Unge indvandrere på Nørrebro giver op allerede i folkeskolen
En rapport fra sociologen Hakan Kalkan har sat fokus på mentaliteten blandt Nørrebros unge indvandrere.
Det er ikke, fordi de ikke ønsker et liv med høj status, et godt job og høj løn, de unge mandlige indvandrere på Nørrebro.
Men når de i løbet af folkeskoletiden indser, at drømmen ikke er inden for rækkevidde, falder de let over i et liv med drengestreger og følgende kriminalitet og muligvis også arbejdsløshed.
Det viser en undersøgelse, der over flere år er blevet foretaget blandt 50-100 unge mænd med minoritetsbaggrund på Nørrebro, og som Statens Byggeforskningsinstitut netop har offentliggjort.
"Vi er nogle personer, der ikke hører til det her samfund. Og så længe Dansk Folkeparti sidder på det der lort, kommer vi aldrig op," siger Berzan, som er en af de unge mænd, der har medvirket i undersøgelsen.
Jeg ved bare, at mange af dem, de drømmer om at være advokater og have deres eget kontor, men de kan ikke finde ud af det.
Berzans udtalelse illustrerer den følelse, drengene ifølge undersøgelsen har gennem en stor del af deres opvækst. En følelse af, at de aldrig vil opnå den prestige, der er anerkendt af samfundet, altså prestige gennem en god karriere, en høj løn og generelt "styr på tingene".
Derfor skaber de deres egen prestige gennem småkriminalitet og oprør mod autoriteter. For Nørrebro-drengene anerkender, at de laver ballade - på nogle punkter også for megen ballade. Og problemerne kommer tidligt, når de finder ud af, at de har vanskeligt ved at følge med rent bogligt.
"Jeg ved bare, at mange af dem, de drømmer om at være advokater og have deres eget kontor, men de kan ikke finde ud af det. Selvfølgelig, når du spørger dem, tør de ikke indrømme det, men sådan er det," lyder det fra en anden ung mand, Abdoulaye, som selv er aktiv deltager i det gadeliv, undersøgelsen kortlægger.
En del af drengene opdager af sig selv, at det ikke var smart at lave ballade gennem folkeskoletiden - men når de opdager det, er det for sent, og så er et godt job en utopi for de halvvoksne unge mænd.
Vi indså det, lige efter vi gik ud af skolen. Så tænkte vi: Hvorfor lavede vi så meget ballade?
"Vi indså det, lige efter vi gik ud af skolen. Så tænkte vi 'hvorfor lavede vi så meget ballade?' Det var synd for lærerne," siger en anden af drengene.
De store problemer, drengene får rodet sig ud i, og som begynder allerede i før-teenageårene, er ikke opstået, fordi drengene er muslimer, mener sociologen Hakan Kalkan, der står bag undersøgelsen. De er opstået, fordi drengene kommer fra ressourcesvage baggrunde.
"Deltagelsen i gadelivet handler mere om socioøkonomiske forhold end om etnicitet," siger han.
Hakan Kalkan angiver i sin undersøgelse de unge mænds familier og ikke mindst ønsket om ikke at såre deres forældre som nogle af de ting, der kan trække drengene i en anden retning end den kriminelle og få de unge på "ret køl" igen.
Rapporten, som hedder "Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro", er udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet og baserer sig på en otteårigt feltstudium udført af sociologen Hakan Kalkan blandt teenagere og unge voksne på Nørrebro. Undersøgelsen kan findes på SBi's hjemmeside.