Ekspert: Unicefs fattigdomsgrænse er misvisende
Der findes flere forskellige måder at beregne fattigdom i Danmark på, og det er et problem, mener en forsker.
Tirsdag blev Unicefs rapport om den relative børnefattigdom i verdens rigeste lande offentliggjort.
Rapporten viser bl.a., at andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, er steget fra 9,1 pct. i 2008 til 10,2 i 2012.
De tal er Unicef kommet frem til ved at bruge den definition på en fattigdomsgrænse, som Eurostat har fastsat. Denne definition er 60 pct. af medianindkomsten i et land.
Imidlertid er det ikke ubetinget retvisende, når Unicef vurderer, at over 10 pct. af de danske børn lever i relativ fattigdom, mener lektor Morten Ejrnæs fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på AAU.
”Når man anvender en grænse på 60 pct., regner man sig frem til ca. 10 pct. fattige. Det synes jeg bliver misvisende i forhold til, hvornår man kan tale om, hvor mange børn der aktuelt er i en situation, hvor de lider afsavn i en sådan grad, at der er tale om fattigdom," siger han.
I Unicefs tilfælde har man valgt en grænse, som er højere end OECDs grænse på 50 pct. af medianindkomsten, mens den danske regering gør det på en helt tredje måde.
I Danmark indførte man i 2013 en fattigdomsgrænse, som ligger på en indkomst efter skat på 103.200 kr. Når regeringen fremlægger tal for, hvor mange fattige der er i Danmark, benytter man sig ydermere af en regel, som siger, at man skal have haft en disponibel indkomst på under de 50 pct. i tre år i træk for at blive betegnet som fattig. Og det er et problem, mener Morten Ejrnæs.
"Det betyder, at regeringen med treårsreglen på papiret reducerer fattigdommen voldsomt, og det er meget misvisende, når regeringen altså regner med, at kun ca. 1 procent af børnene er fattige," siger han og tilføjer, at han synes, at OECD’s fattigdomsgrænse på 50 pct. af medianindkomsten er "mere retvisende" end både Unicefs og regeringens tal. Efter denne opgørelse er der i Danmark ca. 5 pct. fattige børn.
Hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen enig i, at Unicefs opgørelse er misvisende.
"Det er naturligvis overhovedet ikke ønskeligt, at børn lever i fattigdom, men spørgsmålet er her, om der reelt er tale om, at børn lever i fattigdom, når forældrene har cirka 100.000 kr. til rådighed per person efter skat. Jeg mener ikke, at 10 pct. af børnene herhjemme lever i fattigdom," vurderer Mads Lundby Hansen.
Derimod er cheføkonomen ikke overraskende uenig i Morten Ejrnæs' holdning til regeringens treårsgrænse, som han synes er "positiv". Han mener heller ikke, at det er et problem, at børnefattigdommen ifølge Unicefs tal er steget med knap et procentpoint fra 2008 til 2012.
"Hvis vi gør det til et problem, at uligheden stiger en smule, får vi meget svært ved at gennemføre de reformer, som skal skabe vækst og beskæftigelse. Reformerne vil typisk trække uligheden op og dermed give flere personer i lavindkomstgruppen. Men de reformer er netop nødvendige for at få folk i arbejde og ud af fattigdommen," siger Mads Lundby Hansen.
Der kan være rigtig stor forskel på, hvor mange afsavn børnene lider, og det er svært at kunne udtale sig præcist om, hvad det medfører med hensyn til levevilkår.Morten Ejrnæs, lektor
Morten Ejrnæs mener modsat Mads Lundby Hansen godt, at man kan udlede noget af, at andelen af relativt fattige børn er steget i løbet af finanskrisens fire år.
"Man kan se, at økonomien for de dårligst stillede børnefamilier er blevet værre fra 2008 til 2012, hvilket kan skyldes både finanskrisen og en række nedskæringer i børnefamiliernes sociale ydelser. Endvidere er det i rapporten tydeligt, at en større procentdel af børnene er blevet fattigere i perioden, mens den modsatte tendens har gjort sig gældende i f.eks. Sverige og Norge."
Men fattigdomstallene tager ikke højde for, at der er forskelle på hvor meget de fattige børnefamilier betaler i husleje, hvilke øvrige faste udgifter de har, og om børnenes behov bliver prioriteret højt i familiernes økonomi. Det er derfor forskelligt, hvor alvorlige konsekvenser den relative fattigdom har for børnene. Morten Ejrnæs' skøn er, at det har betydelige konsekvenser for ca. 5 pct. af børnene.
"Der kan være rigtig stor forskel på, hvor mange afsavn børnene lider, og det er svært at kunne udtale sig præcist om, hvad det medfører med hensyn til levevilkår," siger han.