»Strengere straffe for doping er ikke nok«
De rette midler til at standse dopingbrug er ikke nødvendigvis straf og kontrol, mener forskere. Storbritannien har ”fixerum” for steroidbrugere. Det kan også blive en mulighed herhjemme, lyder det fra Anti Doping Danmark.
I øjeblikket kigger Justitsministeriet på at stramme dopinglovgivningen. Hensigten er at skræmme de stærke misbrugere, men også at få bedre redskaber til at efterforske sagerne.
I dag kan man maksimalt få to års fængsel for besiddelse, fremstilling og distribution af steroider.
Et flertal af politikerne vil gerne hæve strafferammen til seks år, ligesom man har hos vores skandinaviske naboer. En højere strafferamme vil give politiet bedre efterforskningsmuligheder i form af eksempelvis aflytning.
Men en øget straf er ikke nødvendigvis den bedste måde at mindske dopingforbruget på, mener Bjarne Ibsen, centerleder på Institut for Bevægelse, Idræt og Samfund på Syddansk Universitet.
»Seks års fængsel er helt ude af proportioner. Det er næsten værre end at begå pædofili, og de udsætter jo ikke andre for fare,« siger han.
Han mener, man skal overveje, om den form for kriminalitet kan fjernes, eller man med øget straf skaber større kriminalitet, fordi der stadig er stor efterspørgsel.
Op til 14 års fængsel
»I stedet for at sige ”mere straf, mere kontrol” helt bevidstløst, så bør man kigge mere nuanceret på, om det er den bedste måde at nå frem til det, som vi alle sammen er enige om,« siger Bjarne Ibsen.
Han påpeger, at øget kontrol eksempelvis ikke har stoppet brugen af doping i cykelsporten.
I Storbritannien kan man få helt op til 14 års fængsel for fremstilling og salg af steroider og væksthormon. Til gengæld er det lovligt at besidde dem til eget brug.
Andreas Kimergård har netop indleveret en ph.d.-afhandling til Aarhus Universitet om brugen og reguleringen af anabole steroider. Han forklarer, at briterne arbejder mere med skadesreduktion.
»Ideen er, at når de tager steroider alligevel, så kan man lige så godt mindske risikoen for komplikationer.«
Derfor er der i Storbritannien klinikker, hvor steroidbrugere kan få udleveret sterile nåle, blive trænet i at give injektioner, få målt blodtryk og levertal og desuden blive informeret om at holde pauser og tage små doser.
Lone Hansen, direktør i Anti Doping Danmark, er ikke afvisende over for, at Danmark skal gå den vej. Dopingmyndighederne skal til at arbejde sammen med Sundhedsstyrelsen for at nå bedre ud til steroidmiljøerne.
Debat om strengere straffe
Idrætsordfører Brian Mikkelsen (K) vil have hævet strafferammen for dopingkriminalitet. Han mener, at det er nødvendigt for at bremse de kriminelle bander bag handlen med steroider.
Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) mener ikke, at en øget strafferamme betyder enten-eller. Der skal også kigges på andre metoder til at dæmme op for steroidmisbruget:
»Vi skal behandle dem, der allerede er i misbruget. Men vi skal bruge flest muskler på at undgå, at flere begynder med at tage steroider.«
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener også, indsatsen skal være flerstrenget.
»Jeg er helt enig i, at vi ikke kan komme dopingmisbruget til livs ved udelukkende at hæve strafferammen for grov dopingkriminalitet og styrke dopingkontrollen i motions- og fitnesscentre.«
Psykolog Søren Nørskov, der har 32 års erfaring med steroidmisbrugere, understreger, at man ikke får steroidmisbrugere til at stoppe misbruget, hvis ikke de kan erstatte det med andet indhold i livet, som giver dem status og fællesskab. Eksempelvis har nogle af hans klienter fundet status i et nyt job, og dermed har de kunnet lægge nålene fra sig.