USA: Dansk forsvarsbudget skal øges

Det danske forsvar er skåret så langt ind til benet, at tiden er kommet til at hæve forsvarsbudgettet i takt med, at den økonomiske krise kommer på afstand. Sådan lyder det fra USA forud for Natos topmøde i begyndelsen af september i Wales.

Hidtil har Danmark forsvaret sig med, at Danmark altid stiller op og på alle mulige andre måder leverer varen i Nato, selv om det danske forsvarsbudget ligger på knap 1,4 pct. af BNP og ikke de 2 pct. af BNP, som Nato ønsker. Men den slags argumenter dur ikke længere.

»Det er også vigtigt at se på kvaliteten, men over tid kan man ikke blive ved med at levere mere for færre penge. I 2000 kunne Danmark deployere en hel division, nu er det svært at sende en bataljon af sted, og om fem år kan det være endnu mindre,« siger en amerikansk Natodiplomat.

Foreløbig har 11 lande meldt sig parat til at skrive under på en fælles erklæring på topmødet, hvor de forpligter sig til over en 10-årig periode at nå op på at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret. Selve erklæringens ordlyd er stadig til forhandling for at få så mange lande som muligt til at skrive under, men uanset formuleringerne er endemålet det samme – der skal flere penge på bordet.

Både Venstre og De Konservative er indstillet på at se på flere penge til forsvaret.

»Vi er meget enige i, at landene skal prioritere forsvaret og hæve forsvarsbudgetterne, når det begynder at gå bedre med økonomien,« siger forsvarsordfører Lene Espersen (K).

V og K: Vi lever i en ny tid

Hun understreger, at De Konservative respekterer det gældende forsvarsforlig, der løber frem til 2017, men herefter skal budgettet hæves.

»Forsvarsforliget blev lavet i en anden tid, da vi bl.a. ikke troede, at vi havde en trussel så tæt på os som nu med Rusland. Der er behov for at få tilført flere penge på længere sigt,« siger Lene Espersen.

Også Venstre er åben for at afsætte flere penge.

»Vi må være åbne for, at vi fra europæisk og også dansk side skal levere mere. Hele vores forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitiske situation har ændret sig markant, siden vi indgik det seneste forsvarsforlig,« siger forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V).

Dansk Folkeparti er yderst tilfreds med den amerikanske udmelding. Partiet er med i forsvarsforliget, selv om DF var imod besparelser og gerne havde set, at det ikke var endt med en besparelse på 3 mia. kr. frem mod 2017.

»Det lyder som en rigtig god idé, at Danmark skriver under. Det er jo vores politik, at vi skal bruge flere penge på forsvaret, og det er kun godt, hvis der nu kommer et pres udefra,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

SF siger nej

SF afviser til gengæld enhver tanke om, at Danmark skal skrive under eller hæve forsvarsbudgettet i det hele taget. Forsvarsordfører Holger K. Nielsen giver ikke noget for de amerikanske argumenter om, at der nu er sparet så meget, at det også begynder at gå ud over kvaliteten.

»Vi er et af de lande, der igen og igen leverer. Det vil være fuldstændig forkert at begynde at hæve forsvarsbudgettet i en tid, da der er sparet ganske meget på den offentlige sektor. Jeg tror bestemt heller ikke, at den danske befolkning vil være indstillet på at bruge flere penge på forsvaret,« siger han.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) forklarer, at Danmark arbejder for en »balanceret« tilgang i Nato, hvor ikke kun forsvarsbudgettets størrelse, men også outputtet i form af styrkebidrag, kapaciteter og politisk vilje til at anvende det anerkendes.

»Vi deler ambitionen om et stærkt og solidarisk Nato med bedre byrdedeling,« siger han uden at afsløre, om regeringen vil skrive under på erklæringen.

USA bruger selv 4 pct. af BNP på forsvaret og betaler 17 pct. af regningen i Nato.