Stille mand. Stort menneske

Begyndelsen af 1980’erne var pengepolitisk en særdeles spændende periode.

Det andet olieprischok havde været destruktivt. I Storbritannien var Margaret Thatcher rykket ind i Downing Street 10. I USA Ronald Reagan, og på det økonomiske parnas havde monetaristerne fortrængt keynesianerne.

Dagsordensættende strømninger, men i Danmark måtte Erik Hoffmeyer som nationalbankdirektør hyppigt acceptere skiftende socialdemokratiske regeringers krav om devalueringer. Det var før, at mange centralbanker opnåede reel frihed for politisk indblanding, men også her betød 1980’erne et nybrud.

Med indførelse af fastkurspolitikken og afskaffelsen af de automatiske dyrtidsreguleringer sluttede et mørk finanspolitisk kapitel.

Når centralbankcheferne mødtes, var det USA’s Paul Volcker og Vesttysklands Karl Otto Pöhl, der satte dagsordenen, men op gennem 1980’erne blev Erik Hoffmeyer næsten lige så flittigt citeret i internationale medier, hvor han med få velvalgte ord satte tingene på plads.

Erik Hoffmeyer blev i 1965 udnævnt af daværende statsminister Jens Otto Krag og nåede i embedsperioden frem til 1995 at stå i spidsen for Danmarks Nationalbank under seks statsministre, 10 økonomiministre og 12 finansministre.

Som verdens længst siddende nationalbankdirektør er Erik Hoffmeyer som få et stykke levende danmarkshistorie, og selv om han takkede af for snart to årtier siden, lader han fra tid til anden fortsat sin stemme høre.

Da statsgældskrisen i Euroland i 2012 var på sit højeste, tillod den ellers altid afdæmpede og diplomatiske nationaløkonom sig at komme med nogle politiske betragtninger omkring euroen og konsekvenserne af den høje arbejdsløshed; især i de sydeuropæiske lande. Blandt andet mente Erik Hoffmeyer, at de hårdest pressede lande burde have mulighed for at forlade eurosamarbejdet, og at de burde kunne få økonomisk støtte fra »de rige lande i Nordeuropa« til at hjælpe dem igennem processen.

Skiftende regeringer har også fået et ord med på vejen, og ingen nationalbankdirektør har siden været i nærheden af at have den gennemslagskraft, som Erik Hoffmeyer på sin egen stilfærdige facon skabte.

Modstandskamp

Mange har, måske med rette, betegnet Erik Hoffmeyer som sky. Et blik på den lange levnedsbeskrivelse viser dog, at han ikke er konfliktsky.

»I Sverige 1943-45«, står der som et nærmest selvudslettende vidnesbyrd om, at hans indsats i modstandskampen var af en karakter, der gjorde det nødvendigt at flygte over Kattegat.

Som formand for Politiken-Fonden var han en af fædrene til den fusion, der i 2003 skabte JP/Politikens Hus – ejeren af denne avis.

En fusion mellem Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet havde de færreste set komme, og ikke så få anså den for en umulighed. To ud af tre fusioner bliver ingen succes, men denne symbiose mellem umage parter er i dag Danmarks mest velfunderede mediehus.

JP/Politikens Hus er blevet helt sin egen; præcis som Erik Hoffmeyer gennem sit lange liv har været.