EU-Kommissionen foreslår fælles dagpengesystem

[faka1]»EU skal ikke være en social union, hvor velfærdsydelser fordeles på tværs af medlemslandene.«

Det slog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for nylig fast ved sit ugentlige pressemøde efter flere ugers voldsom debat om børnecheck og optjeningsprincipper. Men mens de danske politikere forsøger at værne om bl.a. det danske dagpengesystem, arbejder EU-Kommissionen i den stik modsatte retning:

Den efterlyser i stedet et fælles supplerende EU-dagpengesystem, hvor alle landene i økonomiske opsvingstider betaler faste beløb ind til en fælleskasse, som man så kan fordele mellem landene efter behov i krisetider. Det fremgår af en såkaldt meddelelse fra kommissionen til Europa-Parlamentet, hvor kommissionen kommer med forskellige anbefalinger til en »styrkelse af unionens sociale dimension«.

Krisehåndtering

En fælleskasse ville altså være en udgift for landene i »gode tider« og en indtægt i »dårlige tider«, som kommissionen selv formulerer det. Især de voldsomme sociale konsekvenser af krisen i lande som Grækenland og Portugal har pustet liv i idéen om et fællesdagpengesystem.

»Det giver jo mening at sikre landenes arbejdsløse en indtægt, som så tilsvarende øger efterspørgslen, hvilket igen er med til at sætte hjulene i gang. Med andre ord: I stedet for at de nationale budgetter tynges af udgifter til den høje arbejdsløshed, kan pengene bruges på at skabe vækst og beskæftigelse, fordi man i fællesskab har sparet op i opsvingstider,« forklarer kommissionens talsperson for beskæftigelse og vækst, Sarah Collins.

Fordi forslaget er i sin allertidligste fase, er detaljerne ifølge Sarah Collins endnu ikke udviklede. Hvor meget de forskellige lande skulle betale, og nøjagtig ud fra hvilke parametre pengene så efterfølgende skulle fordeles, er ikke på plads. Det er heller ikke formuleret, om et fælles dagpengesystem også ville omfatte Danmark, da vi er uden for eurozonen – det er dermed heller ikke nøjagtig formuleret, hvordan et fælles system i så fald ville påvirke det danske dagpengesystem. Men ifølge Sarah Collins er det netop de detaljer, kommissionen ønsker en debat om i den kommende tid.

»Dette er i hvert fald noget, som både kommissionen og præsidenten (Herman van Rompuy, red.) er meget store tilhængere af,« siger Sarah Collins om forslaget, som dog ville kræve en traktatændring.

Modarbejder hinanden

EU-forsker og professor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet Jon Kvist vurderer, at det er temmelig usandsynligt, at kommissionen skulle få held med at overbevise de nødvendige kræfter, der skal til for at få indført et fælles EU-dagpengesystem. Men han finder det sigende, at kommissionen i den grad arbejder i den modsatte retning af nationerne, som netop i disse dage trækker i den anden retning, hvad angår velfærdsydelser:

»Der er tydeligvis nogen, der ønsker mere fokus på det sociale område, end der er i dag, og det er da påfaldende, at kommissionen her foreslår mere eller mindre det modsatte af, hvad flere af statslederne efterlyser,« siger han med henvisning til bl.a. den tyske forbundskansler Angela Merkels udtalelser fra tidligere i år, hvor også hun slog fast, at det ikke er hensigten, at EU-borgere kan rejse ind i et andet EU-land og fra dag ét modtage sociale ydelser.

»Det er ikke den fortolkning af fri bevægelighed, som jeg ønsker mig,« som hun sagde i februar til et pressemøde i London.

En brydningstid

I den danske fagforeningsverden møder kommissionens forslag også modstand. Både hos 3F, Dansk Metal og FOA frygter man, at et fælles system – uanset hvordan det i praksis blev indrettet – ville forringe det danske dagpengesystem.

»EU skal ikke blande sig i noget som helst, der har med vores dagpengesystem at gøre. Vi er store tilhængere af, at vi arbejder sammen i EU på det sociale område, men lige præcis her er der god grund til, at det løses nationalt, fordi der er så store forskelle fra land til land,« siger EU-chef i Dansk Metal Jens Boe Andersen.

Modstridende holdninger

Heller ikke FOA-formand Dennis Kristensen støtter idéen. Han mener, at kommissionens forslag i den grad udstiller de modstridende holdninger inden for EU-samarbejdet.

»Lige nu er vi midt i nogle brydningsår, hvor den helt fundamentale retning i EU kommer til at stå mere og mere til debat. En tid, hvor positionerne i de forskellige lande vil afsløre et mere og mere forskelligartet syn på, hvad der skal være fællesanliggender, og hvad der skal være nationale anliggender,« siger Dennis Kristensen og henviser bl.a. til sagen i Finland, hvor kommissionen truer med at trække landet for EU-Domstolen, fordi finnerne insisterer på at beholde deres optjeningsprincip for EU-borgeres adgang til finske dagpenge. Nøjagtig ligesom i den danske debat. En sag, hvis afgørelse vil få stor betydning for Danmarks ret til at beholde optjeningsprincippet.

Sovepude for Sydeuropa

Også hos de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget, mødes kommissionens forslag med harme.

»Dette er et ekstremt vidtgående forslag. Jeg kan slet ikke se logikken i, at de danske skatteydere skal betale for folk, der bliver arbejdsløse i andre lande som følge af andre landes eventuelt manglende reformer eller strukturelle problemer,« siger Morten Messerschmidt (DF), der mener, at et fælles dagpengesystem ville blive en »sovepude« for de lande, der ikke har reformeret deres arbejdsmarkeder. Ej heller Bent Bendtsen (K) støtter kommissionens forslag.

»At indføre et EU-dagpengesystem, hvor nogle landes arbejdsløse skal finansieres af andre lande, fordi de ikke kan holde orden i eget hus, hører ingen steder hjemme,« siger han og får støtte af de andre spidskandidater.

Hverken Morten Helveg Petersen (R), Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) eller Ulla Tørnæs (V) bakker op om kommissionens forslag.

EU's statsledere skal bl.a. diskutere socialt ansvar på topmødet i juni. Det er dog ikke besluttet, om kommissionens forslag skal diskuteres.