Farligt vidne
Dan Lynge var guldfuglen, der sang om rockerkriminalitet til politiet. Nu har hans historie bragt justitsvæsenet i miskredit i en kommissionsundersøgelse, og ledende politifolk spørger sig selv, om han i virkeligheden var udsendt af de rockere, han sladrede om. Imens lever hovedpersonen i skjul med sin familie i Sverige.
En ramponeret grå Golf ruller ind på en rasteplads et sted i Sydsverige på det aftalte mødetidspunkt.
Ud stiger en lille mand iført skihue, kortklippet skæg, smilende øjne og en træningsdragt i gule, blå og grønne farver. Det nærmeste, vi kommer fortidens uniformering, er et rygmærke, men den 48-årige førtidspensionist reklamerer nu om dage hverken for Hells Angels eller Bandidos, men derimod Postdanmark. Foran på jakken står der hverken Filthy Few eller 1 pct., som er rockerverdenens symbol på, at man har slået ihjel, men Bredballe IF.
Manden, som har tvunget hele toppen af det danske justitsvæsen i vidneskranken med afsløringer af sit årelange samarbejde med politiet, giver hånd vejen rundt.
Det er den første rigtige vinterdag i år. Rimfrosten ligger som hvidt pulver over hele landskabet, og Dan Lynges ånde lyser, da han siger:
»Okay, I kører bare efter mig. Så kan vi tage en kop kaffe hjemme, og så kan vi se, om vi skal tage resten af samtalen udendørs.«
Med sin fortid som politiets undercover-agent i rockergruppen Bandidos kan Dan Lynge næppe bebrejdes, at hans foretrukne samtalested er naturen, hvor væggene ikke har ører - selv i flere graders frost.
Lever i skjul
Han er ikke i tvivl om, at han bliver aflyttet, og han er heller ikke i tvivl om, at hans gamle brødre ved, hvor han er, og en dag kommer for at kræve regningen for hans stikkervirksomhed betalt i form af hans liv.
Vi kører gennem de enorme svenske skove og havner i en lille flække, hvor eksrockeren og hans svenske kone gennem fire år byder på lunch i helt almindelig parcelhusidyl. På det blomstrede tapet hænger fotos af en smilende Dan Lynge i badet med den spæde datter Daniella, og det er ikke til at mærke, at huset adskillige gange har været endevendt i det seneste år.
»Både HA og Bandidos ved sgu da godt, hvor jeg bor. Hvis de vil, så kan de i hvert fald godt finde ud af det, men jeg er ikke bange. Det eneste, jeg tænker på, er min families sikkerhed,« siger han.
Dan Lynge har ingen forventninger til det kommissionsarbejde, der kulegraver de kontakter han havde med politiet i årene 1991-1996.
»Sandheden kommer ikke frem. Denne her sag burde slet ikke handle om mig, men om at politiet i årevis har brugt rockerne til at få øget deres beføjelser. Politiet har masser af stikkere i rockermiljøet. Hvorfor har man ikke krævet, at de er blevet bragt frem? Så man kan få sandheden om, at politiet styrede rockerkrigen og til hver en tid kunne have afbrudt den, men valgte at sidde alle advarsler overhørig, fordi det var i deres interesse, at grupperne slog hinanden ihjel. De aflyttede hvert eneste klubhus og hver eneste telefon, der tilhørte en biker, og alligevel føg det med bomber og attentater,« siger han.
Smidt ud af HA
Historien om Dan Lynge tog for alvor fart i 1991, da han ragede uklar med sin klub, HA South ved Roskilde.
Intern splid sendte Dan Lynge ud i kulden. Han bad om at blive overført til chapteret i Hamborg, fik lov til det, men fortrød. Derfor tog et par medlemmer fra Hamborg til Danmark for at finde en løsning på problemerne mellem Dan Lynge og den da magtfulde HA'er Jan "Clark" Jensen.
»Før mødet blev jeg anholdt i Dragør med en revolver og otte gram kokain. Derfor dukkede jeg aldrig op. Bagefter fik jeg at vide, at jeg var smidt ud. Jeg har aldrig fået svar på hvorfor, men har hørt 15-16 forskellige forklaringer fra folk, der ikke er en del af klubben. Fra klubbens side har jeg aldrig fået en forklaring,« siger Dan Lynge.
Dan Lynge fik prædikatet "bad standing", som har den konsekvens, at man skal aflevere rygmærke og andre rockersymboler, men det betyder også, at man kan være jaget vildt.
Det var Dan Lynge - og ikke mindst hans familie.
Mens Lynge selv opholdt sig i udlandet, opsøgte Hells Angels Dan Lynges nærmeste familie - bl.a. svigerforældrene samt hans daværende kone.
Rockerne stod ifølge Dan Lynge "vagt" foran deres bopæle, og de smed sorte kors ind ad brevsprækkerne. Chikanen stod på i otte-ti måneder. På et tidspunkt fik Dan Lynge kendskab til, at Hells Angels ledte efter broderen til en mand, som på et tidspunkt havde skjult ham.
Gik til politiet
»Så havde jeg fået nok. Jeg gik til svensk politi, der henviste mig til rockergruppen i Frederikssund. Min plan var, at politiet fik mig mod, at de beskyttede min familie,« siger han.
Og sådan kom Dan Lynge i seng med politiet - et højspændt forhold der varede i fem-seks år, og i dag er genstand for kommissionsundersøgelsen.
Der florerer to meget forskellige versioner af Dan Lynges situation i medierne. Den ene er, at han er truet på livet af sine gamle rockerkammerater på grund af sit samarbejde med politiet. Den anden er, at han i virkeligheden er plantet af selv samme rockervenner for at kaste dårligt lys på myndighederne og få rockernes hovedfjender i fedtefadet.
