Skoler: Ingen chikanerer vores jøder
Ingen af Nørrebros skoleledere genkender Lise Egholms billede af jøde-chikane.
Politikere på stribe har tirsdag nærmest stået skuldrene af hinanden for at fordømme, at jødiske børn bliver chikaneret i folkeskolerne på Nørrebro i København.
Men ingen af de folkeskoler, som Jyllands-Posten i dag har talt med, kan nikke genkendende til de problemer, som har fået skolelederen på Rådmandsgades Skole, Lise Egholm, til at råde jødiske børn til at søge ind på folkeskoler i andre bydele i København.
Det er simpelthen ikke et tema her. Vi oplever ikke den religionssplid på den måde.Pia Madsen, skoleleder på Blågård Skole.
"Jeg er ret oprørt over denne sag, for vi har på ingen måde nogensinde haft de udfordringer. Og lige i øjeblikket er tingene ved at blive skruet op til et niveau, som er ukontrollabelt og uholdbart," siger skoleleder på Guldberg Skole, Uwe Herter.
Jødefamilier spørger
Han forklarer, at en del af de jødefamilier, som søger ind på skolen, faktisk spørger ind til, om der er problemer med, at den mosaiske tro bliver udsat for hetz eller drillerier.
"Hver gang svarer vi entydigt og klart: 'Nej, det har aldrig været tilfældet'," siger Uwe Herter.
"Vi en mangfoldig skole med alle mulige religioner og hudfarver og mentaliteter, hvor der er respekt for hinanden. Vi har aldrig nogensinde været ude for sådan en konflikt," siger han til Jyllands-Posten.
Ikke et tema
Både Dansk Folkeparti og De Konservative i København er klar til at løse problemet med "benhårde metoder", mens Liberal Alliance kalder problemet for en "rendyrket skandale" og placerer ansvaret hos skolelederne.
Det er meget uheldigt, at man forsøger at skabe et billede af Nørrebro som et sted, hvor jøder bliver forfulgt.Uwe Herter, skoleleder på Guldberg Skole.
Men heller ikke skolelederen på Blågård Skole, Pia Madsen, har oplevet problemer med chikane af jødiske skolebørn.
"Det er simpelthen ikke et tema her. Vi oplever ikke den religionssplid på den måde," siger Pia Madsen, til Jyllands-Posten.
Ikke oplevet det
Og samme billede tegner sig hos Nørrebro Park Skole og Klostervængets Heldagsskole, som er to af de i alt fem folkeskoler, som vil være tilbage på Nørrebro, når Hillerødgades Skole lukker.
"Det er ikke noget, jeg kan nikke genkendende til. Jeg har ikke haft nogle oplevelser af den slags," siger skoleleder på Klostervængets Heldagsskole, Morten Østergaard Jensen, som har været skoleleder på skolen i knap to måneder.
Han forklarer, at han ikke har hørt om sådanne problemer, ligesom han ikke er stødt på dem i forbindelse med sit tidligere arbejde som skoleleder på en anden københavnsk skole.
Meget uheldigt billede
Derfor er det ifølge Morten Østergaard Jensen problematisk, at alle skoler på Nørrebro bliver slået i hartkorn med hinanden.
"Jeg synes ikke, man skal have berøringsangst for at tale om de her ting. For hvis det, Lise Egholm taler om, er sandt – også selvom det bare foregår i et lille format – så er det selvfølgelig uacceptabelt. Men det er ikke noget, jeg oplever i min dagligdag," siger Morten Østergaard Jensen.
Og også skolelederen Guldberg Skole er led og ked af, at der bliver tegnet et billede af, at jøde-chikane er et problem på hele Nørrebro.
"Det er meget uheldigt, at man forsøger at skabe et billede af Nørrebro som et sted, hvor jøder bliver forfulgt," siger Uwe Herter.