Danske muslimer holder lav profil om Islamisk Stat

Islamisme: Der har været skarpe reaktioner fra de muslimske miljøer i Norge og Storbritannien mod terrorgruppen Islamisk Stat, mens danske muslimske organisationer holder sig mere tilbage. Hvorfor denne forskel?

Artiklens øverste billede
Den norske statsminister, Erna Solberg, sammen med ledere fra muslimske organisationer til en demonstration mod Islamisk Stat (IS) i Oslo den 25. august. Flere muslimske grupper stod bag demonstrationen med næsten 5.000 deltagere. Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Den 25. august gik 5.000 mennesker på gaderne i Oslo i retning mod Stortinget.

Demonstrationen var arrangeret af flere muslimske organisationer og rettet mod den islamistiske ekstremisme, ikke mindst Islamisk Stat (IS), der er anklaget for etnisk udrensning og massebortførelser i det nordlige Irak og Syrien.

Senest har gruppen henrettet to amerikanske journalister.

»Nej til IS, ja til fred,« lød nogle af slagordene i Oslos gader.

I Storbritannien er fremtrædende imamer trådt frem og har i bl.a. videoer på internettet fordømt IS og advaret unge muslimer mod at tage til området for at deltage i kamphandlingerne. Repræsentanter for både sunni- og shiamuslimer er gået sammen om et læserbrev med samme budskab.

Også i Storbritannien har der været demonstrationer mod IS.

I Danmark er det derimod sværere at få øje på reaktionerne fra de organisationer, der repræsenterer de ca. 230.000 herboende muslimer.

Der har været enkelte skriftlige erklæringer, men ingen demonstrationer og en begrænset lyst til at udtale sig til pressen.

Én af dem, der efterlyser klare signaler fra de danske muslimer, er Mohammad Sabah Ahmad, der er lærerstuderende og en kort overgang talsmand for den omstridte moské på Grimhøjvej i Aarhus. 22 af 30 aarhusianske unge, der er rejst til borgerkrigen i Syrien, frekventerede denne adresse. Mindst én af dem menes at være blevet dræbt som kriger for IS under et angreb i Irak.

»Det er meget vigtigt, at foreningerne er en del af debatten, for ved at tie kommer de til at støtte Islamisk Stat. Især de unge muslimer har brug for, at autoriteterne viser vejen og tager afstand til IS, så de ikke bliver hjernevasket af, hvad de læser på nettet. Foreningerne skal tage det ansvar på sig,« siger Mohammad Sabah Ahmad, der nu har taget initiativ til en demonstration mod IS i Aarhus den 13. september.

»Det er hyklerisk«

Han påpeger, at foreningerne er hurtige til at kommentere udtalelser fra Pia Kjærsgaard eller Israels bombardementer i Gaza:

»Men de vil ikke tage afstand fra IS offentligt, og det er både hyklerisk og dobbeltmoralsk.«

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshögskolan i Stockholm, spurgte selv i et indlæg på Twitter i sommer, hvor de svenske muslimer var henne i debatten om IS. Han har bemærket, at også de danske muslimske miljøer holder lav profil.

Ifølge ham skyldes reaktionerne i Norge og Storbritannien, at der har været noget mere konkret at samles imod. I Norge var det udtalelser fra talsmanden for den islamistiske organisation ”Profetens Ummah” om, at det var legitimt at halshugge den amerikanske journalist James Foley, mens der i Storbritannien er forfærdelse over, at bødlen mistænkes for at være én af de mange briter, der er rejst i ”hellig krig”. I Storbritannien er der også tradition for en meget åben dialog og samarbejde mellem myndigheder og muslimske organisationer, siger han.

Selvom man ikke med sikkerhed kan sige, at det vil afholde unge fra at rejse i krig i Syrien og Irak, har det en værdi, hvis de muslimske organisationer klart og offentligt fordømmer IS, for de unge er påvirkelige, vurderer han.

»Det er vigtigt at signalere til disse unge mennesker, at de store imamer, de religiøse autoriteter, er imod det,« siger Magnus Ranstorp.

Forskellige syn hos politiet

Det er politicheferne hos Østjyllands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi enige i. En klar, offentlig afstandtagen fra de religiøse ledere ville gøre politiets arbejde lettere, mener de.

»Foreningerne skal melde ud, hvad de synes, for man kan hurtigt fortolke deres tavshed som et samtykke,« siger Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, der er overbevist om, at langt størstedelen ikke støtter IS.

Kritikken af IS findes allerede på de indre linjer i moskéerne, vurderer chefpolitiinspektør for Østjyllands Politi, Bent Preben Nielsen.

»Men hvad med de muslimer, som ikke er tilknyttet sådan en moské?« spørger han.

Hos Fyns Politi kan politidirektør Poul Løhde ikke se nogen grund til at bede de muslimske foreninger om at komme mere på banen.

Går ind for en islamisk stat

Brian Arly Jacobsen, adjunkt i religionssociologi ved Københavns Universitet, mener, at det kunne gavne både debatten og de unge muslimer, hvis foreningerne tog bladet fra munden.

»Jeg tror, at de er bange for at blive misforstået, og så vil de heller ikke tages til indtægt for handlinger begået af alle verdens muslimer,« siger han og understreger, at årsagen til foreningernes tavshed efter hans opfattelse ikke handler om, at foreningerne støtter IS.

Det var ellers den opfattelse, som man kunne få, da Fadi Abdallah, talsmand for Grimhøj-moskéen i Aarhus, til flere medier udtalte, at han støtter en islamisk stat som den, IS kæmper blodige kampe for at opnå. På spørgsmålet om, hvorvidt moskéen også støtter organisationen IS, sagde han, at »vi er ikke i besiddelse af nok information eller materiale til at bedømme IS«.

Brian Arly Jacobsen siger:

»Det er et centralt punkt i islamisk teologi, at der skal oprettes et islamisk kalifat, og det er derfor, Grimhøj-imamen er kommet galt af sted med at støtte Islamisk Stats projekt. Men blandt muslimer er der uendelig mange fortolkninger af, hvad et kalifat indebærer, så man skal passe meget på med at blande det sammen med debatten om IS. At muslimer tror på, at oprettelsen af et islamisk kalifat er det rigtige, betyder absolut ikke, at de støtter Islamisk Stat eller deres kalifat.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.