Flere kommuner kræver toppris for ældremad
Tre af fire kommuner opkræver det maksimale beløb – eller marginalt derunder – for maden på plejehjem. De ældre bliver »pelset«, mener Ældre Sagen.
Ældre må gribe dybere i lommerne for at betale maden på landets plejehjem.
Da politikerne i 2009 indførte et loft på 3.000 kr. for de ældres månedlige brugerbetaling, blev 40 kommuner automatisk tvunget til at sætte prisen ned, men omvendt forudså flere eksperter, at loftet efterfølgende ville fungere som en magnet for de billigere kommuner, som nu kunne hæve deres priser, fordi loftet ville blive opfattet som en vejledende pris.
Nye tal fra Indenrigs- og Økonomiministeriet tyder på, at det netop er, hvad der er sket.
I 2010 – det første hele år med prisloftet – var det godt halvdelen af landets kommuner, 54 af 98, der lå på prisloftet eller 100 kr. derfra.
Fire år senere, i 2014, er det tal steget til 74 – eller tre af fire kommuner. Prisloftet er i dag reguleret til 3.374 kr. for de ældres månedlige brugerbetaling.
Professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, forudså tendensen og er derfor ikke overrasket over udviklingen, særligt fordi kommunerne siden 2010 har været økonomisk pressede.
»Det er en let måde at skaffe penge«
»Det er politisk omkostningsfrit, fordi man kan argumentere med, at der er det loft, og at mange andre kommuner også har lagt sig på det. Derfor er det en let måde at skaffe penge i budgettet på,« siger han.
Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, mener, at de ældre bliver »pelset« af kommunerne, så mange knap har råd til at købe en gave til børnebørnene:
»Jeg opfatter det sådan, at kommunerne er på pengejagt, og det er lige før, at det bedre kan betale sig for de ældre at gå ned at spise på den lokale kro.«
Hos kommuneforeningen KL afviser udvalgsformand Thomas Adelskov (S) kritikken. Han henviser til, at Folketinget har fastsat, hvad det vurderede som et rimeligt prisloft, og at udgifterne ofte overstiger brugerbetalingen.
»Det er en kommunal prioritering, hvor stort et tilskud man vil yde til madordningen. Men man skal huske på, at hvis kommunerne skal yde yderligere tilskud, vil det kunne mærkes på andre områder,« siger han.