Lægeformand: »Det er noget rod«
Region Hovedstaden skal stoppe med kontrakter, der kræver betaling for kongresser ved køb af udstyr.
Fire hospitaler i Region Hovedstaden med Rigshospitalet i spidsen bør stoppe med at kræve modydelser i form af penge og betalte kongresrejser, når de køber kardiologisk udstyr af medicovirksomheder. Det mener Lægeforeningen.
»Jeg synes, man skal vedkende sig, at det koster at drive et sygehusvæsen. Det koster også på forskning, udvikling og efteruddannelse, og midlerne til disse ting må man have lagt ind i budgetterne. Så bliver det hele også meget mere gennemsigtigt,« siger Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen.
Det sker i forbindelse med Jyllands-Postens afdækning af kontrakterne, som hverken De Radikale, Dansk Folkeparti eller SF i Region Hovedstaden har haft kendskab til før nu. De rejser nu sagen politisk.
Mads Koch Hansen mener, at Region Hovedstaden skal følge de fire andre regioners eksempel. De har alle inden for de seneste par år besluttet at stoppe med at bruge den slags kontrakter, som Region Hovedstaden stadig kører med.
Det gælder ikke kun i forbindelse med køb af kardiologiske produkter, men også køb af ortopædkirurgiske produkter som f.eks. hofter og knæ.
Når Region Hovedstaden på vegne af Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital og Hillerød Hospital køber kardiologiske produkter som f.eks. pacemakere, kræver man, at leverandørerne skal betale for tre ting: produktspecifik træning af læger og sygeplejersker, efteruddannelse og kongresrejser for læger og sygeplejersker og penge til forskning.
Kontrakterne er skruet sådan sammen, at jo flere produkter, hospitalerne køber, desto flere penge skal leverandørerne sende retur til hospitalerne, hvor de ender på en forskningskonto.
Alene fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 - altså på et år - sendte firmaerne mere end 10 mio. kr. retur til hjerteafdelingerne. På den måde kanaliserede man i al ubemærkethed pengene fra en driftskonto til forskningskonti.
»Det er relevant, at virksomheden forpligter sig til at lære personalet op i at bruge produkterne, men det er noget rod at blande bidrag til forskning og efteruddannelse ind i det. Det bliver dyrere, og man risikerer, at der kommer nogle incitamenter til at bruge nogle specielle produkter frem for, hvad der er i patientens interesse. Hvis en afdeling f.eks. kan se frem til at få øgede forskningsbevillinger, hvis den bruger nogle specielle produkter, kan andre rejse mistanke om, at det indgår i beslutningsgrundlaget i forbindelse med en operation. Jeg siger ikke, at det sker, men det er en risiko, og der må ikke kunne rejses mistanke om det,« siger Mads Koch Hansen.