Kunsten at få et sundt liv

»Lægerne er gode til sygdom, men ikke sundhed,« siger hun.

Den 45-årige kvinde leder Dansk Institut for Folkesundhed, et forskernetværk, der bliver brugt af blandt andet Sundhedsministeriet, hospitaler, skoler og arbejdspladser. »Vi har været først med og er bedst til bred, tværfaglig sundhedsrådgivning og vil informere om sundhed, for uden oplysning bliver folkesundheden ikke bedre. Vi arbejder for at vende den tendens, der er i samfundet, hvor en stadigt større gruppe bliver behandlingskrævende individer,« fastslår hun.

Hun ser meget gerne, at der oprettes patientskoler også på hospitalerne, så patienter kan lære, hvad de selv kan gøre for at ændre deres fysiske og psykiske situation, og få oplyst, hvad der findes af seriøst støttende behandlingstilbud, som de kunne få glæde af.

Rachel Santini har igennem mere end 20 år arbejdet, forsket og undervist i sammenhængen mellem livsstil og sygdom/sundhed. Et A4-ringbind bugner med eksamens- og kursusbeviser. Blandt andet har hun taget en del medicinske fag med i sin uddannelse til kultursociolog på Københavns Universitet.

Mange læger, der troede, hun var alternativ, udbrød, at hun jo egentlig er videnskabelig. Men hun er både og.

»Der findes kun drastiske metoder til behandling af kræft i lægeregi. Kemoterapi er cellegift, der slår celler ihjel - sunde som raske, som gives, for at sygdommen skal dø, men mennesket overleve. Det svækker patienternes modstandskraft meget, men de bliver ikke bygget op til at tåle behandlingen hverken før eller efter. Det skal ændres,« siger den hurtigttalende og smilende kvinde, som er fast besluttet på ikke at opgive.

Sin ernæringsviden oparbejdede hun via en række kurser i Tyskland og USA, da hun i otte år boede i USA med sin nu afdøde mand.

Han døde af kræft, og hans historie har givet Rachel Santini forståelse for at tale med børn og pårørende - en erfaring, som hun i dag bruger i sit daglige arbejde som kostterapeut. Her hjælper hun blandt andet kræftpatienter med at sammensætte en kost- og livsstilsplan, der støtter dem gennem sygdomsforløbet og mindsker risikoen for genindlæggelser.

Aggressiv lungekræft

Rachel Santinis mand var forsker og forretningsmand, levede et stresset liv og røg 30-40 cigaretter om dagen.

Han fik konstateret en aggressiv form for lungekræft med metastaser i hjernen. Det udelukkede kemoterapi og operation. Så han bad hende om en kur, som han fulgte slavisk. Rygningen stoppede selvfølgelig omgående.

Han fik det bedre for hver dag, rejste verden rundt og spillede tennis sammen med hende og deres lille datter og havde efter eget udsagn aldrig haft det bedre.

Et tjek på hospitalet fortalte, at hjernen var kureret, og at der var mindre kræft i den ene lunge.

Han genoptog sit arbejde og slækkede lidt på kuren. Ikke med rygning, men med et par drinks om dagen for at dulme stressen.

Rachel Santini kunne ikke argumentere videnskabeligt imod det, men frarådede ham forgæves at gøre det.

I løbet af en måned var kræften tilbage i hjerne og lunger og havde bredt sig til leveren. Kort tid efter var han død og efterlod sig en seks år gammel datter.

Læger udsat for pres

Det er 10 år siden nu, og Rachel Santini bor nu i Charlottenlund sammen med sin datter og kæreste.

»Den historie viser, hvor sensitivt mennesket er i en helbredelsesfase. Det kan ikke nytte at tro, at en lille smule gør noget - det gør det ikke. Almindelig varieret kost helbreder ikke, der skal mere fanatiske metoder til,« erklærer hun.

Ud over kræft behandler hun også folk med spiseforstyrrelser.

Faktisk ville hun have været læge, fordi hun interesserede sig for livsstil, sundhed og sygdom. Men først ville hun vide noget om samfundet og læste derfor kultursociologi i 10 år. Undervejs steg interessen for, hvilke mekanismer i os og samfundet der gør os syge. Stress, mangel på søvn og at mange er kede af det er væsentlige faktorer, siger hendes erfaring.

»Det var nok meget godt, jeg ikke blev læge, for med mine meninger var jeg nok blevet smidt ud af lægeforeningen alligevel,« griner hun.

Lægerne er efter hendes overbevisning udsat for et enormt kollegialt pres.

