Firkanten Erling Andersen
Portræt: Han har bygget sin verden op i kasser. Han accepterer ikke Facebook og rygepauser i arbejdstiden. Han ville have valgt en abort, hvis han havde vidst, at sønnen var mongol. Og så har han sendt rystelser gennem Christiansborg og udløst den måske største skandalesag i nyere tid. Mød skattechef Erling Andersen.
Nede i kælderrummet samler Erling Andersen på sit liv.
Mapper, fotoalbum, scrapbøger og ringbind står sirligt side om side i flere stigereoler i pulterrummet under den 105 kvm store lejlighed i Måløv nordvest for København.
Albummer og mapper gemmer alt fra Erling Andersens privatliv. Billeder fra familiefester, indbydelser til barnedåb, programmer fra teaterforestillinger og børnenes svømmediplomer.
Så ja, vi taler. Men ikke om sagen. Vi er professionelle. Jeg har på ingen måder konstateret sure miner fra Peter Loft.Erling Andersen om sit forhold til departementschef Peter Loft, efter at Andersen har kritiseret Loft i sin redegørelse om skattesagen.
Erling Andersen samler og samler og samler, og han ved nøjagtigt, hvor tingene står. For han kan godt lide orden. Systemer, strukturer, skemaer. »Hvis man kigger ind i mit hoved, er jeg hverken oval eller rund. Jeg er firkantet. Jeg er meget systematisk og tænker i kasser,« siger Erling Andersen, 53 år.
Hans systematik har den seneste uge sprængt Christiansborg til ukendelighed.
Erling Andersen er direktør for Skat København, og den 25. november i år afleverede han en redegørelse, som minutiøst endevender, hvordan han oplevede Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag. Det er i Erling Andersens redegørelse, at departementschef i Skatteministeriet Peter Loft daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans rådgiver, Peter Arnfeldt, kommer under heftig kritik.
Eller sagt på en anden måde: Uden Erling Andersen, ingen kommissionsundersøgelse. Uden Erling Andersen, ingen tale om en historisk skandalesag. Hans redegørelse er indtil nu sagens krumtap.
Og Erling Andersens iver efter faste rammer smitter også af på de ca. 1.100 skattemedarbejdere, som han er chef for. De skal vide, præcist under hvilke forhold de er ansat. Erling Andersen har formuleret retningslinjer for ordentlighed, retningslinjer for sygefravær, for brug af internettet og for rygning.
Facebook er bandlyst
Medarbejderne i Skat København må f.eks. godt lige tjekke, om Caroline Wozniacki har vundet sidste sæt i en afgørende kamp, men sociale medier som Facebook er bandlyst. Statusopdateringer og private billeder hører til derhjemme. Og vil medarbejderne ryge, må de stemple ud.
»Vi skal hele tiden diskutere ordentlighed og holdninger. Værdier er ikke noget, der dratter ned fra himlen,« begrunder Erling Andersen. »Hos os er det i orden at spise et stykke frugt eller spørge Jette i forkontoret, hvad hun lavede i ferien. Men Facebook hører til privatlivet. Og jeg kan ikke bestemme, om folk vil ryge, men jeg vil ikke lægge arbejdstid til.«
Så er rammerne sat.
Folk tæt på Erling Andersen beskriver ham netop som kontant og direkte, måske en lidt hård chef. Men også som arbejdsom, pligtopfyldende og leveringsdygtig.
Selv siger Erling Andersen om Erling Andersen:
»Tingene skal være ordentlige. Jeg siger tingene, som jeg ser dem, og jeg bestræber mig på at være ærlig i alt, hvad jeg gør. Jeg tror også, at jeg fremstår som en person med mange holdninger.«
Som 18-årig blev Erling Andersen ansat i Amtsskatteinspektoratet, røg et par år til den grønlandske skatteforvaltning, inden han tog en uddannelse som skatterevisor.
Fagforeningsformand
Han nåede næsten 12 år som fagforeningsformand. Men så skiftede Erling Andersen lønkampen ud med et chefbord.
Han avancerede trinvist til chef for større og større skatteafdelinger, og den 1. januar 2009 blev han udpeget til øverste chef for landets største skatteregion, Skat København. Han er gift med Bente Linding, som han mødte i 1977. Dengang var hun bogholder ved den lokale Citröen-forhandler i Haderslev.
I dag er hun ansat i Falck. Parret har to voksne børn, Stine og Jakob. Men Erling Andersen bliver i tvivl, når man spørger om det mest skelsættende i hans liv.
»De vigtigste episoder? Det er vel, når man møder sin kone og får sine børn. Men i forhold til min karriere? Jeg er bange for, at jeg er for kedelig.«
Den ellers skråsikre chef i hvid skjorte og slips og med tyndt, lyst fuldskæg går i stå, når man spørger, om han faktisk er en kedelig person.
»Tjaa. Nej… Eller jo. Jeg har haft et ret normalt liv. Det mest skelsættende er måske, at vi fik et handikappet barn.«
På Erling Andersens kontor på Sluseholmen i København har han meterlange reoler fyldt med skattelovssamlinger.
Man når kun lige at spørge til det handikappede barn, før Erling Andersen fluks rejser sig og henter fire bøger fra reolerne. Han har selv skrevet dem. To af dem handler om skattevæsenet, to af dem om sønnen Jakob, der er født med Downs syndrom.