For et år siden blev liget af en afdød Bandidosrocker midt om natten gravet op på Assistens Kirkegård i København. Den afdødes vest med rygmærke og andre rockersymboler var fjernet. Forinden var det kommet frem, at den afdøde over for politiet havde udpeget to medlemmer af Bandidos som gerningsmændene til nedskydningen af vidne til et bankrøveri i Ålsgårde.
Statsadvokat Erik Merlung tog eksemplet op, da han blev afhørt af Dan Lynge-kommissionen.
»Hvordan kan det være, at Dan Lynge er i live og tilsyneladende har det godt. Stikker er noget af det værste, man kan være i rockerkredse. Selv ikke døden sikrer én mod brødrene,« lød det fra ham.
Politimester undrer sig
I Dan Lynges tidligere hjemby, Glostrup, sidder politimester Jørn Bro også og undrer sig.
»Dan Lynge hævder, at han er dødeligt truet, men enhver lille gadedreng kan genkende ham. Han stiller sig åbent frem, går rundt på gaderne tilsyneladende helt uden beskyttelse eller problemer. Det finder jeg meget mærkeligt,« siger Jørn Bro.
Han støtter teorien om, at Dan Lynge simpelthen har fået et tilbud fra rockermiljøet, han ikke kunne afslå: "Stå frem og fortæl, hvad du ved. Så bliver der kastet smuds på systemet samtidig med, at der bringes tvivl om meddelerordningen. Vi ved nemlig, at du har sladret."
Ifølge Jørn Bro skal man også se på den timing, der ligger i offentliggørelsen af de første Dan Lynge-historier tilbage i pinsen 2002.
»Der blev på det tidspunkt diskuteret meget om politiets udvidede brug af meddelere og agenter. Den organiserede kriminalitet er interesseret i at bringe meddelerordningen i miskredit. Der skulle sendes et signal om, at man hellere måtte lade være med at blive meddeler, fordi man ikke kunne stole på politiet. Så har man på den ene side kunnet køre ham frem i meddelerdebatten, og samtidig fået en ekstragevinst i form af payback-time især over for Erik Merlung, der har pelset en del rockere i tidens løb,« siger Jørn Bro.
Smilet stivner
Da Dan Lynge bliver konfronteret med Jørn Bros udtalelser hæver han for første gang under interviewet stemmen. Smilet stivner, og vreden er ikke til at tage fejl af.
»Hvor fanden ved Jørn Bro alt det her fra ? Timingen omkring det her er tilfældig, og der er intet af det Bro siger, der passer. Det er ren afledning fra det, sagen drejer sig om. Jeg ved, at HA ledte efter mig for et år siden,« siger Dan Lynge.
Dan Lynges advokat Steen Bech kalder tanken om, at Dan Lynge er på rockernes side for absurd, og professor i strafferet ved Århus Universitet, Gorm Toftegaard-Nielsen, har dette skudsmål af Dan Lynges troværdighed.
»Da Dan Lynge kom frem med sine forklaringer, troede alle, at det var en gal mands fantasier, men de er jo siden hen blevet bestyrket på mange punkter, og det meste har faktisk kunnet bevises. Nu står han overfor systemets topfolk, som åbenbart ikke har haft ret godt styr på sagen og i dag ikke kan huske noget. Det er faktisk lidt rystende,« siger han.
Dan Lynge er ikke i tvivl om, at han har overtrådt spillereglerne, og at det kommer til at koste en dag. I forhold til HA'erne har han kun fortalt om sine egne forbrydelser, men fra Bandidos-tiden har han berettet om brødrenes våbenkøb, narkohandel, attentatplaner og meget andet.
»Bandidos åbnede deres familie for mig, og jeg svigtede deres tillid groft. Jeg har været en stor fed rotte, og der bliver afregnet på et tidspunkt,« siger han.
Huset gennemrodet
Men selv om det er en selvsikker rolig mand med overskud i øjnene og glæden ved sin lille datter malet i ansigtet, er han og konens tilværelse alligevel ikke ren uforstyrret idyl. I løbet af de seneste to år har Dan Lynge indgivet anmeldelse til svensk politi mere end 20 gange. Det drejer sig om telefonchikane, personer på grunden på mærkelige tidspunkter af natten, indbrud og gennemrodning af bil og hus.
»Der er ikke blevet stjålet noget, og det siger nok så meget. Det eneste, der er fjernet er en databank med navne, adresser og numre på samtlige politifolk, der har været involveret i sagen,« siger han.
På møder med svensk og dansk politi i 2002, hvor Dan Lynges advokat Steen Bech også var til stede, blev hans sikkerhed diskuteret. Et af forslagene var at give ham og familien en ny identitet, men da hans kone har børn fra et tidligere forhold, ville en sådan ordning afskære dem fra samvær med deres far, og planen blev derfor droppet.
Dan Lynge mener ikke, at myndighederne bekymrer sig om hans sikkerhed. Han vil gerne have beskyttelse til sin familie, men han vil samtidig have mindst muligt at gøre med politiet - en faggruppe, som han har haft mere end rigeligt samarbejde med, og som han i dag hader.
»Hvis min kone kunne få førtidspension, så skulle vi nok selv flytte og finde et sted,« siger han om fremtiden.
Hans advokat Steen Bech mener også, at Dan Lynge er i sikkerhed, så længe sagen står på, men han regner med, at politiet snart kommer på banen.
»Når kommissionsundersøgelsen er slut, så forventer jeg, at politiet i Danmark viser interesse for, hvordan man kan sikre, at Dan ikke bliver offer for en hævnaktion. Og hvis ikke, så skal jeg nok minde dem om det,« siger han.