"Vi spiser os syge"

Før hun tog til USA, arbejdede hun på Finsens afdeling for mave-tarmkræft. Da daværende og nu afdøde overlæge Vagn Larsen en dag sagde, at der var søreme en patient, der stadig var i live trods behandlingen, gjorde det stort indtryk på Rachel Santini, og hun spurgte om hans erfaring med årsager til kræft.

»Vi spiser os til mange kræftsygdomme, men det må du endelig ikke sige til mine kolleger, det vil de først vide om 20 år.«

Samtidig sagde han, at hun i offentligt regi endelig ikke måtte tale om sammenhængen mellem kost og kræft og kræft og psyke. Det undlod hun så i et års tid, mens hun samlede mere viden om de psykiske og biologiske omkostninger ved kræftbehandling.

Derefter forlod hun Finsen og færdiggjorde kultursociologistudiet.

Efter at have arbejdet og boet i USA i otte år vendte Rachel Santini tilbage og arbejdede som centerleder på Københavns Selvhjælpscenter for Kræftpatienter. Da bestyrelsesformanden så også der bad hende undlade at tale om de ovennævnte sammenhænge, kvittede hun jobbet og startede som selvstændig.

Kører i femte gear

For fem år siden dannede hun samme med forskere fra andre faggrupper forskernetværket Dansk Institut for Folkesundhed (DIFF), som hun er leder af, og hvis formål er at fremme folkesundheden på alle niveauer.

Den livlige kvinde har altid haft fart på. Så meget, at hendes venner ind imellem spørger hende, om hun ikke kan køre ned fra femte til fjerde gear. Selv mener Rachel Santini kun, at hun kører i tredje gear, hvor andre kører i første. Hun arbejder uden stress, men koncentreret og intensivt for at ændre samfundet.

Blandt andet savner hun helhedstænkning fra politikerne. Familiepolitik var ikke taget med i regeringens store tiårige forebyggelsesprogram fra sidste år, som skal forhøje folkesundheden.

»Der bliver flere adfærdsvanskelige børn, mere mobning og børn med spiseforstyrrelser og allergi - hvorfor? Blandt andet fordi de ikke er sammen med deres forældre. Ud over de personlige omkostninger det medfører, koster det også samfundet mange penge. Det vigtigste hverv er at være forældre, og det burde være en pligt at være sammen med sine børn i deres opvækst. Samfundet skal ændres, så det bliver muligt,« mener hun.

Regeringens tiltag var efter DIFF's opfattelse også mangelfuldt inden for kræftbehandling og -forebyggelse. Derfor har DIFF lavet en 12 siders pjece "Livsstrategi for kræftpatienter" i 20.000 eksemplarer.

»Der burde være en koordineringsminister indenfor sundhedspolitik. Vi behøver ikke mere forskning for at lave om på tingene, men forståelse og vilje til at udnytte de eksisterende forskningsresultater og erfaringer«.

Visse tiltag går dog i den rigtige retning, eksempelvis oprettelsen af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Rachel Santini langer ikke kun ud efter det offentlige. Også befolkningen får en lille opsang.

»Folk er medskyldige til at fastholde systemet, hvis de går til deres læge med alverdens problemer og tror, at læger kan svare på alt. Man skal huske, at de udelukkende er uddannet i sygdomme«.

"For vigtigt til eksperter"

På DIFF's hjemmeside kan man blandt andet læse:

»Dit helbred er en alt for vigtig ting alene at overlade til eksperterne. Hvis du har taget ansvar for dit liv og benytter dig af den sundhedsmæssige viden, der eksisterer på verdensplan, kan du risikere at blive en afviger fra de danske statistikker, der siger, at "danskerne har det skidt" og at "middellevetiden er for nedadgående".«

Recepten på det gode liv

Nogle af de mekanismer, der ifølge Rachel Santinis erfaring gør folk syge, bliver overhørt på grund af travlhed, eller fordi vi ikke tør eller vil ændre noget i vores liv. Men det er bedre og langt lettere at tage beslutningerne, før man bliver syg end bagefter, hvor det er nødvendigt.

For at få et godt liv skal man give sig tid til at mærke og tænke efter, så både krop og sind trives med vores beslutninger. Og dem man omgås skal vælges med omhu. Det er sundt at stille sig selv spørgsmålet om, hvad man vil med karriere og børn - og om det er omgivelserne, politikerne eller en selv, der skal bestemme. Man skal helst være god til at prioritere, og hun opfordrer folk til at være mindre autoritetstro. Først dernæst kommer sund kost og gåture i naturen for at samle kræfter til at gøre andre ting. Endelig skal man stemme på politikere, der går ind for det, man ønsker på de nære områder, opfordrer Rachel Santini.

ally.larsen@jp.dk