Læger ringede gentagne gange til 1813
Den meget kritiserede akuttelefon i hovedstaden er plaget af chikane-opringninger fra utilfredse læger, vurderer regionen. Efter planen skal 1813 være på fuld styrke den 1. april.
Hos nogle læger sidder tallet 1813 åbenbart fast i fingrene.
Den omstridte akuttelefon, som er kommet temmelig humpende fra start den 1. januar, har ifølge Region Hovedstaden været plaget af chikane-opkald fra en mindre gruppe læger. En enkelt læge har således trykket nummeret 1813 ikke mindre end 115 gange indenfor en time, viser regionens sporing af numrene, og fire læger står for 255 opringninger.
»Det er stærkt kritisabelt, for uanset hvad man mener om 1813 – og vi kender jo godt lægernes modstand – klæder det dem at spille indenfor brættet,« siger Venstres gruppeformand i Region Hovedstaden, Martin Geertsen.
Om de falske opkald, hvor røret som regel bare blev smidt på, er skyld i akuttelefonens børnesygdomme, fremgik dog ikke af den orientering, som de forskellige partiers gruppeformænd fik i går.
Løftet er skubbet
Det oprindelige løfte om, at 90 pct. af borgerne skal igennem til en sygeplejerske inden for tre minutter, er nu afløst af en ny plan, som partierne har nikket til.
I stedet for en hurtig adgang fra 1. januar, hvor telefonen gik i luften, er målet om at levere hurtige svar til 9 af 10 skubbet frem til den 1. april – med en trinvis indfasning. I begyndelsen af februar skal 90 pct. have en sygeplejerske i røret inden 10 minutter, og en måned senere er målet sat ned til fem minutter.
Samtidig lægger regionen op til at ansætte flere læger, som sygeplejerskerne kan stille patienterne om til, hvis de har behov for det. I det hele skal den samlede vagtplan på 1813 justeres, fremgår det af Region Hovedstadens plan for genopretning.
15 mio. i spil
Pengene til at rette op på den langsomme betjening på 1815 kommer fra en pulje på 15 mio. kr – det er faktisk den besparelse, som akuttelefonen skulle have indbragt, da den afløste det oprindelige system.
Når lægerne er så vrede over 1813 skyldes det nemlig, at akutberedskabet i hovedstaden er indrettet udenom Praktiserende Lægers Organisation (PLO) – i modsætning til de øvrige fire regioner, hvor netop de praktiserende læger er krumtappen i systemet.
Bag den nye telefon gemmer sig en mindre revolution af akutberedskabet, idet borgerne i hovedstaden nu har et enstrenget system med mulighed for både at blive henvist til en akutmodtagelse på et hospital eller få besøg af en vagtlæge. I de fire andre regioner er vagtlægerne og sygehusene mere adskilte.
Hovedstadens model indebærer, at de praktiserende læger ikke længere selv styrer vagtlægesystemet, men er ansat af regionen.
Den nye telefon har nu fået et pusterum, og på mødet blandt gruppeformændene var der opbakning til genopretningsplanen.