Store døde områder i Østersøen

Et forskningsprojekt dokumenterer, at iltsvindet i Østersøen er tidoblet på 100 år.

Iltsvindet i Østersøen er øget drastisk gennem de seneste godt 100 år.

Det viser et treårigt forskningsprojekt med forskere fra Aarhus, Lund og Stockholm universiteter, som har genskabt historiske data og derfor kan dokumentere, at iltsvindet i dag er 10 gange større end for 100 år siden.

»Vi har re-analyseret data for vandets indhold af ilt og temperatur og data, der strækker sig mere end 100 år tilbage. Derfor kan vi fastslå, hvor meget iltsvindet har bredt sig, og at det er de mange næringsstoffer fra land, der er den primære årsag til Østersøens udbredte iltsvind,« siger professor Jacob Carstensen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der har været med til at realisere projektet.

Iltsvindet er øget fra ca. 5.000 kvadratkilometer omkring år 1900 til ca. 60.000 kvadratkilometer i dag, hvilket er næsten halvanden gang Danmarks areal. Iltsvind opstår, når iltoptaget ved bunden overstiger den mængde ilt, der tilføres de dybere lag via havstrømme og opblanding som følge af vinden.

Udvaskning af kvælstof og fosfor giver næring til alger, der vokser i løbet af foråret. Når algerne dør sidst på foråret, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt.

Uden ilt

Store områder især omkring Gotland er reelt helt uden ilt, hvor bunden er omdannet til en maritim ”ørken”, hvor der kun lever bakterier, der kan klare sig uden ilt eller under meget lave iltmængder. Iltsvindet ved bunden påvirker hele økosystemet, siger professor Jacob Carstensen

Tidligere var her en masse bunddyr, der blev spist af mindre fisk, der igen blev spist af større fisk.

Jacob Carstensen, professor på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Næringsstoffer tilført fra land og ikke mindst fra landbruget er hovedårsagen til, at iltsvindet er tidoblet gennem de seneste hundrede år. De baltiske lande og Polen har i de seneste år stået for en stor del af udledningen, men en handlingsplan for Østersøen, der blev vedtaget i 2007 og senest revideret i 2013, fastlægger en reduceret udledning af kvælstof fra de forskellige lande.

Professor Jacob Carstensen peger på, at de dybeste områder af Østersøen, som blandt andet omfatter Bornholms-bassinet øst for Bornholm og området omkring Gotland, altid har været iltfattige på grund af store havdybder. Disse to områder virker som forbundne badekar, hvor tilførslen af iltrigt vand fra de danske farvande er begrænset af lavvandede områder omkring Øresund og Gedser. Samtidig ligger der i Østersøen et relativt ferskt lag oven på det tungere og mere salte lag i de dybere områder, der forhindrer den nødvendige omrøring, der kan føre ilt ned til vandet i bunden.

Et samlet fald

Heldigvis er der ifølge professoren sket et fald i den samlede udledning af næringsstoffer i den seneste snes år.

»Med Østersø-handlingsplanen er vi på rette vej, men klimaforandringerne er stadig en stor joker, fordi temperaturen har en dårlig effekt på iltsvind. Dels fordi der opblandes mindre ilt fra atmosfæren og ned i vandet ved højere temperaturer, og dels fordi højere temperaturer øger forbruget af ilt ved bunden,« siger Jacob Carstensen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) understreger i en mail, at Danmark siden 1980'erne har kæmpet for at begrænse udledningen af næringsstoffer:

»Det bedste, vi i Danmark kan gøre for Østersøen, er at leve op til vores mål, og så kan vi politisk holde de andre lande op på deres mål. Analysen bekræfter, at der stadig er behov for en indsats,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.