Daniel Agger drog mod strømmen

Daniel Agger nåede toppen af fodboldverdenen, da han i 2006 blev den dyrest handlede fodboldspiller fra Superligaen med klubskiftet fra Brøndby til Liverpool. Når det sker, klemmer alle fodboldspillere det hele ud af karrieren. Bare ikke Agger.

Sidste sommer ville han af flere årsager væk fra Liverpool. Den eneste mulige destination var at tage hjem, som de siger i Brøndby. I en verden, hvor alle konstant søger den højeste tinde, satte Agger sig på en stol ved hjemstavnen, og det er den historie det meste omkring Daniel Agger fortæller.

At han er meget mere end en fodboldspiller. At det faktisk er muligt at søge andre værdier i den verden end jagten på det næste trofæ eller den næste, store kontrakt. Daniel Agger afviste meget sidste sommer, og han valgte på karrierens top først og fremmest Brøndby, Hvidovre og resten af den københavnske vestegn, fordi han var sikker på, at han ville have det godt der. Tæt på forældre, bror og venner. Aggers nærmeste, som han i karrierens navn har været adskilt fra i otte år.

Gennembrud under Laudrup

Gennembruddet kom i Aggers første sæson som professionel i 2004/2005. Som 20-årig vandt han mesterskabet med Brøndby, der havde Michael Laudrup som træner. Agger fik landsholdsdebut. Blandingen af en teknisk stærk, venstrebenet fodboldspiller og en kompromisløs forsvarsspiller var unik.

Liverpools manager Rafael Benitez kaldte, og Agger svarede klubben med otte års troskab. For danskeren blev det desværre i en af klubbens mere problematiske perioder siden 1970’erne. Agger spillede dog en Champions League-finale og blev to gange nummer to i Premier League. Han vandt to pokaltitler.

Skader er også en del af Daniel Aggers fodboldkarriere. Landsholdsanføreren har spillet 66 landskampe, men han kunne læne sig op ad 100, hvis ikke det havde været for de forbandede skader. I lår, knæ, hoved, ankler og især en ryg, der ikke synes skabt til topfodbold.

En vinder

Det er Aggers sind til gengæld. En dyb professionalisme og en ukuelig vindermentalitet er med årene blevet udviklet, så han i de seneste fire-fem år har evnet at tage sig af andre end sig selv på fodboldbanen. Det rakte til hvervet som viceanfører i Liverpool, bag ikonet Steven Gerrard, og landsholdsanfører for Danmark.

Nu er Daniel Agger 30 år, og han fremstår som den komplette fodboldleder. Med en stoisk autoritet som ingen anden aktiv, dansk fodboldspiller. Med en ”no bullshit” attitude der dog også har kostet, fordi Daniel Agger ofte har ignoreret kroppens signaler og spillet gennem skaderne.

Det har dog ikke forhindret ham i at være den markant bedste danske fodboldspiller over de seneste 10 år.

Siden landsholdsgennembruddet i 1980’erne har hver generation i dansk fodbold haft deres fyrtårn. Spillere med karakter der som minimum rakte mod verdensklassen og til tider nåede den. Fra Morten Olsen og Michael Laudrup til Peter Schmeichel og Jon Dahl Tomasson. Daniel Agger er en af dem.