Annonce
Indland

Statsrevisor: 1813 har for lange ventetider og er dyr

Akuttelefon: Syge borgere fra hovedstadsområdet venter for længe, når de har brug for akut hjælp, mener formanden for statsrevisorerne. Han vil have Rigsrevisionen til at undersøge, om 1813 har været planlagt tilstrækkeligt. Sundhedsstyrelsen kræver også forklaringer.

Foto: Peter Hove Olesen

Urimeligt lange ventetider for patienterne og for dyrt for skatteyderne.

Sådan vurderer Peder Larsen (SF), formand for statsrevisorerne, den nye akuttelefon 1813 i hovedstadsområdet, som gik i luften ved årsskiftet og i sin korte levetid har været præget af store problemer.

Grundlæggende tror jeg, at vi får et rigtigt godt system, som samlet set vil være billigere end det gamle.
Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden

»Med det forløb, der har været indtil nu, vil det være berettiget at bede Rigsrevisionen om at se på sagen. I øjeblikket er der patienter, som er udsat for nogle urimelige responstider,« siger Peder Larsen.

Også samfundsøkonomisk kan der være noget at komme efter, fordi Region Hovedstaden skal ansætte mere personale end budgetteret med for at få ventetiderne bragt ned, vurderer formanden.

»Det er ikke så heldigt, at det bliver dyrere end oprindeligt beregnet,« siger Peder Larsen.

De første dages drift af det nye system, som indebærer en enstrenget indgang til akut hjælp for syge borgere, har især givet problemer i telefonkøen. Region Hovedstaden har lovet, at 9 af 10 skal have en sygeplejerske i røret indenfor tre minutter, men har langt fra kunnet levere den vare.

Flere klager

Blandt andet på grund af den lange ventetid har akuttelefonen oplevet flere klager på de første dage, end det gamle system med lægevagten havde hele sidste år.

Akuttelefon

1813

Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813 har flere strenge at spille på:

  • Henvise de mest syge til at ringe 112.
  • Bede folk tage til en akutmodtagelse på et sygehus.
  • Tale med en læge.
  • Få besøg af vagtlægen.
  • Søge egen læge i åbningstiden.
  • Give et godt råd i telefonen.

Region Hovedstaden har valgt at gå enegang med 1813-systemet, hvor det er sygeplejersker, som gelejder folk videre i systemet – enten ved at stille telefonen om til en læge, ved at henvise til en akutmodtagelse på et af hovedstadens hospitaler eller ved at sende en vagtlæge ud til patienten.

Den model vækker indædt modstand hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som anbefaler medlemmerne ikke at indgå i ordningen. Derfor er formand for PLO Bruno Melgaard Jensen også meget tilfreds med, at Rigsrevisionen nu skal se på 1813.

»Vi kan jo ikke blive ved med at se på, at syge borgere skal vente i timevis på at få hjælp. Først venter patienter halvanden time på at komme igennem til en sygeplejerske, og derefter skal de vente yderligere halvanden time på at komme til at tale med en læge,« siger Bruno Melgaard Jensen.

Læser op fra Netdoktor

Den nye akuttelefon i Region Hovedstaden er vedtaget af et flertal, men uden stemmer fra De Konservative og Dansk Folkeparti. Derfor er Henrik Thorup, medlem af regionsrådet for DF og samtidig en af statsrevisorerne, stærkt kritisk overfor 1813:

»Det er fuldstændig uacceptabelt at sætte telefonen i søen med så kort forberedelse. Sygeplejerskerne ved telefonen har kun fået et kort kursus, og så tror man, at man kan bilde borgerne ind, at det svarer til at tale med en læge. Det holder ikke, for de sidder jo bare og læser op fra Netdoktor på skærmen, når de har folk i røret,« siger han, der også er frustreret over, at regionsrådsmedlemmerne ikke har fået tilstrækkelig information.

»Vi har gang på gang spurgt til, om tingene nu var i orden, og hele tiden har systemet bedyret, at det var på skinner. Det viste sig jo allerede fra den første dag, at det absolut ikke er tilfældet,« siger Henrik Thorup.

