Professorer: Vi er ikke overbeviste om sammenhæng mellem omskæring og autisme

Det er ganske rigtigt, at autisme er hyppigere forekommende blandt omskårne drenge. Men der skal lidt mere til for at konkludere, at omskæringen skulle være årsagen til autisme. Det mener i hvert fald Carsten Obel, professor i mental børnesundhed, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og overlæge ved Komiteen for Sundhedsoplysning.

Han har læst undersøgelsen, der fredag offentliggøres i det engelske videnskabelige tidsskrift Journal of The Royal Society of Medicine, men mener, at der kan være flere grunde til den fundne sammenhæng.

»De finder en sammenhæng, men jeg ville være forsigtig med at konkludere, at der er tale om en direkte årsagssammenhæng. Det synes nærliggende at forestille sig, at der er forskelle relateret til dispositionen til autisme på de, der lader deres børn rituelt omskære, og de, der ikke gør. Det er selvfølgelig vanskeligt at afklare definitivt, men det ville have været oplagt at prøve at kontrollere for sociale forskelle,« siger Carsten Obel, der på det foreliggende finder det problematisk at formidle, at omskæring er en årsag til autisme.

»Jeg finder det en smule vanskeligt at forestille sig, at omskæring kan føre til autisme ud fra den viden, vi har om udviklingen af denne lidelse. Formentlig er autisme allerede udviklet ved fødslen, så den foreslåede mekanisme med, at smerten ved omskæring skulle være en årsagsfaktor, er tvivlsom,« siger han.

Storke og børn

Også Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet, tvivler efter at have læst undersøgelsen på, at forfatterne har fat i en kausal sammenhæng mellem omskæringer og autisme.

»Rapporten er solidt nok lavet, men der er altid begrænsninger på, hvad man kan sige om sammenhænge,« siger han og kommer med et klassisk eksempel:

»Der er to ting, som har forandret sig. Der er færre storke, og der er færre fødsler. Så er der nok noget om, at det er storken, der kommer med børnene. Den type logik skal man altid passe på – der kan være en helt anden forklaring,« siger han og leder hen til, at det samme kan være tilfældet med omskæringer og autisme.

»Det kan være, at de danske og indvandrerfamilier, der vælger at omskære deres børn, er lidt mere nørdede, og at der i denne population er lidt flere afvigelser i generne og flere fætter-kusine ægteskaber, som alt sammen øger risikoen for autisme hos børnene. Jeg hælder mere til sådanne bagvedliggende sammenhænge. Med den viden, jeg har om autisme – at det primært er genetisk bestemt – har jeg svært ved at tro, at omskæring er årsdag hertil,« siger Niels Bilenberg, der dog også understreger, at han ikke kan afvise, at den smerte, der er forbundet med at blive omskåret, kan spille ind på risikoen for at blive autist.

»Nej, det kan ikke udelukkes, at det kan spille ind, hvis man er disponeret for autisme. Men afgørende er det ikke,« siger han.