Der er ikke altid tale om ære i æresvold

Hvis den etniske dansker Søren er voldelig mod sin kone Lis, bliver hans reaktion ofte forklaret med sociale eller psykiske problemer.

Men hvis det samme sker i en indvandrerfamilie, forklares det ofte som kvindeundertrykkelse og som et såkaldt æresbegreb blandt den etniske minoritet.

En ny ph.d.-afhandling fortæller, at der er tale om en automatreaktion, som både de danske myndigheder og medier har skabt i det danske samfund. Ifølge afhandlingen kan man ikke altid sætte volden i familier i bås, da vold i indvandrerfamilier kan have lige så mange forskellige årsager som vold i etnisk danske familier.

Louise Lund Liebmann fra Københavns Universitet er kvinden bag den nye ph.d.-afhandling ”Et spørgsmål om ære?”. Afhandlingen er den første om såkaldt æresrelateret vold i Danmark, og derfor er den også meget banebrydende.

”Når minoritetskvinder bliver udsat for vold fra deres ægtefæller, bruger medierne og myndighederne æresbegrebet og kultur som forklaring på volden. Men kultur og ære bliver ikke brugt som forklaring, når de beskriver den vold, som etnisk danske kvinder oplever. Her handler det ofte om, at manden er jaloux eller misbruger. Det er en underliggende præmis, at dansk kultur i hvert fald ikke har noget med volden at gøre,” fortæller Louise Lund Liebmann i en pressemeddelelse.

Hun har i sit arbejde med afhandlingen blandt andet lavet omfattende feltarbejde, hvor hun har observeret og interviewet kvinder på krisecentre rundt omkring i Danmark. Derudover har hun analyseret adskillige artikler og bøger om emnet.

I følge Louise Lund Liebmann var der noget, der slog hende under hendes samtaler med kvinderne på krisecentrene.

Mange af dem begyndte samtalen med at passe deres personlige historie ind i den kulturfortælling, som de ser og hører i medierne og fra systemet. Den forestilling er så dominerende, at kvinderne har svært ved at se andre mulige årsager til deres situation. Det fortæller Louise Lund Liebmann.

Netop kulturen er ifølge hende en meget belejlig og nem forklaringsmodel at ty til i sager, hvor volden går ud over etniske minoritetskvinder. Det er en model, der er problematisk at bruge som forklaring, da den ikke tager højde for, at denne gruppe er lige så forskellige som etnisk danske familier.

Efter at have snakket med kvinderne på krisecentrene i et stykke tid fandt Louise Lund Liebmann frem til, hvad der i virkeligheden lå bag deres situation:

”Da jeg havde talt med dem i længere tid, begyndte der at dukke andre historier op, om fx deres sociale forhold, fordi mange af de her kvinder er fra familier med store sociale problemer. Men de historier om social udsathed, som ellers er meget relevante, passer bare ikke ind i den kulturfortælling, som myndighederne og pressen bruger, og derfor kan man sige, at kvinderne tilskyndes til at få deres egne historier til at harmonere med den officielle og accepterede.”

Ph.d.-afhandlingen viser, at fortællingen om såkaldt æresvold som et kulturelt fænomen i høj grad kommer fra medierne og politikernes måde at forklare et fænomen på.

Men Louise Lund Liebmann mener også, at det er den manglende debat omkring emnet, der skaber den ensrettede overbevisning på området. Hun er ikke i tvivl om, at den manglende viden er med til at begrænse løsningerne.

”Det, vi baserer vores viden på i Danmark, er udenlandske erfaringer samt en række rapporter om emnet foranlediget af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Men disse rapporter fra ind- og udland er ikke nødvendigvis forskningsbaserede – og slet ikke baseret på kritisk, forskningsbaseret viden fra universiteter. Det er derfor ikke mærkeligt, at rapporterne viser det, man spørger til,” siger Louise Lund Liebmann og tilføjer:

”I 2012 lancerede ministeriet da også National strategi mod Æresrelaterede Konflikter i direkte forlængelse af Regeringsgrundlaget fra 2011. Men spørgsmålet er, om en samlet strategi mod æresrelateret vold alene er det, der er brug for. Om der ikke er brug for en større variation i løsningsmodellerne, så de i højere grad tilpasses kvindernes blandede baggrunde og voldsberetninger.”