til forældre i konflikt er et af Socialdemokraternes forslag, men om der også følger ekstra ressourcer med, står uklart.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.