SF stikker sylen ind – nye krav til børnecheck
Børnecheck: SF kiler sig ind med krav til regeringens håndtering af børnechecken til EU-borgere. Samtidig trykker partiet på en lang række af regeringens allerømmeste punkter.
SF kalder sig regeringens »støtteparti«. Men dermed ikke sagt, at SF vil være et vedhæng til regeringen, som automatisk stemmer for hvad som helst. Nu fremsætter SF krav til regeringen i den ømtålelige diskussion om børnecheck til EU-borgere.
Kravet lyder, at regeringen ikke blot forhandler med partierne i Folketinget, men også rejser til Bruxelles for at kæmpe en mere generel kamp for sikringen af danske velfærdsydelser.
»Det her er ikke bare et dansk problem, det er et europæisk problem. Derfor er vores krav til regeringen, at man bringer sagen op på europæisk niveau. Den problemstilling skal løses i en europæisk kontekst,« siger gruppeformand Jonas Dahl (SF), som selv var skatteminister indtil for en måneds tid siden.
Derfor kender han sagens kompleksitet og er ikke i tvivl om, at Danmark for nuværende skal rette ind efter EU-retten og tildele EU-borgere i Danmark børnecheck på lige vilkår med danske lønmodtagere.
Det her er ikke bare et dansk problem, det er et europæisk problem.Jonas Dahl (SF), gruppeformand
Men det ændrer ikke ved, at Danmark bør overbevise de andre EU-lande om at finde en model for sikringen af skattebetalte velfærdsgoder imod pres fra østarbejdere.
»Vi har en klar forventning om, at regeringen rejser sagen på europæisk niveau, hvis de skal have os med i en aftale.«
Kan ikke springes over
Regeringen er udfordret af Enhedslisten og SF på den ene side og den borgerlige opposition på den anden side. Ifølge Enhedslisten bruges børnechecken af nogle arbejdsgivere til at presse lønnen ned for østarbejdere. Derfor kan problemet løses, hvis regeringen vil levere centrale indrømmelser i spørgsmålet om social dumping. Arbejdsklausuler ved offentlige udbud, tvungne ID-kort og skærpet kontrol kan løse lønproblemet.
Den idé afviser SF dog og kiler sig dermed ind i forhandlingsrummet mellem regeringen og Enhedslisten.
»Vi mener ikke, det er rigtigt at blande de to ting sammen,« siger Jonas Dahl om Enhedslistens forslag om social dumping.
»Jeg er naturligvis klar til at drøfte SF’s ønsker mere indgående for at finde en realistisk løsning,« lyder svaret fra den radikale skatteminister, Morten Østergaard, som ellers ikke selv ser problemer i EU-retten.
Børnechecken er ikke det eneste af regeringens ømme punkter, som SF prikker til. På partiets landsmøde i Kolding i weekenden sendte SF-formand Pia Olsen Dyhr en bandbulle mod regeringens politik på en række områder.
SF-formanden høstede store bifald for sin kritik af finansminister Bjarne Corydon (S) og den radikale leder, Margrethe Vestager.
Sidste års skattelettelser til erhvervslivet forklarede Pia Olsen Dyhr i går, at SF havde kæmpet imod internt i regeringen. Når regeringen i en krisetid »hælder pengene tilbage i lommerne på de rigeste her i landet, så begynder folk at miste tiltro til projektet,« lød kritikken.
Hun langede også ud efter kontanthjælpsreformen, »den forslæbende tilgang til dagpengespørgsmålet« og folkeskolereformen, som det ifølge Olsen Dyhr var »en fejl« at gennemføre midt i forhandlingerne om lærernes overenskomst.
Internt abespil
SF’ernes kritik ramte dog også internt. Diskussionen om, hvem der sidder med aben efter SF’s farvel til regeringssamarbejdet fyldte meget i den timelange medlemsdebat. Både Olsen Dyhr og den tidligere formand, Annette Vilhelmsen, revsede de medlemmer af folketingsgruppen, som i den dramatiske Dong-sag såede tvivl om, hvorvidt de ville stemme for regeringens linje om et aktiesalg. Uden at nævne navne vidste hele salen, at kritikken især var rettet imod Lisbeth Bech Poulsen, Karsten Hønge, Özlem Cekic og Trine Pertou Mach.
Flere kritiserede åbent, at medlemmerne havde modsat sig landsledelsens beslutning.
Men da Lisbeth Bech Poulsen fik tid på talerstolen, forbigik hun bebrejdelserne i tavshed. Det samme gjorde Özlem Cekic:
»Jeg vil gerne bruge min tid på at snakke om politik og se fremad.«
Karsten Hønge afviste fuldstændig anklagerne.
»Der var aldrig tvivl om, at jeg ville rette mig efter afgørelsen i landsledelsen,« sagde han.