Bøgerne om Jakob bærer titlerne ”Jakob bliver aldrig professionel fodboldspiller” (1993) og ”Vi havde valgt Jakob fra” (2005). Især den sidste udløste debat. I bogens forord står der:
»Vi fik ikke valget, men er faste i vores opfattelse af, at hvis vi havde fået valget, ville vi have valgt Jakob fra – ikke for vores skyld, men for Jakobs.«
Delvist fortrudt bogen
Erling Andersen har delvist fortrudt bogen.
»Den var tænkt som et provokerende indlæg i debatten. Men jeg har det lidt svært med bogen i dag. Jeg ville i hvert fald ikke have kaldt den det samme,« siger han.
Og hvordan forklarer man lige sin søn, at man har skrevet en bog om, at han ikke skulle have været til?
»Jeg ventede netop med at skrive den, til Jakob var så gammel, at vi kunne diskutere den. Han ved godt, at det ikke er ham som person, vi ville vælge fra, men et foster i en tænkt situation. Jeg er fortsat af den opfattelse, at vi havde valgt ham fra, hvis vi havde haft valget. Dengang var der ikke nakkefoldsscanninger. Så det er netop en tænkt situation. Og det ændrer selvfølgelig ikke mit syn på ham i dag. Vores datter, Stine, er en meget dygtig læge og aflagde lægeløfte i januar. Dengang var jeg ved at sprænge af stolthed. Men i juni blev Jakob færdig med en særligt tilrettelagt udannelse som køkkenassistent. Hvis jeg var stolt i januar, var jeg mega stolt juni,« siger Erling Andersen.
Hans to børn har været ekstra opmærksomme på ham de seneste uger, mens skattesagen er detoneret, forklarer Erling Andersen. Stine har ringet og sms’et lidt oftere, og Jakob har lagt en arm om sin fars skulder.
For Erling Andersen har bragt sig selv i fokus med sin redegørelse af, hvad der skete under behandlingen af Thorning-Schmidts skattesag i 2010.
I redegørelsen retter Erling Andersen et frontalt angreb på sin chef, departementschef Peter Loft, som kritiseres for at levere flere notater om sagen til Skat København forud for skatteafgørelsen og for at ville omstøde afgørelsen, efter at Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock, var frikendt.
Desuden bliver daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans rådgiver Peter Arnfeldt beskyldt for at angribe afgørelsen. Det er disse oplysninger, som har affødt en kommissionsundersøgelse. Det er disse oplysninger, som Ekstra Bladet brugte som argument for at trodse kildebeskyttelsen og oplyse, at Peter Arnfeldt ulovligt var parat til at lække dele af Thorning-Schmidts personlige skatteafgørelse.
Ingen kommentarer
Men Erling Andersens firkantede syn på tilværelsen kommer også til udtryk, når man spørger ham om skattesagen. Han har absolut ingen kommentarer til sagen, når regeringen har varslet en kommissionsundersøgelse. Alene til dette interview har han på forhånd udarbejdet et stykke papir, hvorpå han i korte punktformer uddyber, hvorfor han ikke vil kommentere sagen: Erling Andersen nægter at optræde som en jaget person ved f.eks. at slukke sin mobil, men han forventer omvendt, at pressen respekterer, at han »ingen kommentarer har til omtalte sag og procesforløb,« står der.
Han udleverer papiret, da interviewet skal til at begynde.
Så er rammerne sat.
Erling Andersen vil heller ikke kommentere, om man kan sætte lighedstegn mellem hans 12 år som fagforeningsformand og et tilhørsforhold til Socialdemokraterne.
»Nej. Jeg er ikke socialdemokrat, Venstre-mand eller konservativ. Men min politiske opfattelse, og hvordan jeg folder den ud, er efter min opfattelse mine egne private oplysninger.«
Han vil heller ikke sige, om han har været medlem af et parti.
»Jeg kan ikke sætte andre ord på forløbet de seneste dage, end at jeg er blevet bedt om at lave en redegørelse. Det har jeg gjort så sandfærdigt og ærligt, som jeg kan, samtidig med at redegørelsen indeholder de fornødne oplysninger til at beskrive forløbet,« siger Erling Andersen.
Han forsøger at nedtone dramatikken.
»Jeg har oplevet det som en opgave som alle andre.«
Kan det virkelig passe?
»Ja, det kan.«
Erling Andersen begynder at tænke. Han bliver stille.
»Nej, selvfølgelig har det ikke været almindelige dage,« siger han så.
Rimelig cool
»Men jeg tror, at jeg er rimelig cool. Jeg er vant til at træffe afgørelser, som har store konsekvenser. Når vi øger en virksomheds skat med 2 mio. kr. eller sender en person til pantefogeden, har det også meget stor betydning for de involverede. Så er det vigtigt at huske, at man er embedsmand, og at man bare skal være sandfærdig. Det har jeg også forsøgt i denne sag. Det er ikke et forløb, som har stresset mig. Jeg bliver aldrig stresset. Og så er vi tilbage ved kasserne.«
Han tilføjer, at ingen andre har hjulpet med at vurdere eller læse redegørelsen igennem, inden han afleverede den til skatteministeren.
»Det har ikke været fornødent. Jeg arbejder meget selvstændigt.«
Flere har spekuleret i, hvordan skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) den kommende tid kan samarbejde med departementschef Peter Loft. Men spørgsmålet er også, om Erling Andersen og Peter Loft som topchefer kan samarbejde efter Andersens kritik af Loft.
Vi er professionelle
»Vi er faktisk mødtes, siden redegørelserne blev offentlige. Vi skal jo løse vores lederstillinger og deltager jævnligt i de samme møder. Så ja, vi taler. Men ikke om sagen. Vi er professionelle. Jeg har på ingen måder konstateret sure miner fra Peter Loft.«