Aftrækkeren sidder løst hos banderne
Bandekonflikt: Politiet vurderer, at man risikerer at blive offer, hvis bander bare tror, at man er fra fjendeside.
Mens politiet de seneste uger har sat massivt ind for at få bremset flere eskalerende bandeopgør i København, fortsætter banderne med tilsyneladende uformindsket styrke deres skyderier og drabsforsøg flere steder i Storkøbenhavn. Mandag blev der på få timer skudt tre gange. En 23-årig mand blev alvorligt såret af skud i brystet nær Tingbjerg-bydelen.