Sådan tryller hjerteafdelinger i hovedstaden driftsmidler om til forskningsmidler

Derudover betaler de millionbeløb for læger og sygeplejerskers kongresrejser og -ophold i udlandet.

Hvis leverandørerne ikke vil levere modydelserne, vil Region Hovedstaden ikke købe deres produkter.

Beløbene varier fra år til år, men alene i et år - fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 - sendte leverandørerne af kardiologiske produkter mere end 10 mio. kr. retur til hospitalerne, hvor de endte på fremtrædende hjertelægers forskningskonti. Rigshospitalet og Gentofte Hospital modtog tilsammen mere end 9 mio. kr., mens 800.000 kr. blev fordelt mellem Bispebjerg Hospital og Hillerød Hospital.

Pengene er brugt til ansættelse af forskningspersonale og forskning, men på Rigshospitalet og Gentofte Hospital har midler fra de konkrete forskningskonti også finansieret bl.a. julefrokoster til over 100.000 kr. stykket, et honorar på 52.500 kr. til to kunstnere, restaurationsbesøg på bl.a. Michelin-restauranten Kokkeriet, en koncert og maratonløb i København og Berlin.

Kontrakterne er skruet sådan sammen, at jo flere kardiologiske produkter, hospitalerne køber, desto flere penge skal leverandørerne sende retur til forskning på hospitalerne. På den måde kanaliseres millionbeløb fra hospitalernes hårdt pressede driftskonti i al ubemærkethed til centrale forskningskonti.

Oplysningerne er nye for den politiske ledelse i Region Hovedstaden, som i forvejen er rystet af skandalen om overlægers misbrug af forskningsmidler til private formål, og nu rejser De Radikale, Dansk Folkepari og SF sagen politisk med krav om et opgør med indkøbsaftalerne.

»Det var jeg ikke klar over, og det er stærkt uheldigt med disse modkrav, fordi man kan blive afhængig af industrien,« siger Lise Müller, SF-medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Hun mener, at kontrakterne indebærer en risiko for, at lægerne undlader at bruge det bedste produkt, fordi de ved at købe et andetproduktkan få flere penge sendt retur til forskning.

Forretningsudvalgsmedlem Charlotte Fischer (R) er »mest stemt« for at stoppe ordningen.

»Det er ikke en god idé at sammenblande indkøb og sponsorater, for det kan betyde, at vi ikke får det bedst mulige udstyr til prisen. Når man stiller krav om, at virksomhederne også skal betale for efteruddannelse, kongresrejser og forskning, risikerer vi, at dem, som har det bedste udstyr, men som ikke kan levere modydelserne, frasorteres,« siger Charlotte Fischer.

Regionen skønner, at man årligt køber kardiologiske produkter for 150 mio. kr., og DF-forretningsudvalgsmedlem Henrik Thorup er chokeret over, at 15 pct. af beløbet er kanaliseret tilbage til hosptialet.

»Det kunne tyde på, at man køber noget, som er for dyrt, når virksomhederne har råd til at sende penge retur i den størrelsesorden. Det er noget, jeg vil betragte som returkommission, og det vil jeg advare meget imod. Alene det, at der kan sættes spørgsmålstegn ved ordningen, gør, at det skal standses, så der ikke kan sås tvivl om seriøsiteten i det her overhovedet,« siger Henrik Thorup.

Der er dog ikke noget strafbart i ordningen, vurderer juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet.

Landets fire øvrige regioner har besluttet at stoppe med at bruge kontrakter som dem, Region Hovedstaden har holdt fast i. Begrundelsen er, at man tror, at man kan få produkterne til en lavere pris, og at man vil eliminere enhver mistanke om, at lægerne er i lommen på leverandørerne. I stedet vil man selv betale for efteruddannelse, kongresrejser og forskning.

Region Hovedstadens indkøbschef Allan Åge Christensen mener ikke, at regionens kontrakter kan skabe tvivl om lægernes habilitet, uafhængighed og uvildighed. Han forsvarer samtidig ordningen med at stille modkrav.

»Det er vores opfattelse, at vi får mest for pengene ved at gøre det på denne måde, hvor vi konkurrenceudsætter det hele samtidig.

Sune Troels Poulsen, advokat og ekspert i udbudsret, mener, at Region Hovedstaden betaler en overpris:

»Udstyret bliver alt andet lige dyrere af det her. Man vil gerne betale en overpris, fordi man gerne vil have kanaliseret nogle penge retur til forskning, men forskningsmidlerne er ikke bundet til konkret forskning, men kan bruges bredt. Prisen jobbes op for at få de forskellige ydelser ud over selve produktet, og det forplumrer gennemsigtigheden,« siger Sune Troels Poulsen..