Joachim B.: Hvis Unicef har ret, så er mange danskere fattige

Er det virkelig rigtigt, at Danmark har fået flere danske børn, der lever under den officielle fattigdomsgrænse?

Ja, siger FN's børneorganisation Unicef i en ny rapport, der viser at andelen af danske børn, der lever i husstande i fattigdom, er steget fra 9,1 pct. i 2008 til 10,2 i 2012.

Nej, siger en af dansk politisk mest markante fattigdoms-debattører, Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen, som ikke giver en pind for Unicef-rapporten.

"Vi kan ikke bruge den til noget som helst. Det er tal opgjort på formel, men når man dykker ned i tallene, vil man nok sige, at hvis disse tal skal gælde, så har jeg og mange andre danskere også prøvet at være fattige," siger Joachim B. Olsen.

LA-politikeren angriber, at Unicef kommet frem til de nye tal ved at bruge en fattigdomsgrænse på 60 pct. af gennemsnitsindkomsten i de enkelte lande. Det er samme metode som EU's statistik-kontor, Eurostat, bruger.

Ifølge Unicefs generalsekretær, Steen M. Andersen, er udviklingen i Danmark på vej i en "kedelig retning".

"Vi kan godt lide at fremstille os selv som et meget veludviklet land. Det er vi jo også, men sammenlignet med vores nordiske brødre og søstre, så har vi ikke meget at prale af," siger Steen M. Andersen til Ritzau.

Listen omfatter 41 industrialiserede og rige lande. Danmark er nummer 24, Norge er nummer fem, Finland nummer otte og Sverige nummer 13, men listen har reelt ingen værdi, mener Joachim B. Olsen.

LINK: Download hele Unicef-rapporten her (engelsk)

"Det er helt gak. Efter danske forhold giver det ingen mening at opgøre fattigdom på den her måde. Der er flere personer på 60 procent af medianindkomsten end der er i Tyskland, og denne definition vil ramme ufatteligt mange danskere, som går på arbejde i helt almindelige jobs," siger Joachim B. Olsen.

Han kalder det "manipulerende", at Unicef bruger betegnelsen "fattigdom", selvom Eurostats egen betegnelse er "risk of poverty".

"Det er at stramme den yderligere," mener Joachim B. Olsen.

I Danmark fastsatte man i 2013 den officielle fattigdomsgrænse til 50 procent af gennemsnitsindkomsten over en periode på tre år.

Den grænse er langt mere realistisk, mener Joachim B. Olsen, der dog tror, at mange danskere formentlig ikke vil forbinde en indtægt på 60 procent af gennemsnittet som fattigdom.

Olsen: Købekraft er afgørende

Det danske krav om en treårig periode bruges ikke i Unicef og Eurostats opgørelse, og det er også en afgørende forskel, mener Olsen.

"Disse tal er et udtryk for et øjebliksbillede. Men folks indkomst varierer hele livet; man tjener mindre, når man er ung og når man er pensionist og er trukket ud af arbejdsmarkedet. Til gengæld har man høje indkomster midt i livet," siger LA-politikeren, som mener, at "langt hovedparten af alle danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at have en indkomst på 60 procent af medianindkomsten – uden at gå og tænke over, at de var fattige."

LA-politikeren synes, at det er langt mere interessant at se på, om danskere i de laveste indtægtsgrupper har fået flere penge mellem hænderne - altså om deres købekraft er steget. Det er i højere grad et målepunkt, der viser, om fattigdommen er øget, mener Olsen, som også har et svar på det spørgsmål.

"Ja, hører man til i laveste indtægtsgruppe, kan man købe mere end for 10 år siden. Ingen er blevet fattigere, og alle er blevet rigere, så det vi taler om er ikke fattigdom, men ulighed," siger Joachim B. Olsen.

Carina på kanten af EU's fattigdom

Han var i 2011 med til at tage hul på en langstrakt offentlig debat om fattigdomsgrænser, da han i gik i clinch med SF's Özlem Cekic om den 36-årige kontanthjælpsmodtager Carina, der som enlig mor til ét hjemmeboende barn modtog 15.728 kr. om måneden.

Den til tider rødglødende debat om Carinas indtægtsforhold fik tusinder af danskere til at tage del i debatten.

Joachim B. Olsen mente dengang - og i dag, at Carina ikke var fattig, selvom hun efter eget udsagn havde svært ved at få pengene til at slå til.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tænketanken Cepos gav ham ret, og i dag ligger den danske fattigdomsgrænse for en forsøger og et barn på ca. 13.000 kr. om måneden.

Men hvis man vælger Unicef og Eurostats definition på fattigdom - 60 procent af gennemsnitsindkomsten, ligger grænsen for en husstand med to personer på 15.600 kr. om måneden.

"Det tror jeg den almindelige dansker vil have meget svært ved at forbinde med fattigdom," siger Joachim B. Olsen.

Enhedslisten: Skandaløst

I Enhedslisten, der i øjeblikket forhandler finanslov med regeringen, er man totalt uenig med Liberal Alliance.

Partiets socialordfører Finn Sørensen siger til Ritzau, at det virker som, at regeringen har glemt sin egen målsætning om at mindske ulighed og fattigdom.

"Det er en skandale, at vi efter tre år med en socialdemokratisk ledet regering må konstatere, at der ikke er gjort noget effektivt for at bekæmpe fattigdom, men at Danmark halter langt bagud, hvad det angår," skriver Finn Sørensen i en kommentar til Ritzau.

Dansk Folkehjælp: Stigende problem

Heller ikke den velgørende organisation Dansk Folkehjælp anerkender, at Unicef og Eurostat overdriver fattigdomsproblemet.

"Vi har i mange år talt om de afsavn og slagsider, som fattigdommens udvikling har for de berørte familier, og i de mere ekstreme tilfælde viser analyser, at for særligt fattige familier er det en kamp at kunne brødføde deres børn," skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse - uden dog at forholde sig konkret til at Unicef har lagt snittet ved 60 procent.

Dansk Folkehjælp efterlyser løsninger, der går ud over "snuptagsløsninger" - eksempelvis mere individuelle løsningsredskaber, som socialrådgivere rundt om i kommunerne efterlyser.

"Ellers ville denne negative spiral blot fortsætte sin udvikling og gøre endnu flere familier og børn til fattige, og det kan på sigt blive en helt afgørende trussel mod det danske velfærdssystem som vi kender det i dag," advarer Dansk Folkehjælp.