Regeringen vil sende krigsflygtninge tilbage til hjemlande uden varig fred

Flygtninge, der har fået asyl på grund af krig og borgerkrig, skal kunne hjemsendes, selv om der endnu ikke er varig fred i det land, som de er flygtet fra.

Det fremgår af det lovforslag, som regeringen sent fredag aften sendte i høring hos en række organisationer.

I dag kræver den øverste myndighed på asylområdet, Flygtningenævnet, at der er sket »grundlæggende ændringer« i hjemlandet, hvis man skal inddrage en flygtnings opholdstilladelse.

Med lovforslaget bebuder regeringen, at flygtninge, der får den nye type beskyttelsesstatus, skal kunne hjemsendes, når bare de værste uroligheder er stilnet af.

I bemærkningerne hedder det:

»Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig«

Den nye hjemsendelsespraksis er en del af den nye midlertidige asylstatus, som regeringen annoncerede i slutningen af september, fordi antallet af særligt asylansøgere fra Syrien var steget markant – regeringen forventer i år 20.000 asylansøgere.

Dansk Flygtningehjælp har tidligere advaret mod at sænke barren for, hvornår man sender flygtninge tilbage til deres hjemlande, fordi det kunne stride imod konventioner.

Det fremgår dog af bemærkningerne til regeringens lovforslag, at flygtninge med den nye midlertidige asylstatus ikke kan forvente samme beskyttelsesgrad som konventionsflygtninge, der er på flugt fra individuel forfølgelse.

»Der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse, alt afhængigt af om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus,« hedder det videre i lovforslagets bemærkninger.

V: Ingen udsigt til fred

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, kalder ændringen »positiv« – men det løser bare ikke det aktuelle problem med syrerne, mener han:

»Der er ingen udsigt til total fred eller bare en lille smule sikkerhed i Syrien, og derfor løser det på ingen måde det aktuelle problem.«

»Vi mangler stadig at se en vurdering af, hvad det her reelt vil betyde i praksis. Jeg tror ikke, at der bliver sikkert i Syrien om et år, og derfor burde regeringen i stedet se at få løst det problem, at så mange søger til Danmark i første omgang,« siger Karsten Lauritzen.

Den radikale udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen, henviser til, at skrøbelige og uforudsigelige forhold er et levevilkår mange steder:

»Hvis vi rejste ud i verden, ville vi synes, at der var mange steder, hvor det var noget møg at være. Verden er et noget anderledes sted end Europa. Så hvis man sagde, at der ikke måtte være uroligt, skulle nærmest hele Afrika jo kunne få asyl i Europa.«

R: Klar adgang til klage

De Radikale har været meget optaget af lovarbejdet på dette punkt.

»Det er ingen hemmelighed, at vi har tæsket rundt i dette for at være helt sikre på, hvordan det hele skulle forstås,« siger Borst Hansen og hæfter sig ved, at det er Flygtningenævnet, der som en uafhængig instans skal vurdere den konkrete situation i hjemlandet, og at der kan klages over hjemsendelsen.

»Der er en klar klageadgang. Det har været meget vigtigt for os, at det ikke kan være en politisk vurdering, om der er fred eller ej.«

Det fremgår som ventet også af lovforslaget, at personer, der opnår den nye midlertidige beskyttelsesstatus, ikke har ret til familiesammenføring det første år.

Det har tidligere givet anledning til tvivl om, hvorvidt forsinkelsen i retten til familiesammenførinmg kunne stride mod konventioner.

Det afviser regeringen imidlertid også. I bemærkningerne hedder det:

»Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at dette moment – det korte ophold her i landet og det forhold, at opholdstilladelsen kun er meddelt for et år – vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om de pågældende efter EMRK’s artikel 8 vil have krav på familiesammenføring. Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om en ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til familiesammenføring, men alene udskyder denne i lyset af udlændingens særlige midlertidige opholdsretlige status.«

Dansk Flygtningehjælp ville sent fredag ikke kommentere lovforslaget, men ville bruge tid på at læse det.