Styrelse kræver svar

Sideløbende med statsrevisorernes initiativ rører Sundhedsstyrelsen nu også på sig og har bedt Region Hovedstaden møde op mandag og forklare sig. Styrelsen har bl.a. et kritisk øje på, at personalet på akuttelefonen ikke har været hurtig nok til at sende information om patienterne, som har ringet 1813, til folks egen læge.

I Sundhedsministeriet følges situationen også tæt, men sundhedsminister Astrid Krag (SF) har hidtil holdt sig tilbage med at gribe ind eller kritisere modellen. Dels fordi målsætningen om et enstrenget system, hvor patienterne kun skal ringe ét sted uanset problemets omfang, støttes af regeringen, dels fordi hun vil give hovedstadens opfindelse lidt længere tid til at finde sine ben. De Konservative på Christiansborg har i øvrigt bebudet et samråd om 1813.

Mens de praktiserende læger ikke er begejstrede for 1813, støtter sygeplejerskerne ideen.

»Der har da været problemer i starten, det er der ingen grund til at skjule. Jeg ved ikke, om det skyldes dårlig forberedelse, men kan sige, at når vi oplever et problem med manglende telefonlinjer eller noget andet, så handler regionen på det,« siger Vibeke Westh, formand for Dansk Sygeplejeråd i hovedstaden.

Hun hilser statsrevisorernes kritik og Rigsrevisionens undersøgelse velkommen.

»Det er klart, at der har været indkøringsproblemer, og naturligvis skal vi lære af dem. Men grundlæggende mener vi, at det er et godt system, som bliver til fordel for patienterne, og der er i hvert fald ingen faglige problemer ved, at det er sygeplejersker, som tager telefonen,« siger hun.

En buffer på 15 mio. kr.

Som nyvalgt formand for Region Hovedstaden har Sophie Hæstorp Andersen (S) arvet både 1813 og de problemer, den har medført. De to startede samme dag den 1. januar, og hun er ikke så bekymret for økonomien som formanden for statsrevisorerne.

»Naturligvis skal statsrevisorerne og Rigsrevisionen være velkommen. Det er klart, at de skal interesse sig for en sag, som har givet så meget polemik. Men vi har afsat en buffer på 15 mio. kr. til at løse de problemer, der opstår. Det betyder, at vi kan handle hurtigt og f.eks. oprette nye telefonlinjer, når det er problemer,« siger hun, der også, selv om budgettet for 1813 ender med at blive højere end beregnet, tror, at systemet er økonomisk bæredygtigt.

»Grundlæggende tror jeg, at vi får et rigtigt godt system, som samlet set vil være billigere end det gamle, hvor der var både en rådgivningstelefon på 1813, en lægevagt og skadestuerne,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

I bagklogskabens lys

Når det gælder kritikken af forberedelsen erkender regionsformanden, at optakten på ni måneder tilsyneladende ikke har været nok.

»I bagklogskabens lys må vi erkende, at det ikke har været nok til så store forandringer. Det er et helt nyt system med ny vagtcentral, nye overenskomster og nye medarbejdere, som skal ansættes og trænes,« siger hun.

Borgerne i Region Midtjylland har også et enstrenget akutsystem, men her er det læger, som tager akuttelefonen, mens det i hovedstaden er sygeplejersker.

Umiddelbart har Region Hovedstaden ikke planer om at genoptage forhandlingerne med de praktiserende læger.

Strid med lægerne

»Men vi glæder os over, at omkring to tredjedele af de vagtlæger, der er i systemet, har almen medicinsk baggrund,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Netop stridighederne med PLO vurderer formanden for statsrevisorerne ellers som en af årsagerne til de store problemer på 1813.

»En af de væsentligste årsager til, at det er gået galt, skyldes måske, at man troede, at man kunne overtale de praktiserende læger til at tage et halvt eller et helt år mere, og det sagde de så nej til. Men man har opereret uden at lave om i planlægningen, og det er nok en brøler,« siger Peder Larsen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her